strigler.dk

Ja, lad os for guds skyld allesammen passe os selv om ikke tale sammen om, hvad vi synes er rigtigt eller forkert.

Hold nu kæft med, at du bliver undertrykt og ikke kan få lov til at komme til orde eller få job eller få lov til at holde din kæreste af samme køn i hånden på åben gade eller... Pas dig selv og lad være med at brokke dig. Især højlydt.

Hmm.

Jeg synes, (og det gør Ninie også, hvilket jo er meget heldigt) at man ikke har lov til at bestemme eller diktere noget for sin partner. Overhovedet. I et ligeværdigt forhold bør det, synes jeg, være sådan at man tilbyder det, man vil, og tager imod det, der gives. Man kan ikke stille krav eller nedlægge forbud og lignende.

Man kan ønske ting af eller fra den anden, og man kan have nogle få, enkelte ting, som man på forhånd kan sige, vil være dealbreakers (utroskab, stofmisbrug, mord og den slags), men jeg har en opfattelse af, at alt for mange tror at de bare kan FORLANGE ting af deres partner. Og så synes, det er MEGAurimeligt, at de ikke efterkommer kravene.

Ok. Disclaimer: Der er ikke noget VOLDSOMT grønlandsk ved suppen, ud over at jeg brugte grønlandsk post og kvan som krydderurter.
Feel free to substitute.

Det gode ved denne suppe, er at den smager rigtigt af lam/får, uden at blive for "fad". Kardemommen er vigtig. Husk den.

Ingredienser:
1-1½ kilo fåresuppekød (bov, hals, slag og lignende). (Har man ikke adgang til fårekød, kan lammekød sagtens bruges, men får smager selvsagt af mere ;-) )
4-5 små løg
gulerødder
350-500 gram frosne ærter
1 kop suppehorn eller anden pasta (gerne fuldkorn)
grønlandsk post og kvan (eller f.eks. timian og rosmarin)
¼-½ tsk chilipulver efter smag
½ tsk stødt kardemomme
½ flaske hvidvin
smør og olie til at brune kødet i.

Fremgangsmåde:
Start med at brune kødet kraftigt af i RIGELIGT fedtstof. Jeg kan bedst lide at bruge ½-½ smør og olie til bruning. Brun stykkerne 1 eller 2 ad gangen og tag dem op efterhånden som de er brunet færdige.
Når alt kødet er brunet, hældes fedtet fra gryden og den sættes tilbage på blusset stadig ved høj varme. Hæld vin og et par liter vand i gryden og kom kødet tilbage i den, sammen med krydderurter, 2 groft skårne løg og to-tre gulerødder. Supplér evt. med mere vand til det dækker. Når det koger, skruer du ned, lægger låg på og venter.

Lad koge i 2-4 timer.

Herefter tages alting op af suppen - du kan evt. bare hælde den igennem en si eller dørslag - og kødet lægges til afkøling, mens vi gør resten klar.
Suppen skummes grundigt for fedt. (Der er nok en hel del.)
Skær de resterende løg og gulerødder i ikke-for-store stykker og kom dem i suppen sammen med de frosne ærter og supperhorn. Tilsæt chili og kardemomme.

Nu til det besværlige: Pil kødet, som nu er lækkert og mørt og trevlet, fra bindevæv, hinder, fedt og knogler. Sidstnævnte, minus knogler, kan hunden få.
Det pillede kød kommes tilbage i suppen, og den smages til med salt og peber.
Kog indtil grønsager og suppehorn er møre. (15-20 minutter alt efter størrelse)

Servér. Mums.

Nå, der mangler vist et indlæg fra dem med XY kromosomer her. (Selvom jeg sikkert ikke er særligt repræsentativ for gruppen som sådan )
Så her kommer min WOT:

Jeg har jo lidt mere erfaring end Ninie, men ikke det store. Jeg har aldrig rigtigt kunnet "for sjov"- kæreste. Jeg investerer for meget af mig selv til at ville gå i gang, hvis ikke jeg kan tro (eller håbe) på, at der er mulighed for noget varigt.

Det er ligesom for Ninie vigtigt for mig at kunne finde en potentiel partner beundringsværdig på en eller anden måde. Der skal være en respekt for hende som person som går ud over "hun er pæn!"
Og så er der det der med kemi eller gnist. Jeg har haft afvist interesse fra ellers søde og kønne piger, som bare ikke havde det der "noget". Som bare ikke rigtigt fangede interessen?

Jeg ville ikke kunne leve med en, der havde holdninger, der var for langt fra mine egne til vigtige ting, da jeg jo så ville synes, at vedkommende var grundlæggende usympatisk i sin indstilling til livet, universet og alt det der.
Jeg ville ikke kunne respektere en person, som var decideret uintelligent eller "stædigt" uvidende. Det er ikke beundringsværdigt ikke at ville vide ting om verden.

Så deciderede sikre "vælge-fra-ting":
- Ingen "noget".
- "Forkerte" holdninger. (=grundlæggende usympatisk.)
- Dum.
- Ekstremt fed eller grim eller på anden måde fysisk frastødende.

Og da jeg ikke har (haft) lyst til at prøve-kæreste-køre nogen, før jeg har kendt nok til dem til at vide ovenstående, har jeg ikke haft så mange kærester.

Hvor mange husker at skelne mellem hvor mange timer, man SOVER og hvor mange timer, man ligger i sengen?

Hvis man går i seng klokken 22 og skal op klokken 6, har man godt nok 8 timer i sengen, men det giver jo ikke 8 timers søvn...

lenepp wrote:derfor - og jeg gentager - mener jeg det er uansvarligt intet at gøre.

Kan du fatte, at der ER andre muligheder end enten "intet at gøre" eller at lave et forbud? At forbud er godt imod voldtægt og røveri, men MÅSKE lige i overkanten i spørgsmål om børnehavebørns madpakker?

lenepp wrote:men hvad synes I sukkertilhængere er løsningen?

Se, dér fik du igen liiiiige gjort verden sort/hvid. Så er den også meget nemmere at forholde sig til. Enten er man for et forbud, eller også er man "sukkertilhænger".

aribeth wrote:Børn skal da ikke græde! de skal tages op så snart de græder...

Øh, nå? Det kan vel diskuteres... Hvor hurtigt er "så snart..."?

aribeth wrote:Men ok.... når jeg skal forbi slagteren i dag inden Milo og jeg henter Max, så lader jeg nok også Milo sidde ude i bilen mens jeg er ved slagteren, hvis han sover... men det er jo kun 2 minutter og jeg holder lige udenfor døren til butikken...

Ah, indenfor 2 minutter, kan jeg se. Så er jeg mere rolig.

lenepp wrote:Der er masser af eksempler på adfærd, der ændres gennem tvang og lovgivning. Tit med protester i starten, men hvis ellers adfærdsændringen ønskes gennemført, fordi det er det fornuftigste eller bedste for nogen, så ender den nye adfærd med at være det man gør.

Ja. Bare se på Nordkorea...

Aha. Så tvang er ok, når bare det er de fornuftige, der gennemtvinger det?

Det var der vist også en SF'er der sagde for nyligt.

lenepp wrote:Der er ingen lov, Mikkel.Lenepp

Nej virkelig, Lene, det vidste jeg sørme ikke... *sarkasme-smiley*

Men lighedspunket mellem folkevalgt-samfundsbestyrelsesindførte love og forældrebestyrelsesindførte regler er, at det er REGLER og ikke "blot" holdninger. Og demokrati kan nemt blive til demokratur, hvis man glemmer, at det skal være tilladt at være UENIG med flertallet ind imellem. Og det KUN er rimeligt at flertallet gennemtvinger ting overfor et uenigt mindretal, hvis det er noget, der reelt er MEGEt, MEGET vigtigt.

Og om Peter har chokolademad med i skole er IKKE efter min bedste overbevisning vigtigt nok til at rimeliggøre tvang. Det er et godt objekt for holdningspåvirkning og meningsudveksling, men ikke for regler. Regler og love er tvang. Per definition.

lenepp wrote:Vi kan da også bare være ligeglade

Min pointe er, at der er muligheder i rummet mellem at være ligeglad og at forbyde ting. Det kaldes at tale sammen. Det er lidt mere besværligt, men langt mere rimeligt og fair.