strigler.dk

Granada ligger i Sydspanien lidt øst for Malaga. Jeg blev præsenteret for byen af nogle venner jeg besøgte , vi kørte fra lufthavnen langs kysten derhen. En ualmindelig smuk tur ad små krogede veje med en masse små laguner der lå og fristede med deres blågrønne vand.

Byen er fantastisk flot med Sierra Nevada i baggrunden med sne på toppen, også om sommeren. Jeg tror der er ca. 50 km til stranden. På vejen kan man se de huler indhugget i bjerget, hvor sigøjnerne stadigvæk bor. Andalusien er det eneste sted i Spanien, hvor disse sigøjnere er virkeligt værdsat da området regnes for Flamencoens vugge og en dygtig danser har nærmest stjernestatus.

Husene har næsten allesammen altaner, der er lavet af dette fine smedehåndværk der ligner filligran.

Det der også betog mig var nætterne, de er dybsorte og varme og der foregår en masse ting, bl.a. så vi et bryllup, der åbenbart foregår om aftenen dernede. En spadseretur ad den store Avenue er utroligt. Man promenerer med børnene klædt i det fineste skrud, en helt særegen stemning. Masser af cafeer og restauranter er der selvfølgelig også.

Prøv at slå byen op, den har meget at byde på også daserier. Der er en mange små fincaer lidt udenfor byen, der huser folk som bare vil slappe af.

Alhambre tager en hel dag og er bestemt et besøg værd, man bjergtages af de fine bygninger og de store anlæg med guldfiskedamme og undres over så stor en kultur det rummer.

Man fornemmer virkelig den arabiske atmosfære, en sjov ting vi nok ikke tænker på når man hører om det kætrede Benalmadena, som huser alle de ældre danskere, er at navnet er arabisk. Ben-Al- Medena hedder byen reelt, men den ligger jo på den anden side af Malaga, blot et sidespring.

VH Gunni.

To byer jeg godt vil besøge en masse gange mere er henholdsvis Prag og Granada. Granada er fantastisk og en tur langs kysten og et besøg på Al Hambra igen ville bare være så fedt.

Gunni

En gammel meget kendt hundedommer, hvis hjertebarn var netop bevægelser, brugte hesten som "model" da han holdt foredrag om bevægelser.

Han sammenlignede kroppen med et lokomotiv, hvor delene skulle passe sammen. Stejl skulder passer til til rette vinkler, velvinklet skulder til vinklede bagben.

Hvis det ikke passede sammen havde man dyr der gik på to spor og hvor det så ud som at bagpart og forpart tilhørte to forskellige dyr.

Det, det gælder om er jo, at dyret bruger så lidt energi som muligt til at komme frem og disse høje benløft er spild af kræfter. Ligeledes er det spild af kræfter, hvis hesten ikke kan lægge ind over på sit bagbensspor, gør den det kan man spare mange skridt på en lang distance.

Avlen skal jo da tiilgodese at dyret fungerer bedst muligt og kan holde så længe som muligt rent motorisk. Det må og skal være avlerne der tager højde for disse ting og ikke lader sig forføre af disse matadorheste, som mange desværre gør og for den sags skyld også er tvunget til, fordi der skal avlsgodkendelser til og disse ofte følger moden.

Et lille sidespring, men noget der optager mig meget.

VH Gunni.

Jeg synes bestemt I lige skal kaste et blik på denne dejlige equipage. Ikke nogen verdensmester eller noget, men en hest der efter min mening takter så det kan ses, også på et billede.

En ganske almindelig rytter der deltager i lidt her og der, derfor skal hun heller ikke sammenlignes, hverken med Klimpke eller Lis Hartel o.s.v.eller kritiseres for sin holdning, kun hesten skal ses.

Til jer kloge har jeg et spørgsmål. Er heste født med taktfasthed, eller mener I som jeg, at det bestemt også har indflydelse hvordan skulder- og bagbensvinkler influrerer på hinanden?

Jeg vil have en lang skrå skulder på mine avlsdyr, MEN jeg vil også have bagbensvinkler, ikke noget med rette haser her. Når jeg studerer mine ungdyr vil jeg se disse taktfaste bevægelser og jeg vil ikke avle efter disse høje forbensløft som jeg synes ligner noget til en kørehest.

Jeg har fundet ud af at mine indlæg ikke har så stor interesse, men jeg forsøger mig nu engang mere.

http://www.heste-nettet.dk/forum/14/821349/821349/

VH Gunni.

http://epona.tv/dk/forside/

Det forrige link jeg bragte var lidt misvisende, men her kommer et andet.Man skal hen under nyheder der er en titel der hedder: Protest mod taktfejl i fordringer.

VH Gunni.

Lone Beck wrote:Åååh, ja, Gunni, den var bare vidunderlig, den der

Code: Select all

Faktisk synes jeg ofte det ses mest som en "helhed" - en taktfast hest traver.. totaktet. Det er regelmæssigt og - roligt? at se på. Mange af de der dressurheste ser for mig ud som om de er halte på skiftevis det ene og det andet ben. De vralter afsted, ryggen svinger hid og did, og benene lever deres eget liv. De rammer måske nok jorden NÆSTEN samtidig, men ofte løftes bagbenene i underlige spjæt, og samtidig kastes forbenet frem. Det er ikke harmonisk at se på. Nogen af dem gør det endda ikke ens på begge bagben eller begge forben. Andre gange er det egentlig rytmisk nok og ensartet løft hvis man kun ser på forben, eller kun på bagben - men det er bare som om forben og bagben ikke hører til samme hest. Dét synes jeg er tydeligt med Matiné - dels i trav, men især i passage  Skovens Rafael, er en af dem hvor bagben og forben bare ikke passer sammen synes jeg. Det er måske fordi forbenets overarm aldrig er parallel med det diagonale bagbens pibe at det ser så mærkeligt ud...
Men det er svært at forklare. Jeg har MEGET meget ofte stået længe og set på Blackie når Sara red, og syntes den var halt på alle ben. Den taktede som en KO... det blev dog bedre med tiden. Og vi kunne altid checke det ved at lade hende komme ud i fri trav med løse tøjler, så havde hun til gengæld en helt fantastisk takt. Som jeg ikke kan finde noget video af 
Erling har jeg også opgivet at se noget takt på lige nu... Han svinger så meget med det ene forben at man bliver søsyg.. men han spjætter i det mindste ikke med dem 

Det meste af det, du beskriver, opfatter jeg bare ikke som taktfejl. Det er fremføringsfejl, ubalance m..v. Det du beskriver er det jeg ser, når jeg ser Anky ride. Det er sgu også til at blive søsyg af. Især hendes passager

Ååååh, hvorfor er der dog ingen, der kan levere en officiel beskrivelse af takt?
Indtil nogen overbeviser mig om andet, er takt - for mig - udelukkende regelmæssige taktslag fra hovene, og traven skal være totaktet. Om hesten slår knuder på benene, mens de er i luften er irrelevant for takten (men ikke for alt mulig andet!).

Men jeg iler igen med en forsikring om, at jeg er helt klar over, at det bare kan være mig, der ikke har forstået begrebet takt. Men så kom da for pokker med Den Eneste Rigtige Forklaring

Nogle af jer debatterer det her så meget, at I MÅ kende den officielle definition!!

http://epona.tv/dk/nyheder/vis/artikel/ ... 47f67ff303

Hvor er det en underlig debat denne her. Jeg forstår ikke ret meget af det, men har på fornemmelsen at jeg skal på HN og læse nogle tråde der, hvilket jeg ikke har hverken tid eller lyst til. Jeg har heller ikke megen forstand på dressur som sådan, synes bare det hele virker ret så anstrengt.

Her kommer et link til en rytter som jeg ikke tror mange i DK har lagt mærke til, jeg siger ikke at det hele er perfekt, der er da lidt sving med halen o.s.v.

Det jeg synes er så unikt er at det er en Orloff Traver og jeg kan så godt lide at se det.

Ekvipagen blev vist nummer seks i Bejiing.

http://www.youtube.com/watch?v=mrqf9Wzd ... re=related

Om det er den ene eller den anden metode der er brugt ved jeg jo slet ikke.

VH Gunni.

Dengang jeg fik mine første heste boede jeg på Møn. Det var ikke muligt at købe hø, men megen god halm. Der var meget få kreaturbesætninger og Nordfeldt dyrkede græsfrø så frøgræshalm var det nærmeste, man kunne komme til noget hølignende.Hestene på Nordfeldt trivedes dog vældigt fint i deres løsdrift med fri adgang til begge dele og Shell horse Mix.

VH Gunni.

Jeg vover lige bare en lille kommentar. Har det hele ikke lidt at gøre med at alting skal gå så helvedes stærkt. Det er jo lige før man bliver anklaget for at være uegnet til at have hest, hvis den ikke er startet under rytter når den fylder tre år!!!!

Føllene skal helst bøvles så meget som muligt med, de skal kunne trækkes, løfte ben stå bundet o.s.v.

Hos os har vi gjort det med føllene at vi har lært dem at blive trukket med og alt det der og så har de fået fred, er bare blevet nusset, haft et tæppe på ryggen, gået løs på staldgangen med en løs sadel og ellers passet med smed o.s.v.. Vi har da også praktiseret ikke een men mange gange, at en hest først har fået rytter på i en alder af seks otte år, uden at det har voldt de store vanskeligheder.

Det har som oftest foregået således at hesten er blevet trukket ud ad landevejen med sadel på og redet hjem, fordi man var kommet lidt langt og havde glemt at hjemvejen var ligeså lang. Som Tak har vi haft heste der har holdt i mange år, men vi har heller aldrig haft de store ambitioner om at komme til OL.

jeg har lavet rigtigt mange fejl for 35 år siden med mine første heste.Syntes jeg de var for tynde fik de noget mere havre, man bliver klogere, men hø og wrap dengang var ikke noget men bare lige kunne få.

Så undrer det mig til gengæld at hesten overlevede, uden at have dyrlæge andet end et par gange p.gr.a. foldskader og at hesten levede i bedste velgående til den var 27 år. Brugt lige til den sidste måned, hvor hendes organer pludselig stod af og hun måtte aflives .

Jeg har også tænkt meget over, at alting er blevet så besværligt og videnskabeligt, at man må undres over at dyrene overlever.

Vi har nu aldrig brugt vold, men da vi har haft arabere hele tiden er det måske derfor, for dem kan man nok bedre tale sig til rette med end så mange andre racer.

I øjeblikket er koncentrationen på vores hingst- og hoppeplage på to år. Hingsten er så sød og lærer det vi synes han skal lære på no-time.

Forleden kom jeg dog i en grim situatuon med ham. Det kneb med tempoet med at komme ud af stalddøren til folden ( en masse svinkeærinder rundt i stalden) og jeg tog kosten og skubbede til hans mås og sagde: Kom nu afsted med dig. Han slog lidt med halen, hvilket resulterede i at de nederste hår viklede sig om skaftet så kosten hang fast.

Det forskrækkede ham alvorligt og han sprang ud på folden med kosten efter sig. Hvad gjorde han? Jo han søgte tilbage til mig så han kunne blive befriet for det bæst, der sådan havde fået kilet sig fast. Bagefter studerede vi den så nøje og prustede lidt af den. Jeg blev rigtig glad over, at han havde den tillid til, at jeg var den der kunne redde ham.

Jeg har lært en masse ved at læse på nettet og netop det med masser af grovfoder har jeg helt taget til mig og jeg nyder at se, hvad folk kan gøre med deres heste når de træner med dem med den der gulerod, men jeg kommer nok aldrig til at gøre det selv, så omvendt bliver jeg nok aldrig, fordi med lidt korrigering hist og pist fungerer det her som jeg vil have det.

Måske bunder det hele i at araberen er min foretrukne race og jo, jeg har haft mange racer igennem årene , men vender hele tiden tilbage.

Jeg ved ikke om I ved det, men normale heste har en hjernevolume på ca, en valnød op til størrelsen på et kalkunæg. Hos araberen er hjernen ligeså stor, nogen gange større end hos mennesker. Det er området, hvor der hos mennesker er følelser og kommunikation, der bl.a. er ligeså stort hos araberne.

Nu er jeg ikke romantiker, men vil gerne holde mig til facts,dyr er dyr og ikke mennesker, men mon det bunder i den 5000 år lange tilknytning til mennesket der har gjort, at netop disse heste er blevet udvalgt gennem tiderne. Fakta er at araberne trives bedst hos dem der har haft arabere før, for de er helt specielle i mere end een henseende og kan ikke kapere samme behandling som de andre.

En gang kørte der en tråd herinde med videoer af de gamle dressurryttere, hvor det hele virkede megt lettere og mindre anspændt end i dag. Der var nogle gode klip i.

VH Gunni.

Det med hvidkål ved jeg godt, man skærer bare det af hovedet, man har brug for så vokser der små hoveder frem på snitfladen.

Rabarberne vokser bedst, der hvor lokumsspanden bliver gravet ned, hvis man da har sådan een

Græskar og rabarber vokser hos os, lige ved siden af møddingen, der kan de brede sig som de vil.

VH Gunni.