strigler.dk

Ja celeste...også er hans pels på kroppen endda slidt af et underdækken, der ikke helt passede ham
Men alle andre steder kan man se, den fine tykke vinterpels stritte frem.

Hvis jeg bare anede, hvordan man smider videoer op på you tube, så har jeg også et lille rodet stykke fra passerens første ridetur.

Jeg har været en af de uheldige.
Seriøst, til sidst overvejede jeg, om jeg på nogen måde selv opfandt historierne, fordi det kom længere og længere ud.

Men jeg fandt ud af der kan være flere ting til det. -Nogle gange ramler ting bare sammen på et tidspunkt...eller i forlængelse af hinanden. Men der er også forskellige måder at anskue verden på.

Fx mit sidste år, 2009, der er nogle af mine veninder, der sagde op til nytår, at det næste da kun kan blive bedre.
-Hvorfor det, sidder jeg og tænker: Jeg fik redet lidt på min hest i foråret, blev udlært, købte hus og overtog det 9 måneder senere, er sammen med en mand, jeg elsker over alt på jorden, blev gravid, fik viklet mig ud af en yderst uheldig arbejdsplads, uden "pletter på tjet", klarede en depression og hesten gik pludselig i de sidste måneder frem af. -Dertil har jeg fundet i november stjernestedet, hvor både hest og jeg trives.
Jeg har nogle super veninder, der støtter mig på de mindst uventede tidspunkter, en dejlig familie... Hvad har jeg egentlig at brokke mig over??

Men nogle veninder så mit år sådan her (i grove træk):
lang kamp om køb af huset (9 uger), uheldig episoder på arbejdet, som fik tvunget mig i knæ, og dertil gjorde min uddannelse blev forlænget en måned, så jeg nu, mens jeg er på barsel er på dimmitend løn. Skadet hest, man ikke vidste om det gik den ene eller anden vej med. 2 indlæggelser pga graviditet. Seriøs dårligdom pga graviditet. Kat der forsvandt i 1½ måned, hus der ikke blev leveret, som det blev købt. Fik kun arbejdskontrakt til december. (og sikkert også mere, som jeg lykkeligt har fortrængt).

Det gælder om indstilling, langt hen af vejen.

Jo vi havde også indbrud i december, mega nederen, de tog min mormors gamle broche og nærmest ikke andet. -Men jeg har jo stadig mit gode helbred, og nu er der indkøbt alarm, så vi forhåbentlig bliver sprunget over næste gang.

Så jo, nogle er sindsyg uheldige, men det kommer også helt an på, hvordan man anskuer sit liv i sidste ende.

Billeder kan jeg ikke klare endnu, men min veninde var så flink at tage lidt video mens han var på klinikken i sidste uge, og viste sig fra sin bedste side

http://www.youtube.com/watch?v=8p8e3TOOeGU

Ja jeg har vist ikke været særlig aktiv herinde den sidste tid, men der har godt nok også været run på herhjemme.

Jeg er stadig gravid...pt under 5 uger tilbage. Så jeg er lidt sat tilbage, især når ens hus er indkapslet i islag

Men det går skam stadig ganske fint.

Den rigtig gode nyhed er jo klart Rumle.
Han trives stadig det nye sted (ligesom jeg gør), og han blev i sidste uge godkendt til genoptræning, med rigtig mange rosende ord fra dyrlægen. Han var meget "chokeret" over at se forskellen fra oktober til nu, hvor positiv den var. -Også hjalp det også lidt, at Rumle viste sig fra sin bedste side, med bukkespring og høje hvin.

Så nu er genoptræningen igang. Jeg har en super sød passer til ham, som er blevet smækket i sadlen. Hun er heldigvis ret kold i måsen overfor hans friske humør (skridt er nemlig total overvurderet...vi skal helst trave eller småbukke), så det er bare fantastisk. Jeg nyder at sidde og se de 2 skridte rundt.

Så nu håber jeg selvfølgelig han holder til genoptræningen.

Så nu er det bare at vente på næste spændende begivenhed: fødslen!

Imorges fik min elskede gudmor endelig fred. Især de sidste 3 uger, som blev tilbragt på sygehuset, var hårde, men alligevel var hun ikke helt parat til at sige farvel, da det skete.

Jeg kunne skrive så meget, men alligevel er jeg total tom for ord. For selvom de tog al væske og sonde fra hende i lørdags, og vi dermed vidste at nu var det virkelig nu, så sad håbet alligevel som en meget meget stor knude i maven på mig.

Det brast så for en halv times tid siden.

Jeg er så ked af, at hun aldrig nåede at få en sommer i hendes elskede have, som hun kunne nyde. De sidste mange år har været præget af hun har passet begge sine forældre og direkte efter de døde hende selv.
Jeg er ked af, hun ikke er der til at hilse på min bebs i maven om bare et par måneder.
Ked af, at jeg føler, at selvom jeg har skrevet breve og hvad ved jeg, at der stadig sidder en masse i kroppen på mig, som jeg gerne vil have ud. Jeg gerne ville have hun skulle vide.

Det gør så fandens ondt.

Jeg håber hun trods sin modvilje mod at dø, er kommet godt derop. Har fået kigget ned på sin elskede gård og sagt pænt farvel, kigger ned på os andre, og ve i hjertet, hvor meget betydning hun har haft for mange af os.

Også håber jeg hendes mand, på en eller anden måde klarer sig igennem dette.

Jeg er blevet så gravid nu, at der er dage, hvor jeg syntes det hele er noget uoverkommeligt. Det hjælper nok heller ikke med det konstant skyet vejr, vejrguderne kan give os pt.

Men idag er det slemt. Jeg har sovet rigtig skidt, både sådan alment, men også fordi min iskiasnerve virkelig driller.
Jeg er drøn drøn træt nu. Sidder stadig i morgenkåbe og har lidt ondt af mig selv.
Har en laaaang liste af småting der skal ordnes, men som jeg ikke orker.

Jeg har staldvagten hos hesten idag. -Noget jeg glæder mig til...men lige nu syntes jeg det virker total uoverkommeligt.

Der er lavet mad til i aften, gjort rent, stort set ryddet op osv. Så det er bare småting.... Men jeg giiiiiiider ikke.

Kan i ikke lige give mig et virtuelt seriøst los i måsen, så jeg kan gøre bare lidt?

Min har været løsdrift hest, endda i en ganske fin løsdrift, i forhold til hvad jeg ellers har set, indtil for en god uge siden.
Det fungerede bare hverken for hest eller mig.
Jeg manglede fasciliteter (det kan der jo så sagtens være i en løsdrift stald), såsom en staldgang eller reel strigleplads. Dertil savnede jeg kontakt med andre ejere, da Rumles foldkammeraters ejere alle sammen boede i kbh (som jeg også selv gjorde i starten). Så det var lidt ensomt.

Rumle manglede virkelig (kan jeg især se nu, hvor han er kommet på boks) sin "ro". Han nyder at stå i boksen og sover RET meget derinde.
Han står nu nærmest i en "løsdrift" idet han står i udeboks. Men han har sit eget domæne fra mørket falder på, til kl 7 morgen. Og jeg har nu en hest med væsentlig mere energi, ballade i kroppen osv osv.
Dertil har han endelig taget rigtig godt på, bare på den gode uge han har stået i boks. -Noget vi kæmpede for i løsdriften, som bevirkede nogle kedlige mængder foder.

Nej, jeg ville virkelig gerne have en løsdrift hest i en ordentlig løsdrift stald, men Rumle dur åbenbart desværre bare ikke til det

Hov hvad er det jeg er gået glip af?
Kan man få et kort resume eller et link?

Jeg krydser fingre....

Det tror jeg så abselut Celeste, du har ret i.

Lige pt bekymre jeg mig faktisk kun om skaden i skulderen. Jeg tror virkelig på, med de fremskridt han har gjort de sidste par uger, at slinger diagnosen kan pakkes væk med han har været ormepåvirket og dermed slatten.
Men lad os se. Dyrlægen kommer ud i løbet af december, også ser vi hvad hun siger. Men jeg tror max på det bliver noget med han stadig er urentgående (hvilket er ok pga skaden), men ellers fin. Også kan han komme på klinikken i marts-april og få scannet den skulder igennem (hvor der selvfølgelig så er ingenting at se;-)

99E wrote:Det lyder som et super-rart flyt!

Ja det er svært at få hænderne ned.
Er just kommet ind af døren efter at have brugt tiden fra jeg sidst skrev til nu derude.
Gik og hyggede mig med at ordne bokse, lave wrap, lave foder klar, pusle om Rumle osv osv..
Det tog forresten 14 min i seriøst graviditets tempo at cykle derud! Skønt.

Ihh en dejlig start på dagen.
Og Rumle virkede stadig glad, opmærksom og lidt bølle. Skønt!