Citronbagte rodfrugter

Post Reply
Deerhunter

Citronbagte rodfrugter

Post by Deerhunter »

Skræl rodfrugterne. Skær dem på langs i stave som pommes frittes. Vend de udskårne rødder i blandingen af citronsaft, revet citronskal, olivenolie, finthakket hvidløg og timian og lad dem trække ca. ½ time på køl. Marinaden smages til forinden med sukker, salt og peber.

Kom rodfrugterne i ovnen ved 180-200 grader og bag dem sprød og møre i ca. 1 time. Lad dem gerne få lidt farve. Vend dem et par gange under bagningen. Lad rødderne køle af.

Hak tomater, kapers og persille groft og vend det i rucculaen. Tilsæt de afkølede rodfrugter. Smag til med citronsaft.

1 persillerod
1 pastinak
1 aflang rødbede

1 spsk. sukker
½ dl. olivenolie
1 spsk. revet citronskal
1 fed hvidløg
5 kviste frisk timian

1 spsk. kapers
100 g. soltørrede tomater
1 håndfuld bredbladet persille
100 g ruccula
Saften fra 1 citron

De citronbagte rodfrugter serveres som bund til det udskårne hårvildt på et passende fad.
Post Reply