økonomie hvem har bukserne på

[CXEC]

Uuuh, det med fællesøkonomi er et følsomt emne! Jeg tror personligt ikke jeg ville have det. Men jeg er også til at holde tingene adskilt til en vis grad. Hver sin lønkonto, så kan man have en hvor beløb sættes ind til fælles udgifter og resten er ens eget. Hvor meget der skal ind på den konto må være op til den enkeltes samvittighed.

Det lyder ikke som om det er et sundt forhold.

[FruTusse]

Jeg synes som så mange af de andre heller ikke at det lyder som om at det er særlig sundt forhold du og din mand har, og kan kun erklære mig enig med Lone:

Han lyder unægtelig som en dominerende kontrolfreak, der holder dig fanget i et økonomisk jerngreb

Tænk, hvis det var omvendt: Du tjente penge og han gik på sygedagpenge. Ville han så finde sig i dén behandling?

Jeg har for snart mange år siden levet papirløst med en mand som også tjente en hel del mere end jeg gjorde, da han sad i et godt job i it-branchen og jeg var for en periode kontorelev, hvilket ikke var skide godt lønnet.
Men vi boede ret billigt(utroligt nok i Hellerup, hvem skulle have troet at man kan det dér!), og derfor var fællesudgifterne ikke vanvittigt høje, så jeg betalte min halvdel af huslejen og min hest, og det der så var tilbage gik i den fælles mad-/forbrugspulje.
Alligevel bestilte han ikke andet end at brokke og beklage sig over hvor dyr min hest var og bla...bla...blaaaahhhh...., men det var da HELT ok at han brugte mere end det dobbelte beløb på sin gamle amerikanerbil!!
Nu er jeg ikke den der nogensinde har brugt de store formuer på tøj og sko, og da slet ikke dengang, så de eneste reelle udgifter jeg havde var faktisk hvad jeg brugte på og til hesten.
Til gengæld var det mig der gjorde rent, vaskede tøj, lavede mad og for det meste også sørgede for at købe ind, så jeg synes egentlig ikke at han havde grund til at brokke sig!

Vi havde hver vores lønkonto og så en fælles budgetkonto hvortil der hver måned blev overført faste beløb fra hver lønkonto for at dække de faste udgifter.
Den dag han skred gjorde han det med hele vores fælles indhold på budgetkontoen - 3 dage før alle kvartalsudgifter skulle betales, så joeh, der stod ret mange penge på den, og i øvrigt med alt andet af værdi fra lejligheden som tv, video, stereoanlæg. Han flyttede lige en dag mens jeg var ude ved hesten uden at jeg anede noget som helst.
Der var intet jeg kunne gøre ved det, da vi begge havde rådighed over den fælles konto, og pengene så jeg aldrig igen(heller ikke resten).

Jeg var lidt for blåøjet og naiv dengang, og ja, af skade bliver man klog men fandme ikke rig!

Så er røvhullet stort nok er det nu ingen garanti at man har hver sin lønkonto og fælles budget-ditto, for tjener den ene part så lidt at hovedparten af lønnen ender på budgetkontoen så er man alligevel rigtig godt på den hvis han/hun vælger at gå sin vej MED indholdet af budgetkontoen.
Gad vide om en sådan ikke også vil blive spærret i tilfælde af den enes død i og med at den er fælles??

Det lyder fint at du og din mand sætter Jer ned og taler budget, men at hesten må vente med dyrlæge til han har købt sin nye BMW, det kan sgu ende med at grænse til en overtrædelse af dyreværnsloven hvis hesten står med smerter, og dét er ikke i orden (og rent faktisk strafbart!!!)!!

Jeg havde personligt aldrig fundet mig i den behandling, det er jo nok lissom ikke for sjov at du befinder dig på sygedagpenge, og det burde han måske lige skænke en tanke eller to.
Men jeg har også været der, og spildt 7 år af mit dyrebare liv på sådan en klaphat, så jeg har lært lektien, og fattede ikke hvorfor jeg fandt mig i det så længe.
Det er bare ikke det værd at blive sat under administration på den måde.
Det koster at have dyr og man må tage de sure ting med de søde, sådan er det!

[lisbethdue]

Jeg er nu ikke bekymret for "mine" penge - det passer rigtig godt ind i vores liv, at vores økonomi er som den er. Vi har nu heller ikke gået meget op i hvem, der tjener mest, hvem der står for husholdning osv osv. Vi lever fro de penge vi har, og det går ganske glimrende.

Nu har jeg så heller ikke indtryk af, at Martin er utilfreds, og på vej ud af døren med alle pengene + vores indbo

[Deerhunter]

Det er svært at give råd for eller imod fælles økonomi. Det er i høj grad et spørgsmål om hvordan man fungerer sammen. Personligt mener jeg, at når man har anskaffet sig et dyr, er det husstandens ansvar at det passes forsvarligt selv om det er fruens ridedyr. Det er jo ikke fruens skyld hvis dyrlæger er nødvendige. Det er den slags udgifter man må forudse når husstanden har anskaffet sig et dyr - næste gang kunne det jo være hunden som er mit domæne.

Selv om den ene part tjener mere eller har formue, er en familie et fælles ansvar som ikke kan gøres op i kolde kontanter. Hvordan prissættes en graviditet hvor man bliver far til en dejlig unge som man forhåbentlig har stor fornøjelse af årene fremover? En barselsperiode giver uundgåeligt et indtægtstab som jeg mener er helt rimeligt at dække såfremt der er penge nok.

Den part der har formue, må også gøre sig nogle tanker om hvad den skal bruges til. Her tænker jeg ikke kun på uforudsete udgifter, men penge nok til at realisere nogle drømme. En familie er andet end rengøring, bleer og kartofler. Jeg kan jo se at vores hjem er et sted hvor vi begge trives, selv om det er Sophie der er drivkraften i restaurering og indretning, men hun tager aldrig store beslutninger uden vi har talt om sagerne. Ofte kommer vi frem til en tredje løsning som er meget bedre end det vi startede med. Når nu Sophie har talent for at skabe et hjem hvor vi begge trives, er det knald i låget ikke at drage fordel af det talent uanset hvem der betaler.

Der er også glæden ved at give noget ud over det sædvanlige og som værdsættes af modtageren. En del blev noget syrlige da jeg i sin tid købte en hest til Sophie da vi bare var uforpligtende kærester, men overser helt at Sophie i samme periode sparede sammen af en SU og masser af overarbejde for at give mig en speciel Winchester riffel. Den riffel betyder noget særligt for mig, for det var faktisk hende der havde de største afsavn.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at tale sammen dagligt. Det behøver ikke nødvendigvis være om økonomi. Alle emner er vigtige, både store og små. Det kan afklare mange mavefornemmelser om den ene eller anden part føler et misforhold. Er den ene part ligefrem er på vej ud ad døren med alle aktiverne er det nok for sent at tale sammen.

Hvis ingen af parterne er ludomaner eller har ekstravagante vaner, tror jeg en fælles økonomi i det lange løb vil skabe større lighed i et ægteskab, især hvis den ene part bringer formue ind i ægteskabet, men det kommer som sagt an på hvordan man fungerer sammen.

[99E]

Selv om den ene part tjener mere eller har formue, er en familie et fælles ansvar som ikke kan gøres op i kolde kontanter.

[Annemaja]

Nemlig Deerhunter

[Zippeline]

Alt det Deerhunter skrev.

Jeg er studerende på SU, min kæreste kan muligvis få handicaptillæg grundet sygdom. Jeg betaler stadig mere end hende hver måned, for øh, jeg har... flere penge end hende?

Hvis hun får tillæg har hun mere end mig hver måned, og så skifter balancen selvfølgelig. Så nemt er det. Penge må bare ikke fylde så meget i et forhold.

- Zip.