Marie Grubbe

Om stærke kvinder i historien - nogle af dem havde sikkert osse hest....
Post Reply
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Marie Grubbe

Post by KatieKat »

Marie Grubbe er en skæv person på alle måder. Og det mest enestående ved hende er at hun på ingen måde er enestående. Derimod er hun en rimelig ordinær dame uden kvaliteter af særlig betydning, hvis eneste virkelige talent er at udvise ualmindelig ringe dømmekraft og tage fantastisk dårlige beslutninger gennem hele livet.
Og uanset hvor underholdende en sådan person er, så er hun ikke enestående. Verdenshistorien vrimler med tåbelige kvinder (og mænd for den sags skyld) der foretager dumme valg, men dem kender vi intet til. Den eneste grund til at vi husker Marie Grubbe i dag, er 4 forskellige forfattere der har givet os hver deres billede af hende. 3 romantiske billeder og et mere eller mindre sandfærdigt.

De 3 romantiske bliver givet til os af St. St. Blicher i En landsbydegns dagbog fra 1824, H.C. Andersen i Hønse-Gretes familie fra 1869 og J.P. Jacobsen i Fru Marie Grubbe i 1876.
Alle 3 værker er udgivet mere end 100 år efter Marie levede og forfatterne har ikke levet i hendes tid.
Den sidste er Ludvig Holberg og i modsætning til de andre 3 mødte han rent faktisk Marie da hun var en gammel dame i Borrehuset. Han var flygtet fra København fordi pesten rasede og var kommet ned på den egn hvor Marie boede og han fik at vide at damen der engang havde været kongens svigerdatter nu var færgekone og kromutter og han tog ned for at besøge hende og få hendes historie. Fra ham har vi en rimelig pålidelig kilde til Maries sidste år.

Men lad os starte ved begyndelsen.

Marie blev født ca 1643. Man ved ikke det nøjagtige år for en masse kirkebøger gik tabt ved brande og lign. i løbet af 1600 tallet hvor der var flere krige. Hun hed måske i virkeligheden Maren der var den mere folkelige version af Marie, men det vides heller ikke med sikkerhed. En ting man ved er dog at hun havde en storesøster der hed Anne Marie.
Hendes mor døde da Marie var ganske lille og selvom Maries far Erik Grubbe ikke giftede sig igen fik Marie og Anne Marie en %u201Dstedmor%u201D i form af faderen frille. Der kom oven i købet en lillesøster, som godt nok var født uden for ægteskab, men som faderen alligevel anderkendte som sin legitime datter.
Marie og familie boede på gården Tjele og selvom det var en fattig tid efter krigen levede de udmærket.
Da Marie var ca 14 blev hun sendt til København for at bo hos en tante. Her forelskede hun sig i en flot officer som også var kongens uægte barn. Han døde desværre og Maries hjerte var knust. Tanten, der var enke efter en af Christian d 4.s uægte sønner og derfor var tæt på hoffet, fik i stedet et ægteskab på benene mellem Marie og hendes udkårnes bror Ulrik Frederik Gyldenløve. Lidt Karen Blixen agtigt. Kan du ikke få den du vil have, så tag hans bror. Selvom Gyldenløve kun var kongens søn med hans elskerinde Magrethe Pape var han anderkendt af kongen og et overordentligt godt parti. Det må Marie også have været for overhovedet at komme på tale som brud til en kongesøn. Det kan måske hænge sammen med at hun medbragte sin mors arv på 12000 rigsdaler i medgift. Der var kun en enkel lille forhindring for det unge pars bryllup. Ulrik var allerede gift. Han havde i al hemmelighed giftet sig med en ung pige og havde fået 2 børn. Men kongen var rasende over at hans søn havde giftet sig uden hans samtykke så han tvang en skilsmisse igennem og Ulrik blev gift med Marie i 1660. (I øvrigt samme år som enevældens indførsel i Danmark).
Ægteskabet var ikke ligefrem lykkeligt. Ulrik rejste meget i arbejdsøjemed og selvom Marie tit var med blev hun lige så ofte efterladt hjemme.
Ulrik blev kort efter brylluppet statsholder i Norge og så måtte Marie flytte med til Norge. Hun var stadig meget alene og der gik ikke længe for hun indledte indtil flere affærer med forskellige mænd ved deres husholdning. Ulrik var ikke bedre. Han havde simpelthen slæbt sine elskerinder med fra København til Norge.
Efter 7 års ægteskab var stemningen mellem Ulrik og Marie så dårligt at han sendte hende hjem til sin far på Tjele. Faderen pressede på for at de skulle forsones, men det lykkedes ikke og i 1670 gav den nye konge (Frederik d. 3. var i mellemtiden død) endelig lov til skilsmisse. Marie fik besked på at hun skulle vente en tid med at gifte sig igen og at hun så skulle gifte sig i stilhed og uden pragt. Til gengæld fik hun hele sin medgift på 12000 rigsdaler tilbage så hun kunne bruge dem som medgift med et nyt ægteskab. 12000 rigsdaler var et ret storet beløb. Det svarer til et par millioner kroner i dag. Marie havde dog ikke tænkt sig at sidde på Tjele og vente i stilhed på et nyt ægteskab. Hun tog til Europa og brugte hver en øre af sin arv. 2 år senere vendte hun tilbage til Tjele fattig som en kirkerotte.
Nu satte Erik et nyt bryllup i stand til sin datter. Denne gang med adelsmanden Palle Dyre. De boede sammen på deres gård Trinderup og Marie fortsatte med at holde forskellige elskere mere eller mindre åbenlyst.
Omkring 1685 flyttede de tilbage til Tjele for at drive gården for Maries far der var blevet omkring 80 år og efter datidens standard var gammel som Metusalem.
Marie var rædselsfuld. Hun havde åbentlyst elskere. (Bemærk at det bestemt ikke var unormalt med utroskab. Det kunne næsten ikke undgås med næsten udelukkende arrangerede ægteskaber, men reglerne var ikke ens for mænd og kvinde og som kvinde var man diskret. Straffen for utroskab var dødstraf.) Hun hersede rundt med sin ægtemand og sin gamle far. Det blev så slemt at Erik Grubbe skrev til kongen og bad ham om lov til at spærre sin datter inde på Hammershus fordi hun var en dårlig datter og dårlig hustru. På dette tidspunkt havde Marie mødt og forelsket sig i kusken Søren Sørensen Møller. (Han var kusk og senere ladefoged. Ikke grovsmed.) Hun var faldet for ham under en brand i stalden på Tjele hvor han meget heltemodigt havde reddet hestene ud. (Se det kan vi lide at høre.)
Nu vågnede Palle Dyre også op og søgte skilsmisse og i 1691 blev de skilt og Marie rejste fra Tjele sammen med Søren. De har ikke haft en klink på lommen, for denne gang fik Marie ikke lov til at tage medgiften med sig. Hvad de lavede og hvor de befandt sig i de næste år ved man ikke med sikkerhed. Han har sikkert arbejdet i perioder på forskellige gårde. Og der er også historier om at de har spillet på lire på forskellige markeder.
Til sidst endte de på Falster. Der havde enkedronningen sit enkesæde og hun har sikkert husket sin gamle svigerinde. Det er højst sandsynligt gennem hende at Marie og Søren fik færgedriften ved Grønsund.. Det var en udmærket forretning og de boede i Borrehuset hvorfra de også drev en lille færgekro. Søren var en grov og primitiv mand og Marie fortalte selv senere Holberg at han kunne være meget brutal og slog hende. Alligevel fortalte Marie at det var det bedste ægteskab hun havde haft. (Ingen ved om de i virkeligheden var gift, men det påstod Marie at de var og hvem er vi at betvivle det?) Det vides ikke om det var den store kærlighed, men med Søren havde hun i hvert fald et ligeværdigt forhold som hun ikke havde haft før.
Men lykken kunne ikke vare ved. Efter en meget våd nat på kroen skød Søren en skipper. Han påstod selv at det var et vådeskud og et uheld at manden døde, men Søren blev dømt til 3 års tvangsarbejde i 1712. Det sidste vi hører til ham er at fangerne flyttes til Kronborg. Vi ved ikke om han dør i fangeskab eller han kommer hjem og dør kort efter, men han var i hvert fald død og borte da Holberg besøger Marie i Borrehuset.
Marie døde omkring 1718 og vi ved ikke hvor hun er begravet. Hun står ikke opført i kirkebøgerne, men måske har venner begravet hende andetsteds.

Marie Grubbe er blevet en romantisk figur der ofrede alt for kærligheden i den danske litteratur, men det er ikke sikkert at det er så enkelt. Måske var Søren Sørensen Møller også bare tænkt som en affære og hun blev tvunget til at slå pjalterne sammen med ham da hun pludselig stod overfor en skilsmisse og truslen om fængsel på Hammershus og i værste fald dødsstraf for ægteskabsbrud?
Vi ved det ikke.
Man kunne måske argumentere for at havde hun været en lille smule smart så havde hun lært en lektie om diskretion og havde levet det søde liv ved hoffet med sine elskere ved siden af, men diskretion var aldrig Maries stærke side og i den sidste ende var det vel egentlig det der blev hendes ulykke.
Digterne vil gerne have det til at være en ulykkelig skæbne, men måske var Marie virkelig meget mere glad ved at leve som en helt almindelig kone i Borrehuset. Der var i hvert fald mindre forventninger til hende sådan et sted og det har sikkert været befriende.
Digterne så også gerne at Marie havde sluttet sin grumme skæbne helt nede i sølet så man virkelig kunne sige at hun havde opgivet alt for kærlighed, men det passer ikke helt. Færgedriften har været en udmærket forretning og kroen ligeså. De har ikke levet overdådigt, men de har heller ikke sultet. Borrehuset var helt nyt og bygget til dem der havde færgedriften. Det blev bygget umiddelbart før Marie og Søren flyttede ind og er sandsynligvis bygget til dem. Enkedronningen var stadig en ven, så hun har måske hjulpet parret.

Det var så Marie Grubbe. Ikke enestående, men ligesom Kleopatra stadig i live i litteraturen.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
User avatar
Teknikslaven
Administrator
Posts: 240
Joined: Thu 22. Jun 2006 16:36

Post by Teknikslaven »

Jaah! Så er der måske en smule strigle i mig også :sejr:
Der står i hvert fald i min mors anebog, at vi bl.a. stammer fra Søren Sørensen Møllers søster :dans:

Og det er bare for fedt, at du gider skrive alt det her om fortidens strigler :tommelop: :tommelop: Jeg elsker at læse sådan noget (det skulle mine historielærere bare have vidst!)

:bed:
Mvh.
Teknikslaven
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Post by KatieKat »

Der er mere på vej, så der bliver mere for dig at gide. :D
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
User avatar
gukuvi
Posts: 2852
Joined: Tue 22. Nov 2005 00:24

Post by gukuvi »

................
Jeg er ingen engel, men jeg har basket en del med vingerne.
Post Reply