strigler.dk

Om 3 uger flytter vi sydpå. Jeg glæder mig! Ikke nok med at jeg efter flytning får daglig sex og kan ligge i ske hver nat. Vi flytter Smukke Shania til en dejlig stald med bedre muligheder end den nuværende. Flere opstaldere = større muligheder for ridemakkere til min datter. Lille ridehus. Fuld pasning og forplejning. Udendørs ridebane med lys. Mulighed for at købe undervisning. Hele herligheden for kun 1400 kr. pr. måned og halv pris når hestene er på døgnfold.

Nuværende stald er rigtig hyggelig og et dejligt sted. Men vi skal selv skiftes til aftenstalden og ind-lukning, samt weekender på skift. Kun halm og korn er med i prisen, så vi skal selv sørge for høindkøb og tilskudsfoder. Ingen ridehus, dog rideklub på den anden side af vejen, men det koster dyrt at købe adgang til faciliteterne. Det koster os 1100 kr. pr. måned + hvad vi køber af hø og tilskud. Fin pris, dog, men samlet er vores nye opstaldning billigere.

Hvordan er Jeres opstaldning?

Jeg har fået skideflotte ben efter at have tabt 50 kg. Desværre er det kun når jeg ligger på ryggen med stængerne i vejret. Så udligner tyngdekraften nemlig tabet af hudelasticitet og lader fedtet glide ned, så det ligger og flyder ud nede ved røven.

Nogen, der har en kur mod det??

Naturmüsli fra Hippolyt, hø og gulerødder/æbler alt efter sæson.

Hvorfor: Fordi jeg ikke har en kæft forstand på fodersammensætning, så valgte den dyre løsning (for nemhedens og sikkerhedens skyld) og fik en snak med foderkonsulenten. Tidligere fik pony også korn, men da hun kan være letantændelig i nogle situationer forsøgte vi at tage kornet fra hende. Det har virket ok. Nu er hun nemmere at håndtere. Hun bliver ikke ponyfed, men ligger heller ikke pt. til den tynde side.

I den nye stald hun flytter til får de Salvana, korn, hø, gulerødder osv. Regner med at hun blot skal have vit./min. samt hø/gulerødder som nu.

Lone Beck wrote:

Synes ham majoren... husker ikke navnet... virker lidt skummel. Han skjuler bestemt noget!

Hvis mordene og det hele nu ER et komplot, som forsvaret har brygget sammen, er det eddermame morsomt set i lyset af den seneste skandale med elitesoldatens bog...

Argh, det har jeg ikke fået fulgt med i - nåede kun dertil hvor arabisk oversættelse (som vist var ubrugelig) kom på nettet....

Følger entusiastisk med. Så første afsnit på nettet og da jeg er halvdøv fik jeg ikke alt med. Men næste afsnit var spændende.

Synes ham majoren... husker ikke navnet... virker lidt skummel. Han skjuler bestemt noget!

Tak!

For mig hjælper det rigtigt meget at skrive om det og også få respons.

Min mor har kæmpet med skyldfølelsen. De blev taget af strømmen, selvom vandet ikke umiddelbart så uroligt ud. Min far svømmer ikke så godt, så min mor forsøgte at skubbe/hjælpe ham indad. Da det mislykkedes svømmede hun ind mod land for at få hjælp. Men det tog alt for lang tid. Min far havde en af de her aflange skumgummi-tingester til at flyde med. Den havde han stadig da han blev reddet i lang. Men der var han død. De forsøgte genoplivning længe, først en hollandsk mand, der har arbejdet i hæren som "paramedic" og en lokal brandmand. Senere overtog redningsfolkene, men altså uden held. Hollænderen boede på samme campingplads i nærheden af min forældre, og han var en helt fantastisk hjælp i dagene efter. Tog med os på stranden og fortalte hvordan han havde oplevet det. Han var selv berørt af oplevelsen, men formåede alligevel at give først min mor og senere os alle tre en helt uvurderlig hjælp.

Jeg veksler mellem sorg og vrede. Jeg kan blive så vred over at han ikke formåede at holde sig i live, når han havde kunnet holde fast ved "flyderen". Rationelt ved jeg jo godt hvor nemt det går galt, hvis han først fik vand i lungerne. Men det er bare så hamrende uretfærdigt. Alligevel finder vi lidt trøst i at det skete nu. Han var lykkelig. Deres sidste tur sydpå - som de har været hvert efterår i adskillige år i nogle måneder. ½ time forinden var han pjanket og grinede højt. Han elskede vand og var begejstret over at kunne flyde i vandet. Om ikke andet så ved vi, at han døde som en lykkelig mand.

Sidste fredag aften ringede min mor fra Spanien med den chokerende besked, at min far var druknet. Min søster og jeg bookede straks billetter og var dernede lørdag eftermiddag. Vi kom hjem sent onsdag og i dag kommer min far til DK. Vi har grædt, grinet af de gode minder, snakket, arrangeret bisættelse og som det sidste talt med præsten idag.

Om det er fordi min far kommer hjem i dag eller fordi der ligesom ikke er mere at planlægge... ved det ikke, men i dag er en forfærdelig dag.

Det var deres sidste lange tur til Frankrig og Spanien, som de har planlagt og glædet sig til i mange måneder. Forbandede, uretfærdige, meningsløse lort!

Til november er det 2 år siden vi købte hende. Sidste sommer havde vi vores berider i klubben til at træne hende 1½ måned, fordi hun (altså ponyen) var så svær at ride for min datter. Det hjælp gevaldigt. Men så blev pony halt i oktober og stod mere eller mindre stille i nogle måneder pga. vinter og genoptræning. Men alligevel ikke helt tilbagefald til de gamle unoder. Maja har fået lidt undervisning af en dygtig ungrytter, som har givet hende mod på at fortsætte med at træne. Hun har godt nok ringet hjem mange gange og bandet og grædt over den dumme skodpony... Det ville - i bagklogskabens lys - have været bedre at spare lidt mere op og købe en pony der i det mindste havde grundtræningen iorden. Men vi faldt altså nu engang for hende her og skøn er hun, trods alt.

Men næste gang skal hun have en hest, der har fået en ordentlig oplæring. Det nye sted vi flytter hende til har noget undervisning, så det hopper vi nok på engang i mellem. Selvom der ingen ambitioner er om at starte stævner gør det tingene lidt sjovere, når hun selv kan mærke at de udvikler sig sammen.

Argh pis, tror jeg er gået glip af noget. Nu er jeg nødt til at smutte forbi EB.dk og læse brevkasse.

Ja, det sidste billede er supergodt. Men jeg er nok også en smule forudindtaget