At slå rødder

[Lena]

Man skal gøre det der føles rigtigt - og ikke lade sig forstyrre af andres holdninger.

Vi har ofte talt om at købe en landejendom, så jeg kunne have hesten/hestene hjemme hos os selv. Men jeg holder sindsygt meget af vores gamle, meget lille, utætte bindingsværkshus med dertil hørende skønne kæmpe store have/park, med masser af træer i alle afskygninger, som vi i øvrigt selv har plantet. Vi har næsten ingen naboer. Dem vi har er stokdøve og tussegamle.....

Skulle jeg flytte fra alle de skønne mistelten? Den spisekastanie jeg selv købte og glemte at putte i ovnen og derfor plantede for 20 år siden? Skulle jeg flytte fra næsten ingen husleje og stor økonomisk frihed til en kæmpehusleje og den økonomiske binding det giver.......??

Ja, måske......... Hvis det helt rigtigt sted pludselig er til salg........... og jeg ikke kan lade være!

[MetteboDeluxe]

..at male et møbel hvidt er da ikke provokerende - det bliver da bare sådan noget shabby-chik-smålands crap så - der er da ikke noget så almindeligt som hvide møbler

Enig.. og at ødelægge et 400 år gammelt bord er heller ikke provokerende.. Det er bare provokerende dumt

[annetteB]

Enig.. og at ødelægge et 400 år gammelt bord er heller ikke provokerende.. Det er bare provokerende dumt

Naturligvis - for alt i hele verden der ved tilfældets mellemkomst har rundet de 400 år bliver på magiske vis transmogriffet om fra "Gammelt Lort" til "Uvurderlig antikvitet"

[HHansen]

Jeg har aldrig fundet det vigtigt - at slå rødder.. Da jeg flyttede sidste gang for et år siden var det vist 18. gang i mit liv.

Mit forrige hus er faktisk det sted jeg har boet længst nogensinde i hele mit liv - det var 8½ år. Og lige dét hus var jeg fra starten ikke glad for, det var købt af nød efter skilsmisse. Og jeg vidste det var et midlertidigt sted.

Alle de steder jeg hidtil har boet har der været NOGET jeg ikke kunne lide. Enten noget jeg kunne sige hvad var, eller også noget mere ubevidst.. noget med nogle rum jeg ikke brød mig om at være i, eller at jeg ikke følte mig tryg i huset. Jeg troede det var mig der var noget galt med.

Men - nu bor jeg i HUSET. Der er ingen rum jeg er bange for at komme i, der er ingen rum jeg ikke kan lide. Selvom det er 350 m2 og gammelt, så er jeg ikke utryg her, heller ikke når jeg er alene. Hver dag når jeg er på vej hjem kan jeg mærke hvordan jeg bliver glad og rolig jo tættere på hjemmet jeg kommer
Så her kan jeg slå rod. Her vil jeg gerne bo sammen med kæresten resten af mit liv

[aribeth]

..at male et møbel hvidt er da ikke provokerende - det bliver da bare sådan noget shabby-chik-smålands crap så - der er da ikke noget så almindeligt som hvide møbler

kender en der malede et meget smukt specialimporteret fyrretræsgulv med meeeeget brede planker og en meget smuk farve hvide - men det eneste jeg tænkte var at hun var en ignorant..

men jeg kan også godt fascineres af kvalitet, godt håndarbejde og historie - my bad

Enig med Ane


Jeg vil i øvrigt hellere have gammelt lort end nyt lort....


Egentlig vil jeg helst bare have få ting jeg bryder mig om... så er det lige meget om det er gammelt eller nyt...



Katrine

[Annibl]

Jeg har boet i en by, som jeg aldrig rigtigt har følt som mit hjemsted i.... 20 år, minus flirt i et halvt år i Nordsjælland. Har altid haft en snert af udlængsel, men har af bekvemmelighedsårsager ikke taget springet dengang jeg havde alle muligheder. Så blev jeg alenemor for snart 12 år siden og var glad for at have mine forældre indenfor rækkevidde. Og pigernes far, som jo skulle have alle muligheder for at se sine børn. Det blev aldrig til mere end hver anden weekend - men jeg blev hængende. Afhængig af tryghed, måske.

Nu flytter jeg! Hiver pigerne ud af deres vante miljø, væk fra far og familie, væk fra min familie, deres venner, de omgivelser de har kendt hele deres liv til nyt hjem, ny skole osv. Jeg har mødt den dejligste mand og nu skal det bare være, selvom vi ikke har kendt hinanden i evigheder. Jeg føler virkelig jeg satser alt - selvom jeg selvfølgelig bare kan vende "hjem" igen. Men det føles godt. Pigerne glæder sig - de har ingen betænkeligheder ved alt det nye - og det gør jeg også.

Huset er fundet. Mit lejede hus er sagt op. Nyt opstaldningssted er fundet, det gamle sagt op. Det er med sommerfugle i maven, men også med forventningens glæde.

[99E]

Jeg er 22 - og burde slå håret ud og rejse ud i verden et par år som "alle de andre".

Det synes jeg ikke.
Jeg synes du skal være OK med at det har du ikke brug for nu.
Men måske får du en dag lyst til det.
Og det er også OK.

[MetteboDeluxe]

Naturligvis - for alt i hele verden der ved tilfældets mellemkomst har rundet de 400 år bliver på magiske vis transmogriffet om fra "Gammelt Lort" til "Uvurderlig antikvitet"

Til kulturskat Annette Det er fra 1600 tallet!!! Og hvis det i virkeligheden bare er fra et sted i 1800 tallet så maler du bare lortet

[MinnaN]

Vi overvejer at flytte til USA, bare lige et par år, for at prøve noget nyt. Ældste kid kan komme i highscool et års tid, mellemste kid kan komme i grade school, mindste kid kan prøve at gå i en daycare. Både Erik og jeg kan prøve et andet arbejdsmarked end det danske. Og jeg kan prøve et andet hospitalsmiljø end det danske.

Pt vil jeg bare gerne 3 uger til USA og se hvad det er for nogle folk derovre. Jeg har heldigvis et par amerikanske veninder, der kan hjælpe os med den slags beslutninger.

[Jasper]

Jeg får også trangen til at rydde ud og flytte - gerne hvert 5. år.

Men med to små børn, har vi valgt at mellemlande her (6 år indtil videre og nok 4-5 år endnu) Men så er den store også færdig med skolen.
Vores datter er mere udadvendt og mere omskiftelig.

Og vores børn skal ikke påduttes, at blive fjernet fra deres venner - bare fordi manden og jeg, elsker gamle skodhuse

Men for mig er det også sådan, at hjem er hvor familien er