Livet efter hest??

[vicky02]

Mand jeg syntes det er svært!!

Rumle blev aflivet forrige søndag. Det foregik pænt og stille og roligt.

Tirsdagen efter var jeg oppe og tømme alle mine ting, sammen med en veninde. Jeg tror det var rigtig sundt for mig.

Onsdag kørte jeg en sort sæk udstyr ud til den nye parthest, hvilket egentlig heller ikke gik mig på.

Filmen begyndte dog at knække derefter. For jeg mangler nogle ting!!

Jeg mangler bla min konstante dårlige samvittighed!
Jeg mangler den konstante bekymring om jeg nu gør det hele så perfekt som muligt for min bedste ven.
Jeg mangler min daglige morgengåtur ned til stalden og hilse på ham. -Og som oftest det samme om eftermiddagen.
Jeg mangler, at slæbe en halv balle halm med hjem dagligt i tøj og sko.
Jeg mangler at dufte af min bedste ven.
Jeg mangler generelt rigtig meget!!

Jeg har fået en parthest, som jeg virkelig er faldet for med et brag. Men det er jo ikke det samme som egen, når man ikke altid kan styre slagets gang.

Også er det jeg sidder og tænker: Skulle man bare købe en anden hest?
Jo det er da virkelig rart, at jeg ikke skal afsted hver dag. Det er også rart, at jeg just har betalt den sidste smederegning. Og det er rart, at jeg pt rider et sted, hvor alt bliver ordnet for mig, så jeg kun skal ride.

Det er ikke sjovt det her.

Hvordan har i andre, der har mistet en hest, taklet livet efter?

[Fru Hurup]

Jeg har ikke prøvet at miste en hest, har aldrig haft min egen, så det er aldrig nogle tanker jeg har gjort mig. Jeg knytter mig selv frygtelig meget til den hest jeg har kastet min kærlighed på, så jeg kan fuldt ud godt følge dig i dine tanker.

Der er jo ikke gået så lang tid siden Rumle blev aflivet, så det kan være rigtig svært at få styr på følelser og tanker, selv om man synes, at man klarer det i fin stil. Mit råd til dig:

Du skal gøre det, du har det bedst med. Har du det bedst med lige nu og her at have part på en hest, så du kan klare hovedet og har tid til at finde den nye hest i dit liv - så er det dét du gør. Men hvis du har det skidt med parthesten (ejeren), så synes jeg, at du skal ud at finde dig en ny hest hurtigst muligt, så du kan få halm med hjem hver dag og dufte af din bedste ven.

[vicky02]

Hm... Måske fik jeg skrevet det forkert mht ejeren. For hende kan jeg faktisk rigtig godt lide!! Vi er bare ikke enige på alle planer. Men det klare vi egentlig fint nok.


Ja det er en rodet tid. Mange tanker flyver. Egentlig havde jeg besluttet at rent familiært, skulle det være en befrigelse, at aflive Rumle, idet økonomien ville blive bedre, og jeg ville have mere tid på hånden.

Men tværtimod, så er jeg blevet mere tvær, indesluttet og bare æv.

For jeg mangler min ven!

[Ane]

Vent - se tiden an. Giv dig selv et halvt år, spar sammen og fald til ro (heste er også billigere om efteråret )

[Sommerlund]

Sidst jeg var uden hest, var for 5 år siden..

Jeg havde netop aflivet min gamle dreng, der havde været meget syg og tanken om at skulle knytte sig til endnu en hest var en utopi... Jeg havde 3 mrd hvor jeg ikke så skyggen af en hest- heller ikke selvom både Katja og Tulle gjorde deres bedste for at lokke mig med i stalden..

Jeg holdt lige præcist i 6 måneder og så blev Dulle indkøbt- det var bestemt ikke et køb med fornuften, men udelukkende hjertet der bestemte..

Måske skal du egentlig bare tage en dag af gangen, se om du kan leve med parten/ ejeren, opleve lettelsen ved at du lige pt ikke tæppebomber dig selv med overvejelser omkring Rumle og så bare ellers forsøge at nyde at du nu har god tid til din familie..


Når det fornuftige så er sagt, så er der jo ingen lov imod at kigge købsannoncer

Hestepiger uden hest, er jo altså lidt som fisk på cykler- det giver bare ikke mening

[99E]

Vent - se tiden an. Giv dig selv et halvt år, spar sammen og fald til ro (heste er også billigere om efteråret )

Ret godt råd.
Somme tider skal man lige have tid til at "nulstille" for at kunne mærke helt efter.
Hvis du venter lidt, kommer en eventuel ny hest heller ikke så nemt til at blive en "Rumle2".
Så er det nemmere - synes jeg - at egentlig mærke efter hvaffor en hest, det er man vil have - og finde den i ro og mag. Det bliver ikke så nemt et "trøstekøb".

Det kan også være, det viser sig - især her til efteråret i regnen og kulden - at det faktisk ER en tiltrængt pause med "bare" en parthest.

[lisbethdue]

Efter min første hest blev aflivet for jeg ud og købte en ny måneden efter. 4 uger efter han var landet i stalden fandt jeg ud af, at jeg var gravid. Total nederen kombination....

Han blev solgt da Sallie var 5 måneder gammel, da jeg hverken havde lyst eller overskud til at ride, samtidig med at jeg havde en lille baby hjemme.

Jeg savner det egentlig ikke sådan for alvor, og det har overrasket mig en del...

[Stimata Doamna]

Det er i hvert fald ikke noget, jeg glæder mig til - livet efter hest. Eller rettere: Jeg glæder mig ikke til det tidspunkt, hvor vi når til enden på hestens liv. Alfa har jo været ved min side i SÅ mange år...

Jeg har tit tænkt på, hvad jeg gør, når vi kommer dertil. Ny hest? En som datteren også kan ride på? Golf? Arbejde? Der bliver i hvert fald et kæmpe tomrum at fylde op, det er jeg ikke i tvivl om.

Alle de bedste tanker til dig, Tine, det har ikke været let - og det varer nok lidt endnu, inden du er helt ovenpå igen. Jeg tror, at Ninie har ret i, at det nok er klogt at vente lidt med at købe ny hest. Det er ikke helt 'fair' over for den nye. Jeg kan dog sagtens sætte mig ind i trangen til at fylde tomrummet op!

[KatieKat]

Puh, jeg kan sagtens sætte mig ind i hvad du gennemgår. Jeg mistede jo min Po sidste sommer.

Selvom jeg savner alle de samme ting som du gør (minus den dårlige samvittighed), så er jeg faktisk glad for at jeg ikke anskaffede mig en ny hest med det samme. Jeg har en hest jeg leger med, passer og kysser på mulen lige nu og det passer mig faktisk fint.

Jeg ville også lige trække vejret sommeren over og kigge efter den helt rigtige hest, fremfor bare at købe en nu fordi du savner hø i lommerne.

Det gør mig i øvrigt ondt med Rumle. Det tror jeg ikke jeg har husket at sige før, men det gør det.

[99E]

Det er i hvert fald ikke noget, jeg glæder mig til - livet efter hest. Eller rettere: Jeg glæder mig ikke til det tidspunkt, hvor vi når til enden på hestens liv. Alfa har jo været ved min side i SÅ mange år...

Ditto.
Jeg kan ikke forestille mig en verden, hvor Sorcha ikke findes.

Men jeg VED, at jeg skal have en hest "bagefter".
Og jeg ved også, at jeg vil give mig god tid til at finde den rigtige...
For den skal ikke være "Sorcha's afløser", men en anden hest. Sig selv/sin egen. Noget andet.