strigler.dk

Marie: Han har indtil vi påbegyndte ledbehandlingen gået sammen med de andre. Det er først der jeg har trukket ham væk. Hans fold pt, ligger faktisk indimellem alle de andre, så han har heste på alle sider. Men det er bare ikke nok for ham.

Under alle de andre forløb (hvor enkelte har været op til 9 måneder) har han gået på fold med andre, som netop også er noget jeg prioritere ret højt.
Men alligevel bliver han nedstemt.

Jeg har egentlig samme holdning som dig. Men som Helle er jeg også begyndt at tænke, er han mon bare lavet af et kedligt stof??
Og hvis han nu får det år, som det nok kommer til at tage (og som en dyrlæge jeg konfererede hans sag med sagde: også er det ikke engang sikkert, at brusken kan genere sig selv igen), går han så ud og bliver sparket ned igen? Eller laver en kodeledsforvridning (som var har et par stykker af) osv osv....

Havde jeg alverdens tid og penge, så tror jeg også jeg ville lukke øjnene lidt for hans trivsel og håbe på han kommer sig.
Men når man tænker på, jeg har brugt over 100.000 kroner i ren dyrlæge omk de sidste knap 3 år, og deri er ikke iberegnet ekstra smed, kiropraktorer, massører, fys, special udstyr etc, så syntes jeg faktisk vi er ved at nå toppen.

Jeg elsker ham over alt, men når jeg ser på både hans trivsel og min økonomi (og egentlig også min egen glæde, for det skal ikke være en hemmelighed, det dræner mig helt vildt, at jeg konstant har bekymringer over ham...Og jeg sidder med ondt i maven hver gang jeg har redet ham, fordi jeg ved hver gang kan blive min sidste tur, det er vel ikke normalt??).

Jeg kunne ikke finde på at sende ham videre, med mindre han selvfølgelig var gående. Hvis han blev sendt videre, var det kun såfremt en veninde stod og manglede en selskabshest indenfor en rimelig radius.

Helle... Vi er SÅ enige!!

Indtil i slutningen af sidste uge, var det de samme ord der kom ud af min mund.
Men indtil der, troede jeg jo også på, at Rumle kom sig.

Det bliver bare pludselig så svært, når verden ændre sig

Den er nem.
Jeg har ikke været på strigler et stykke tid, efter jeg har født og er begyndt at arbejde.
Simpelthen pga tidspres.

Men alligevel har der været div strigler, som har husket mig, via facebook, og har givet en kommentar med, når der har været brug for det!
Det varmer.

Og der er nok også en grund til at når jeg sidder med en beslutning, der gør rigtig rigtig ondt, så bruger jeg strigler, kontra et andet forum.

Der er mange mærkelige mennesker herinde, men jeg ved også, at alle er fornuftige mennesker, som vil kunne hjælpe mig med at få sat mine tanker i system.

Jamen det er jo nok også der jeg er selv mest pt.

Han har gået 3 forskellige steder, hvor han ikke har været redet, og alle steder har forskellen fra i ridning/træning til klappehest været enorm!

Han får jo nok mindre opmærksomhed når han ikke er gående, om man vil eller ej, men jeg forsøger at strigle ham halvt i stykker, og har lavet lidt klikkertræning med ham (så meget som man nu kan).

Jeg har afklaret med mig selv, at er der ingen forbedring når dr. dyr kommer den 1. så ryger han ud sammen med de andre drenge igen. Det er simpelthen for sørgeligt, at se ham på sygefolden.

Også må han jo få de 3 måneder (på det tidspunkt er der jo så kun 2 måneder tilbage), også må vi tage den derfra.

Det er virkelig en "knibe", for det KAN jo være, han kommer sig, ved at gå i laaaang tid.
Men er det det værd for ham, at gå og glo for måske så alligevel blive aflivet?
Men vil jeg gå og være sur på mig selv, fordi jeg denne gang ikke har sagt, at han skal have alt hvad liv og remme kan holde til??

Hvor går grænsen for fornuften og moralen?

Jeg ved godt, med mit hoved, hvad jeg selv syntes, men hjertet...... Det er der, jeg har nogle enorme problemer!

Jeg skal virkelig bruge noget strigle hjælp.

Sagen er den, at min helt igennem fantastiske hest Rumle, er halt.
Han gled på noget is op til jul og har været uren siden da.
Han havde dyrlæge imellem jul og nytår, som troede der sad en lille infektion ved knæet, så han fik noget antibiotika.
Da han stadig var uren 14 dage efter kørte jeg ham til en sprit ny dyrlæge, som gik ham igennem fra a til z.
Han var en bitte smule uren på højre for (ikke det ben jeg egentlig kom med). Men højre bag var han direkte halt i bøjeprøven, hele vejen igennem. Dog med størst udslag ved has/knæ, som var det jeg kom med.

Ved scanning så vi, at der er slået nogle urenheden i brusken. Bitte små urenheder, men de sidder et uheldigt sted.
Han fik ledbehandling og binyrebark hormon.

Han skal nu stå alene på fold i 3 uger også kommer dr dyr igen og ser til ham.
Sagen er den at igår var han ude på en stor fold og fik lov til at strække benene, da han virkelig bliver deprimeret af at stå på sin lille sygefold, og jeg kan ikke holde ud at se på det.
Da han kom derud gav han den selvfølgelig gas, og der kunne jeg tydeligt se han er halt endnu.
Der er pt gået 1½ uge siden vi kørte fra dr. dyr.
Jeg vil faktisk påstå han er mere halt end tidligere.

Dr dyr ville give ham 3 måneder fra ledbehandlingen til hun ville skrive papirer.

Når det er sagt er baggrundshistorien følgende:
Han har egentlig ikke været stokhalt, men en ½ grad halt i hele forløbet.

Han har stort set i de 3 år jeg har haft ham været konstant syg. Ikke noget ridemæssigt eller lign, men rene foldskader hele vejen igennem!!
Jeg har selv siddet på ham ca 20-30 gange i de 3 år. Hans rekord i at være gående er 4 måneder. -Hvor han dog havde tabt sko konstant oveni.

Han er kun 6 år, men jeg skal til at tænke tanken, hvad gør jeg, såfremt han fortsætter med at være den her ½ grad halt.

Jeg syntes det er forkasteligt at aflive en hest, som egentlig kan gå på folden uden smerter.

Men de gange Rumle har gået på fold med div skader har han altid tabt sig enormt, blevet deprimeret osv osv osv...
OG vil jeg sætte ham igennem den tur igen?

Derudover er der pres herhjemme fra, for at sælge ham, da økonomien presser.
Det hjælper jo heller ikke.

Jeg er fuldt afklaret med, fortsætter han med at svinge op mod den hele grad halthed og mere, så skal han væk herfra.
Jeg kan ikke byde ham den deprifold mere end de 4 uger, han kommer til at gå på den ialt.
Men hvad hvis han er under den hele grad?
Jeg har fået tilbudt en plads lidt væk herfra, hvor det er billigere at stå, der er kun ganske få heste, så der vil han nok kunne gå og hygge sig.
Men hvad nu hvis han går tilbage til sin depri tilstand, han har været inde i de foregående gange, hvor han bare har gået på fold og ventet på at blive god igen???
Så syntes jeg faktisk det er synd at flytte ham igen.
Men det er satmer også synd, at aflive en glad 6 års hest, som forresten er top velgående, når den virker!

Hvad ville i gøre??

Jeg har brug for lidt hjælp fra jer dejlige strigler.
Sagen er kort den, at min dejlige mor er uden bolig pga skimmelsvamp i hendes lejlighed. Sagen er nået til retten (hun har boet på skift hos mig og min søster i snart et år nu ) og vi forventer desværre først at hun kan flytte ind igen hen på sommeren.
Indtil da bor hun her fast nu. Det er jo rigtig rart, men vi mangler et værelse, og jeg vil rigtig gerne give hende lidt privatliv også (hun bliver pt vækket om natten når jeg er oppe med den lille da hun sover i stuen), så tænkte jeg ville lede efter en campingvogn.

Jeg har været alle officielle kanaler igennem, men rent økonomisk kan hun ikke følge med der.

Er der mon nogen der enten HAR eller kender nogen, som har en campingvogn stående, som måske måtte "bo" på Køge-egnen en sommers tid? Den vil komme til at stå i vores have, og hun skal egentlig kun bruge sengen..og måske et bord.

Vi kan selvfølgelig betale noget til lejen, men det er desværre begrænset hvor meget. Evt tilbyde vinter overnatning, hvis det kan hjælpe?

Nej hvor er jeg ked af at læse det om Spender.
Vi havde skrevet lidt sammen privat for nogle år tilbage.

Sender alle mine tanker i hendes families retning..

Nu bedte han jo om hjælp, netop fordi han var på glatis. Så havde jeg stået i samme situation, så havde jeg ej heller tjekket.

Men han var nede igår i en anden afdeling og fik dem byttet til min størrelse. Og fik de rigtige med hjem
De er nu vasket og klar til brug.

Jo det er MEGET snart.
Jeg bliver sat igang på tirsdag, hvis jeg ikke selv har født inden da. -Og jeg har nada tegn på at noget er oppe over, så tror ikke engang selv på det mere.
Så forhåbentlig et sted imellem tirsdag og torsdag er der en lille ny i familien

Det bliver skønt. Især fordi de sidste 14 dage-3 uger har jeg været ret slemt smerteplaget, så har været mere eller mindre lukket inde i huset

Min søde dejlige kæreste blev igår sendt ned i en Change butik, efter nogle "mormor" trusser, til når jeg har født.
Jeg forklarede i telefonen hvordan og hvorledes med størrelse, og skrev derefter, efter aftale, en sms med det samme jeg havde skrevet, så vi var sikre på, han fik det rigtige med hjem.

Manden kommer stolt hjem over det første selvstændige undertøjs indkøb til mig i de godt 5 år vi har været sammen. Men desværre skulle det ikke gå så let for ham

For han har åbenbart fået hjælp af enten en stærk ordblind eller en seriøs blondine.

Jo han kommer hjem med den rigtige model. -Men langt fra rigtige størrelse.

Jeg havde sagt jeg normalt bruger str 40 i den type trusser, men i kraft af min noget større størrelse pt, var en 42 nok mere det rigtige.
Det viser sig så, de er inddelt i s-m-l-xl. Fair nok det burde en ekspedient da stadig kunne finde ud af.

Jeg forsøger så at tage det første par på, inden de lige kommer en tur i vaskemaskinen, men de når ikke længere end til knæene, før jeg må opgive. Gæt hvordan mit udtryk har været, når jeg står og tror jeg har gang i et par underhylere i str ca 42, og jeg ikke kan få dem længere op.
Heldigvis er jeg jo relativ begavet, så kigger hurtigt ned i trussen, og der står størrelse SMALL! Hvor pokker er det kommet ind henne af?
Jeg åbner straks de 2 andre pakker, og jo, også str small. -Men der står størrelse medium på pakken.
På kvitteringen står der medium på alle sammen.

Jeg aner ikke hvor fejlen er. For det er så langt ude, at den eneste årsag jeg kan finde er at det har været en ekspedient der virkelig ikke gad sit job igår.

Stakkels min mand. Her prøvede han lige...Også skal han alligevel ud og bytte dem idag

Vi gjorde igår.
Normalt holder vi det aldrig, men jeg lavede lidt ud af dagen.
Jeg har jo ligesom kun 1 uge til termin, har været jævnt uuholdelig den sidste tid pga graviditeten og kæresten har virkelig trukket et læs herhjemme!
Så jeg afleverede et sødt brev til ham på sengen, og havde bestilt bord til brunch. (at deres tema så var fastelavn, med unger i alle afskygninger gjorde nu ikke noget).
Resten af dagen var bare hygge og afslapning.

Men udover der stod "til min valentine" på brevet, så var der intet der var specielt valentines agtigt.