Mastino:
Mastino Napoletano er en efterkommer af de store Romerske molosser, der beskrives af Columelle i det 1. århundrede e. kr. i hans bog ”De Rerustica”. Den var udbredt over hele Europa af de romerske legioner, som den kæmpede sammen med og blev ophav til talrige mastiff-racer i andre europæiske lande. Efter at have overlevet i århundreder i landdistrikterne ved foden af Vesuv, og især i egnen omkring Napoli, er den igen blevet renavlet siden 1947 takket være en gruppe hundeelskeres vedholdende og dybe interesse.
Racen kan føres 5000 år tilbage.
Mastinoen anvendes i Italien som politihund, i kraft af sit yderst veludviklede instinkt, som vagt og beskyttelseshund
En stor tung, knoglekraftig og kompakt Molos hund, med en kropslængde 10 % større end hundens højde.
Det mest karakteristiske ved racen er hovedet. Her skal huden være rigelig, med rynker og folder, hvoraf den mest typiske og markerede forløber fra yderste øjenkrog nedad mod mundvigen.
Pelsen er kort og tæt pelset, og den kræver ikke den store pels pleje, hvorimod dens hudfolder omkring mund/halshud kræver god hygiejne efter at den har spist og drukket vand.
En Mastino er først udvokset når at den er fyldt 4 år, derfor er det vigtigt at fodre den korrekt og langsomt, så den ikke vokser for hurtigt.
Da det er en stor, tung, og langsom voksende race i er det vigtigt at der kun gives moderat motion i opvækst facen.
Mastino Napoletano har store hængelæber, som gør at den savler en del, men selvfølgelig ikke mere end et godt stort badehåndklæde kan følge med til. Mastinoen er samtidig af en sådan størrelse, hvor man godt kan risikere at kaffekopperne kan være i fare pga. en logrende hale.
Hannerne er af en sådan størrelse, at de ikke nøjes med at udsætte kaffekopperne for farer, men kan risikerer at tage hele kaffebordet på ryggen.
I Danmark anvender man Mastino Napoletano som familie, vagt og beskyttelses hund.
Mastinoen har en fast og loyal karakter, hverken aggressiv eller bidsk uden grund, dog kan den være noget reserveret overfor fremmede mennesker.
Den beskytter hjemmet og dets beboere og er altid vagtsom, fornem, majestætisk, og følger altid med i alle familiens gøremål.
Mastino Napoletano er en race, som i sin opvækst kræver en konsekvent, men kærlig opvækst, og en familie med god tid til at have hund, og en stor forståelse for dens karakter og egenskaber.
Man skal have en stor fleksibilitet, samtidig med at man er meget tålmodig med racen, især med hensyn til lydighedstræning.
Mastinoen er en rolig, intelligent, selvstændig race og den kan være noget dominant.
Den kræver en tidlig socialisering med mennesker og andre dyr, og anbefales ikke til første gangs hundeejere.
Kræver en meget ansvarsbevidst ejer, og er en race som alle i hele familien skal gå ind for.
Mastinoen i hjemmet kan være dominante overfor det samme køn når de bliver kønsmodne. Det går sjældent at have samme køn i en flok, men en han og en tæve går normalt godt sammen.
Egner sig ikke til at bo i byen, men til et hjem på landet med massere af indhegnet plads.
Racestandard:
http://www.dansk-kennel-klub.dk/files/pdf/Mastino.pdf
Den er lidt en grim satan :)
[quote:1343d493ff]Hvor mange børn konsumerer han om dagen?? Mr. Green[/quote:1343d493ff]
Hehe marley spiser ikke børn, og tror nu heller ikke Ludvig har spist nogen.. Marley er så glad for børn, at når kærestens søster kommer med hendes børn, så er alt andet i hele verden ligemeget.. Så skal der bare leges. Sidst løb Marley rundt med Laura på snart 4, de kastede bold og kyssede og når hun lige skulle have bolden, stak hun begge hænder ind i dræberhundes gab, og så slap han bolden. Hun fik ikke en eneste skramme den aften, kun en masse savl pga kys D
Når vi leger med ham, kan man næsten ikke undgå at møde en hjørnetand eller to :P
