Search found 1495 matches

by Tigerbaby
Sat 1. Dec 2012 19:11
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Grønland
Replies: 10
Views: 7080

Re: Grønland

Hæ. Nå ja, sådan kan man jo også gribe det an. ;)

Jeg datede på et tidspunkt en, der sagde, at jeg har en tendens til at krise-maksimere. Jeg blev vildt fornærmet og meget såret, så det havde hun sikkert lidt ret i...
by Tigerbaby
Sat 1. Dec 2012 18:48
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Grønland
Replies: 10
Views: 7080

Grønland

Medmindre der sker et mirakel, er jeg arbejdsløs igen pr. 1. februar. Så jeg leder jo efter job, og er faldet over et stillingsopslag på Grønland.

Arbejdsopgaverne er helt perfekte. Der er to retninger, jeg pt. har lyst til at gå med min uddannelse. Den ene retning svarer denne stilling til fulde til, og meget mere. Det vil faktisk være alle de arbejdsopgaver jeg kunne ønske mig - går jeg den retning.

Nå, men det er i Ilulissat, i Qaasuitsup Kommunia der er verdens største kommune (ca. 15 gange Danmarks størrelse)...

Og jeg kan slet ikke finde ud af, om jeg overhovedet har lyst. Altså, jeg er ret sikker på, at det kun er frygten for det ukendte der holder mig tilbage. Alt det der med at skulle forlade sin trygge tilværelse. En tryghed og en tilværelse, jeg har brugt år på at opbygge. Og hvad med min lejlighed, mine ting og mine veninder? De siger godt nok alle sammen, at jeg bare skal tage afsted, at de hellere end gerne vil komme og besøge mig, og at de jo er der, når jeg kommer hjem igen.

Men jeg har jo aldrig været ude af landet alene. Og jeg kender nærmest ingenting til Grønland, udover en blanding af fordomme og det man sådan lige har hørt.

Alt det sat til side, har jeg altid drømt om at finde arbejde i udlandet. Se verden, være lidt på eventyr. Jeg har altid tænkt, at jeg godt kunne bruge mine tyvere og tredivere på at fedte lidt rundt. Arbejde et par år hist og her, lidt i Danmark lidt ude. Men jeg har altid tænkt, at jeg, når jeg nåede så langt som til at være færdig med min uddannelse, ville have en at gøre de der ting med. Og det irriterer mig grænseløst, at jeg føler mig uselvstændig og bange for at stå på egne ben. For det er jo slet ikke sådan jeg er, og det er ikke sådan min hverdag eller mit liv er skruet sammen.

Jeg er 27 om tre måneder, uden forpligtelser. Er det i virkeligheden ikke bare nu, det er?
Noget der også er med i mine overvejelser er, at jeg faktisk også gerne snart vil have en kæreste. Og det er svært nok at møde nogen i Kbh, hvor svært vil det så ikke lige være i en by på omkring 4.500 indbyggere? Og kan man overhovedet være åbent homoseksuel deroppe (ikke at man kan se det på mig, men altså, jeg skjuler det ikke (men overvejer om jeg godt kunne holde det hemmeligt et par år, hvis nu jeg fx fik tilbudt et fedt job i en eller anden vildt homofobisk stat))? (se, jeg ved absolut INGENTING om Grønland, udover at de har fine hunde, er relativt gæstfri og har noget meget smuk natur).

Nå, jeg ved ikke helt, hvad jeg vil med dette indlæg, udover måske at få et spark i røven... Hvis nogen er i tvivl, så vil jeg faktisk gerne, tror jeg, søge stillingen og give det en chance (jeg får den garanteret ikke). Men jeg er lidt meget bange/bekymret. Og faktisk er det her jo overvejelser, jeg nærmest permanent gør mig. Sidste vinter overvejede jeg også at søge en stilling på Grønland. Jeg vil jo gerne ud af landet. Men åh.

Jo, og så vil jeg sgu egentlig gerne høre fra nogle der har gjort det, jeg nu overvejer. Hvordan er Grønland, hvad skal man tænke over, osv.
by Tigerbaby
Tue 25. Sep 2012 22:30
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Septemberstatus
Replies: 395
Views: 101773

Re: Septemberstatus

Jeg har også nogle gange søvnproblemer, så kan det godt hjælpe at lave lidt om på sovearrangementet: sove på sofaen den sidste halvdel af natten, flytte senge et andet sted hen i rummet, lave afstressningsøvelser i sengen (lytte til meditation etc).

Det første der sker, hvis jeg er stresset eller har mange bekymringer, er, at jeg holder op med at sove.
by Tigerbaby
Fri 3. Aug 2012 11:34
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Jeg vil have kat!
Replies: 35
Views: 13208

Re: Jeg vil have kat!

Mange tak for svar, jeg vil tage dem med i mine overvejelser.

Jeg ved ikke lige hvorfor jeg fik skrevet "meget lille bakke" - altså, der er plads til en helt almindelig størrelse bakke.

Felis jeg er imponeret over hvor mange (fejlagtige) slutninger du kan gøre dig. Og så er jeg da også imponeret over, at du aldrig har måtte sælge eller bortgive et dyr, og at dit liv aldrig har været i akut forandring (om du ville det eller ej - ret skal være ret: jeg ville den forandring mere end noget andet). Det er da rart for dig.
by Tigerbaby
Wed 1. Aug 2012 21:12
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Jeg vil have kat!
Replies: 35
Views: 13208

Jeg vil have kat!

Da jeg flyttede fra min ex for år tilbage, var jeg nødt til at forære mine to katte væk, da jeg skulle flytte i ungdomsbolig et sted, hvor man ikke må have husdyr.

Nu bor jeg så i en 2-værelses lejlighed, hvor man gerne må have kat, og jeg er virkelig syg efter at få en. Men ville det overhovedet være fair over for den?

Jeg har haft passet min onkels kat her i 2 uger, den er normalt udekat, men det virkede som om den trivedes meget godt her. I princippet ville jeg godt kunne lukke den ud, men der er forbud mod kæledyr i min ellers ret store gård, og jeg bor ud til nogle meget trafikkerede veje, så jeg ville ikke være tryg ved at lade den rende rundt alene derude. Det betyder altså, at den ville skulle være indekat.

Jeg har kun mulighed for at have en meget lille bakke stående (da jeg passede onkelens gik det lige hvis jeg rensede/skiftede den hver dag), derfor synes jeg egentlig ikke det ville være så fedt at have to katte, men ville en enlig indekat ikke blive ensom?

Jeg har almindeligt fuldtidsarbejde (dog med kort transporttid) og er ret social i min fritid, hvilket dog ikke betyder, at jeg aldrig er hjemme.

Jeg kunne godt tænke mig en rolig, social, renlig og rar voksen kat. Sådan en der gider sove i ske om natten, og ligge på skødet på sofaen. Den må gerne være legesyg, men den skal ikke være et lille energibundt der kravler på væggene. Jeg tror jeg forestiller mig sådan en adstadig ældre dame/herre, som også trives med bare at sove dagen væk, når jeg er på arbejde.

Nå, men pointen er også bare: ville det være helt vildt egoistisk og synd for dyret, hvis jeg anskaffede mig en kat? Og findes der overhovedet en, der faktisk vil trives bedst med at sove i min seng, kigge på fugle ud af soveværelsesvinduet og charmere mine gæster, som ikke har brug for andet katteselskab?
by Tigerbaby
Sat 28. Jul 2012 13:59
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Juli status
Replies: 315
Views: 79744

Re: Juli status

Lige blevet færdig med at gøre rent i hele hytten og vaske tøj. Nu er her pænt igen.

Resten af dagen skal gå med at klippe hår (selv-klip er vel-klip, åbenbart - burde så meget gå til en rigtig frisør istedet), i bad, kigge ny cykel (er meget forelsket i den der Viva Juliett, så selvom den er dyr, ender det nok med sådan en) og slappe af på altanen med en bog.

Jeg skal i byen i aften, gider egentlig ikke super meget, men det plejer jo at være sjovt, så jeg skal nok bare lige ud af døren, så kommer lysten forhåbentlig. Tror dog snart, jeg trænger til et par ugers pause fra det københavnske byliv.

I morgen kommer nok til at stå på (de efterhånden kroniske søndags-) tømmermænd, og så er den dag vel gået, og job venter mandag morgen. :traet:
by Tigerbaby
Wed 30. May 2012 19:16
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Pige eller kvinde?
Replies: 31
Views: 11006

Re: Pige eller kvinde?

Det svinger egentlig meget. En ting er omgangstonen blandt veninder, noget andet er resten af verden.

Blandt veninderne kan vi godt tale om en samlet flok som piger, eller tale om at noget er piget. Men det er vel og mærke kun når vi taler afslappet, fjoller, hygger etc. Er det mere seriøse snakke, taler vi om kvinder, unge kvinder eller lignende.

Folk der ikke står mig nært, forventer jeg omtaler mig eller taler til mig som om jeg er en voksen kvinde. Men en ung en af slagsen fortrinsvis. Jeg er iøvrigt 26 og min omgangskreds er vel ca. 24-35...

Ordet dame har jeg det faktisk lidt for godt med. Jeg har udviklet en slem vane med at omtale kvindelige kærester som din/min dame eller damen. Både andres og min egen (når jeg har en). For mig er der ikke noget nedsættende i det, det har heller ikke noget med alder at gøre, jeg synes bare det er en ret fin vending.
by Tigerbaby
Wed 30. May 2012 18:46
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Maj-status-tråd
Replies: 456
Views: 96312

Re: Maj-status-tråd

Godzilla wrote:Øv, hvor blev sommervejret af? :-(

Nu begynder indflytningen at skride frem. Tigerbaby har fået min ene sofa og min niece har fået smedejernsengen (begge stod her da jeg overtog huset).
I nat har jeg sovet i min egen seng :atengstedt:

Jeg krydser fingre for jer stakler der skal til eksamen. XXX


Den sofa er allerede blevet min nye bedste ven, så endnu en gang tusind mange tak! :)
by Tigerbaby
Sun 20. May 2012 20:06
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Sofa bortgives.
Replies: 2
Views: 2040

Re: Sofa bortgives.

Hvad er det for noget stof? Er de i god stand og behagelige at sidde i? Jeg kunne måske godt være interesseret i den ene.
by Tigerbaby
Tue 1. May 2012 18:49
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Hold nu op!!!
Replies: 14
Views: 5192

Re: Hold nu op!!!

Jeg bruger også "da"...
Det irriterer mig også med dem der skriver/siger "nu mere"-et eller andet, det hedder altså "jo mere"-et eller andet.