strigler.dk

Eiiii, den side har jeg aldrig hverken set eller hørt om før! Men tusind tak for linket, for den ser enormt spændende ud og skal helt sikkert "tjekkes ud", når jeg har lidt bedre tid. :heidio:

Hestenes fold er på ca. 1,3 ha, og der er MASSER af græs i den bagerste ende af den, og der er ingen steder med så smal passage, at hestene kan komme i klemme... den smalleste passage, der er (der, hvor vi kan adskille folden i 2), er ca. 16 meter bred. :-)

Det dejligste vil være, hvis alle 3 heste kunne gå sammen, men det vigtigste er dog, at Xena og Altruida kan gå sammen, da dette var hele meningen bag at låne Xena. Araberen er jo mere eller mindre færdig med sin træning og skal derfor snart hjem til sin ejer igen. :-)

Og selvfølgelig skal de lige have tid til at finde ud af det og have hierakiet på plads osv., men jeg er altså også bange for, at der skal ske alvorlig skade på lille Xena, der jo stadig kun er en "baby", så derfor er jeg måske lidt "overpylret". :roed:

Ville det mon hjælpe at tage Xena og Altruida ud på nogle trækketure sammen? Give dem nogle fælles oplevelser?

Ja, undskyld hvis jeg lyder som en tumpe, men det er første gang, jeg oplever problemer omkring sammenførsel af heste, så jeg føler mig lidt på bar bund. :roed:

Jeg har brug for et par gode råd vedrørende sammenføring af heste og håber, der er nogen her, der har lidt råd og erfaringer i ærmet, de kunne tænke sig at dele ud af. :-)

For at prøve at gøre en lang historie kort (selv om det ikke er min stærke side), så fik vi i onsdags den dejligste lille lånehyp hjem; en super sød 1-årig Frieserhoppeplag med det bedste og fornuftigste hoved, jeg længe har mødt hos en unghest. Meningen er, at hun skal være selskabshest for min pragtfulde, 8-årige Frieserhoppe, Altruida, da den lille araberplag, vi har haft i træning og pleje, nok snart rejser hjem til sin ejer igen, og Altruida så ellers ville være helt alene, hvilket jo ville være synd.

Af samme årsag - og fordi Altruida er førerhoppe - valgte jeg at starte ud med at lukke Xena (Frieserplagen) og hende sammen på folden, og det gik bare super godt. Altruida drev lidt rundt med Xena ind imellem, men ellers græssede de fredeligt ved siden af hinanden, og der var hverken spark eller bid. Perfekt! Eller det troede jeg i hvert fald... så jeg valgte efter nogle timer at lukke araberen ud til dem, men så gik det bare helt galt! :nej: Pludselig gik Altruida til angreb på stakkels Xena med bid og spark, hver gang Xena forsøgte at komme i nærheden af araberen - det var tydeligt, at Altruida mente, hun skulle beskytte araberen imod den fremmede hest. :ked:

Så jeg skyndte mig at få araberen ud ad folden og ind på stald igen, og få sekunder efter var alt igen fred og fordragelighed. Godt så, tænkte jeg, det var jo ikke helt optimalt, men dog ikke et problem, som ikke kunne løses, evt. med en ekstra fold eller en "fold-turnus". Altså valgte min kæreste og jeg i går morges at lukke Altruida og Xena ud på folden og lade araberen blive på stald - så kunne hun komme ud nogle timer, når vi kom hjem fra job, mens Frieserne så kunne komme ind på stald imens. Umiddelbart en udmærket løsning, syntes jeg.

Men da vi så kom hjem fra arbejde i går eftermiddags, blev vi mødt af en tom fold, hvor hele den ene ende var rykket ned, og 3 pæle knækket... Argh!!! Panik!!! :-o
Jeg styrtede selvfølgelig straks ned ad vejen i mine perlebesatte netslippers; hvid som et lagen og med hjertet helt oppe i halsen, mens jeg råbte og kaldte, men hestene var som sunket i jorden. Alle de allerværste skrækscenarier udspillede sig på mine nethinder; døde heste liggende i en blodpøl ude på "den store vej", skræmte heste fulde af sår og skrammer, som ikke ville lade sig indfange, heste med brækkede ben... ja fantasien var nådesløs! Men så kom min kæreste heldigvis løbende og fortalte, at da han ville se til araberen i stalden, fandt han begge Frieserne der i Altruidas store dobbeltboks. Nogen (vi ved ikke hvem) havde altså set dem, fået dem kaldt derind og oven i købet givet dem frisk vand at drikke. Nøj, hvor blev jeg bare glad lettet!!! Og endnu mere glad og lettet blev jeg, da jeg kunne konstatere, at begge heste var uskadte, bortset fra at Xena havde fået et par små, overfladiske skrammer. :sanne:

Der skal selvfølgelig ikke mange små grå til at regne ud, at det, der er sket, er, at Altruida må være begyndt at jage med Xena igen og har fået hende trængt op i et hjørne, hvor den eneste vej ud har været gennem hegnet, og at hun så har fået stød, har sikkert ikke mindsket panikken. Stakkels lille følle. :ked:

Så lige nu tør jeg ikke lukke dem ud igen uden opsyn, og jeg er naturligvis også bange for, hvad der kan ske næste gang, de kommer ud på fold. Derfor har vi valgt at lade dem blive i stalden, mens vi er på arbejde i dag og så lukke dem ud ved siden af hinanden, men med et hegn imellem, så de kan nå hinanden, men ikke gøre skade på hinanden, og så ellers holde godt øje med, hvordan de opfører sig. Det skal lige tilføjes her, at de stod lige så pænt ved siden af hinanden i boksen i går eftermiddags, og der var ingen tegn på slåskamp eller anden form for ballade.

Mit spørgsmål er så: Er der nogen, der har gode råd til, hvad jeg stiller op for at få alle 3 heste til at gå sammen? Min umiddelbare tanke er at lukke de 2 unge sammen på den ene side af hegnet og Altruida på den anden og så prøve at lukke dem alle 3 sammen, når de unge har vænnet sig til hinanden, og de kan snuse fredeligt uden hvin eller spark over hegnet. Men jeg er i tvivl om, hvorvidt det kan skade mere, end det gavner, i forhold til Altruida/Xena, som jo er de 2, der skal gå sammen på sigt? Skal jeg hellere bare fortsætte med at koncentrere mig udelukkende om de 2, eller? Og hvor lang tid går det an at blive ved med at prøve? Hvor længe skal jeg forvente, der går, før Altruida enten accepterer Xena helt, eller jeg må erklære fallit?

Glæder mig meget til at høre jeres indspark. :-)

Tusind tak for velkomsten. :-)

Billeder af både heste og katte kan bestemt lade sig gøre... men det må lige vente, til jeg kommer hjem (sidder på jobbet nu og burde slet ikke sidde og hyggesnakke herinde... fy skam mig, men det ER jo fredag :roed:). :-)

TILLYKKE!!! :fest:

Jeg er sikker på, der slet ikke er noget at være nervøs for... og jeg håber, du får en RIGTIG dejlig dag! Vejret tegner da i hvert fald godt her, hvor jeg sidder! :-)

Åh, sikke da en bedårende lille størrelse! Slet ikke til at stå for! :elsk:

Uha, man bliver jo helt føl-skruk af sådan nogle billeder! :lol:

Indtil for en lille halv time siden anede jeg ikke, at dette forum fandtes, og at jeg "faldt" over det er nok i virkeligheden mere held end forstand. Men nu har jeg kigget mig lidt omkring herinde og fået lyst til selv at være med. :-)

Og hvem er så jeg? Jo, navnet er Louise, og jeg er årgang '82, hvilket i skrivende stund tildeler mig den modne alder af 26 år. Kærlighed til heste er noget, jeg nærmest bogstaveligt talt har fået ind med modermælken, da jeg er datter af en "hestetosse", og der har på en eller anden måde være heste i mit liv altid. Det startede, da jeg var 2 år gammel med "My Little Ponies", og fra jeg var 4 år gammel var mit højeste ønske at få min egen hest. Som 6-årig begyndte jeg at gå til rideundervisning, foruden jeg red på vores egen familiepony og min mors islændere derhjemme og fortsatte, indtil jeg fyldte 16 år og i en periode havde fokus på uddannelse, drenge osv., hvorfor der kun blev tid til en hyggetur i skoven på en af min mors heste i ny og næ.

Kærligheden til hestene forsvandt dog aldrig, og sidste sommer købte jeg en gård sammen med min dejlige kæreste og begyndte til rideundervisning igen på en lokal rideskole sidste efterår. I december 2007 kunne jeg byde vores første 2 små ponyer; shetlænderne Kajser og Kaspian velkommen til vores lille landidyl, og i maj i år gik min største drøm i mere end 10 år så ENDELIG i opfyldelse, da jeg købte min pragtfulde sorte perle af en Frieserhoppe; 8-årige Altruida. :elsk:

Ud over vores egne heste, har vi p.t. en 2-årig fuldblodsaraberplag med en trist fortid i træning og pleje, samt vores nyeste lille lånehest, som faktisk flyttede ind hos os i forgårs; Frieserplagen Xena. :-)

Alle hestene står naturligvis hjemme hos os selv, og de bliver alle omgået og trænet med efter principperne i naturlig horsemanship, idet det er min overbevisning, at den bedste indlæring sker igennem gensidigt kærlighed og forståelse og på hestenes egne præmisser. :-)

Ud over at være inkarneret hestetosse på 26. år, har jeg også et lille stueopdræt af Hellig Birma katte og er meget engageret i frivilligt arbejde for at forbedre vilkårene for alle dyr i Danmark; bl.a. er jeg plejemor og konsulent for foreningen Hittekilling.dk, som tager sig af forladte og moderløse kattekillinger og deltager i flere forskellige grupper af dyreretsforkæmpere.

Kæresten og jeg har også fugle og et par kaniner, så stort set al vores fritid bliver brugt på dyr! :lol:

Meeen der bliver da også af og til tid til at dyrke nogle af vores andre interesser; vi er begge politisk aktive og holder meget af at gå i teatret eller biografen, at danse, spille lidt skak på hyggeplan, lave mad, gå- og cykle lange ture i den pragtfulde natur på vores hjemegn og meget, meget mere. Det eneste, vi aldrig gør, er at kede os. :lol:

Professionelt arbejder jeg p.t. som juridisk medarbejder med ansvar for alt det administrative omkring Regningsklagenævnet hos teleselskabet Sonofon. :-)

Det var "lidt" om mig (beklager, men jeg er elendig til at fatte mig i korthed), og er der mere, I gerne vil vide, så spørger I bare - ellers lærer I mig jo nok lidt at kende henad vejen. :-)

Jeg glæder mig meget til at være med her på forum og deltage i hyggesnak såvel som masser af spændende heste-debatter. :-)