Folk skulle bare vide hvor meget bavl vi afviser, når de går rundt og siger, at vi vil skrive hvad som helst...
Blandt de mere absurde jeg har takket nej til kan nævnes:
En kvinde, der syntes vi skulle skrive om at hendes datter havde stjålet en hest fra hende (det viste sig at hesten var en foræring fra faderen. Moderen er en berygtet misbruger, og børnene måtte tigge sig til mad på rideskolen for at få noget at spise. Datteren er i øvrigt i mellemtiden blevet myrdet af sin kæreste...).
En mand, der ville have os til at skrive om at hans datters eksmands nye kone havde formastet sig til at fragte sit syge stedbarn til lægen uden moderens (det vil så sige mandens datters) accept. Det mente manden helt klart måtte være ulovligt
En mand, der gentagne gange ringede anonymt og ville have os til at skrive (bare sådan ud af den blå luft og NATURLIGVIS uden at nævne ham), at den daværende borgmester selv havde stukket ild til sin svinestald.
Et ungt par, der ville have os til at skrive om hvor vanvittigt uretfærdigt de blev behandlet af kommunen, der ville skille dem ad. De var begge kontanthjælpsmodtagere og havde i fællesskab raseret flere lejligheder, hvorefter kommunen kunne få lov at rydde op efter dem.
Hvis man vil gå til pressen med sin historie, skal man 1) kunne dokumentere sine påstande, 2) være klar over at modparten vil blive spurgt - og måske har en rigtig god forklaring! 3) sige sandheden og HELE sandheden.
Så er spørgsmålet, om historien er "god" nok, og det findes der jo ikke nogen facitliste for. '
Hvis man f.eks. føler sig snydt af et firma eller en privat person, kan man starte med at overveje, hvorfor man ikke går til politiet eller sin advokat. Det kan nemlig ofte skyldes, at man godt selv ved, at sagen ikke holder i retten. Gør den ikke det, holder den sandsynligvis heller ikke i avisen. Det samme gælder, hvis det ret beset er i småtingsafdelingen eller et enkeltstående tilfælde eller, hvis man selv kunne have løst/undgået problemet.
Man kan jo altid ty til google og prøve at finde tilsvarende historier. Kan man ikke finde nogen, kan det enten skyldes at éns sag er helt usædvanlig eller at ingen gider skrive om det. Finder man noget tilsvarende, kan man dykke ned i historien og se efter, om presseomtalen faktisk har gjort gavn.
).
).
er der en stave sprog kyndig strigle der har tid til at læse 2.5 side i gennem for stave og sprog fejl?
