hvordan kører jeres rideklub???

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
User avatar
Stutteri Highmoor
Posts: 211
Joined: Mon 22. Oct 2007 20:59

hvordan kører jeres rideklub???

Post by Stutteri Highmoor »

Jeg er medlem i den lokale rideklub, mest fordi det jo kræver et medlemsskab for at starte stævner.
Dog lægger jeg indimellem vejen forbi rideskolen for at tjekke opslagstavlen.

Iflg. lokale folk har rideskolen aldrig kørt optimalt og har været lukningstruet mange gange.
Når jeg er dernede, kan jeg høre at mange er utilfredse med faciliteternes tilstand, heste og ponyers kvalitet, manglende pasning af opstalderne og jeg kunne blive ved..........

Bestyrelsen virker som om de efterhånden er slidt ned til sokkeholderne, og de føler, at de hele tiden bliver ringet op og må ud og slukke "brande".
Der er snart generalforsamling og jeg overvejer om jeg skal gå ind i det!
Man kan vel ikke tillade sig at komme med en masse kritik og krav, hvis man ikke er villig til at gøre noget for at ændre på det?!

I gamle dage da jeg var stor tøs og hang ud på rideklubben (en anden) hver dag - hele dagen, der hjalp man hinanden og der var en stor team-ånd på stedet. Dette oplever jeg ikke rigtig mere på de forskellige rideskoler som jeg kommer på. Det lader til at team-ånden er afløst af en "mig frem for alt" ånd, hvor ingen børn eller unge mennesker vil yde en indsats for deres klub, uden at de skal have valuta for det.

Tager jeg fejl? Eller kender I til velfungerende rideklubber som man kan lade sig inspirere af???

Hvordan får man trukket de unge mennesker og pony-forældrene op af stolene og yde en lille indsats for klubbens fremtidige beståen???

Kom endelig med flyvske tanker, vilde ideer og frem for alt din oplevelse af de danske rideklubber. Alt kan bruges!!

hilsen Belinda
Lone

hvordan kører jeres rideklub???

Post by Lone »

[quote:09aebc64eb]Hvordan får man trukket de unge mennesker og pony-forældrene op af stolene og yde en lille indsats for klubbens fremtidige beståen???

[/quote:09aebc64eb]

De unge mennesker får man trukket op, ved at lave en masse aktiviteter for dem: undervisning i rytterstuen i alt muligt, ridemærker, fatelavnsfester, træningsstævner, morsomme aktiviteter, klubblad m. månedens hest og den slags, halvparter på rideskolens heste som ungerne så for ansvaret for, og ved at være tilstede som enormt engageret voksen - hele tiden.
Og så prøver man at engagere deres forældre ved at lave rideundervisning med indbygget hygge for dem - ikke mindst de forældre som aldrig har siddet på en hest før.

Og så hjælper man underviseren med al det de sådan ikke kan finde ud af, tilrettelægge undervisningen fx, fatte at alle niveauer er lige gode og de yngste og dummeste også skal have plads - og bakker dem op så godt man kan, når forældrene brokker sig helt vildt.

Man sørger kort sagt for, at der er plads og aktiviteter for alle niveauer - især de laveste, for det er dem der skal blive og engagere sig fremover.
Man tvinger de andre i bestyrelsen til, ved at kværne løs konstant, til at der skal være en fælles linje for hesteholdet og aktiviteterne.



De voksne?
De 3 andre foruden én selv, som også er engagerede,de er der i forvejen - de andre blir endnu mere lykkelige for alle aktiviteterne, for så kan ungen være endnu længere tid i i rideklubben - men de kommer måske til nogle af aktiviteterne og brokker sig over at man skælder lille Belinda ud, fordi hun banker sin umulige pony.


Og når man så lissom er kørt træt i det efter nogle år eller 5 - så gør man ligesom Ped og siger sit daglige mantra: jeg skal aldrig mere have min hest på et ridecenter/rideskole/rideklub.

Men hvis man virkelig er tilstede og gør en kæmpeindsats - så kan man sagtens få det til at fungere - men det kræver vilje, tid og lyst til at være på stedet hver dag, stort set.


Man skal osse have sin hest på stedet, for ellers sir alle ungerne: hvorfor vil du ikke have din hest hos os og så kan man jo ikke sige, at det er fordi man ike synes det er godt for ens hest... - og man har heller ingen ordentlig føling med al det folk brokker sig over, hvis man har hesten hjemem i gode , trygge omgivelser, med masser af foldtid og ingen kasserer, der sir at man er nødt til at fodre med raket, fordi foder er blevet så dyrt......

Men det kan du sagtens klare Belinda - god fornøjelse!
Det er da vældig sjovt at være med i den slags - for en tid.
Jeg klarede vist 3 år.

Men i den tid gik rideklubben fra 50 elever til 180 og er nu et af de større steder - hvor man prioriterer de dytige og lovende talenter og iøvrigt har fået virkelig gode faciliteteter.
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

hvordan kører jeres rideklub???

Post by 99E »

Den kører... Altså af en rideklub at være: Ret godt.

Men for at den kommer til at køre rigtig godt kræver det at der er nogle medlemmer, som gider - og de kommer til at gide ved at der for det første er rare aktiviteter, at det for det andet er "ret nemt" at komme til lige at hjælpe med noget og at de for det tredje føler at deres indsats påskønnes.

Man BEHØVER ikke have sin hest i klubben - men det hjælper. Vores formand har alle sine heste hjemme (avler) - men til gengæld har resten af bestyrelsen enten deres heste på stedet eller er rideskolerytterforældre - og staldpasseren bor lige ved siden af og "er der altid".

Vi har meldt pas til bestyrelsesposter i år - men har looovet at trække ponyer til ponytrækningen på det lokale kræmmermarked, og at arrangere nogle videoaftener og måske lidt undervisning.

Det er hårdt arbejde - men det kan være sindssygt sjovt og fedt at være med.
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
Silas
Posts: 256
Joined: Mon 3. Mar 2008 13:19

hvordan kører jeres rideklub???

Post by Silas »

Det kan man godt, men det kræver mere end en stor indsats.
Vi fik en helt ny bestyrelse for ca 4 år siden (kan ikke huske det præcist) De startede med, at arrangere flere medlemsmøder, så alle fik indflydelse den vej, også børnene og forældrene, de slettede alle hemmeligheder, dvs mange af de ting, som mange bestyrelser ikke rigtig vil ud med om forskellige ting, de kom ud hos os, og gør det fortsat.
Vi har en bestyrelse, som godt ved, at det er børneundervisningen, der hiver flest penge hjem, så derfor skal børn og forældre have optimale betingelser.
Vi motiverer børn og forældre til, at hjælpe før, under og efter stævner ved, at der efter en oprydningsdag fx er fællesspisning- og hygge. Ligeledes er der fællesspisning- og hygge fredag aften før de store stævner, når eks. springbane er sat op osv.
De der hjælper til stævner får spisebilletter, saftevand, the og kaffe.
Vi har julefrokost for alle, og børnene har et par gange haft deres egen med stor succes.
Vi har fællestur for alle til Hamburger Spring und Dressur Derby hvert år, hvor vi kører med bus, får kaffe og rundstykker undervejs, og har køletaskerne pakket hjemmefra med mad.
Der er mulighed for halvpart i elevhestene.
Det planlægges til stævner, sådan at der ikke er nogen, der står for længe på bane m.m. Det skal jo være sjovt, at hjælpe til.
Det, som er smukt, truer dig ikke.

Bring skønhed ind dit liv, og du vil finde mere plads til, at være dig selv.
User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

hvordan kører jeres rideklub???

Post by CXEC »

[quote:5fca6b8c9e]I gamle dage da jeg var stor tøs og hang ud på rideklubben (en anden) hver dag - hele dagen, der hjalp man hinanden og der var en stor team-ånd på stedet. Dette oplever jeg ikke rigtig mere på de forskellige rideskoler som jeg kommer på. Det lader til at team-ånden er afløst af en "mig frem for alt" ånd, hvor ingen børn eller unge mennesker vil yde en indsats for deres klub, uden at de skal have valuta for det. [/quote:5fca6b8c9e]

Ja, sådan er det vidst desværre.....der lader tila t være kommet fine forslag på banen så jeg ved ikke hvad jeg skal foreslå?
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
User avatar
Annibl
Posts: 242
Joined: Sun 2. Mar 2008 00:09

hvordan kører jeres rideklub???

Post by Annibl »

Jeg synes vi har en hyggelig klub - men jeg holder mig også ude af det eventuelle fnidder m.m. der er/kan være. Jeg har engageret mig i rideklubbens venner, der er en lille forening der står for arrangement af forskelligt samt har cafeen åben ved stævner. Jeg er "kun" ponymor, men synes det er vigtigt at engagere mig i de ting, der optager mine tøser. Fodboldklubben giiider jeg ikke, men heste.... er jo gammel hestepige. heidio

Der er i de fleste foreninger de gængse typer: Den der slipper nemmest muligt udenom, dem der absolut skal have en finger med i alt, primadonnaerne, der tror at de - med deres blotte tilstedeværelse - har vetoret osv. Der er de sure, de hovne, de irriterende, de sjove, de søde, de dovne..... Der er de forældre, der smider ungerne af på parkeringspladsen foran ridehuset og afhenter igen 3 timer senere. Ku' blive ved. :lol:

Vores klub har de sædvanlige problemer med at det er de samme få, der trækker slæbet - mens de fleste andre nøjes med at brokke sig. :brok: Alligevel synes jeg det er et helt okay sted at være. Vi er ved at lære hvem vi skal snakke med og søge råd hos, hvem vi bare skal ignorere (som fx. hende der smed Majas dækken på det beskidte gulv foran vores boks da Maja begik den dødssynd at hænge dæknet på hendes hest' boksdør. Selvfølgelig kunne hun ikke hænge det op over boksdøren, der skulle laves et statement :anders: ). Vi har nogle fine arrangementer - fællesspisning, arbejdsdage, arrangementer ved jul, fastelavn, ridelejr, grillaftner, video-hyggeaftner m.m.

Jeg kunne rigtigt godt tænke mig større fokus på teorien - ridemærker, strigle-pleje-sygdoms-kurser for ungerne o.l. Eller fx. træning af programmer op til tøsepigens første stævne, vejledning i stævnedeltagelse fx. Ih, har mange ideer til næste Venner-bestyrelsesmøde. :lol:

Så vidt jeg har forstået har vores klub besluttet på GF at alle medlemmer skal lægge et bestemt antal frivillige timer i klubben - tror det er 6 timer pr. år. Simpelthen fordi det har været et stort problem, at få folk/forældre til at melde sig som hjælpere. Ideen bakker jeg op om - har mit på det tørre - men trist at det skal være nødvendigt.
Knus fra Anni
User avatar
Silas
Posts: 256
Joined: Mon 3. Mar 2008 13:19

hvordan kører jeres rideklub???

Post by Silas »

Annibl: Det med teorien, det gør vores ridelærer i ridetimerne, da det jo ikke kun handler om, at lære at ride, når man betaler for undervisning. Så en gang imellem piller hun ridningen væk, og så får ungerne teori i stalden istedet, passet af efter niveauet. Det er noget, som ungerne synes er sjovt, og en anden måde, at være sammen på.

Vi har også snakket om forældreundervisning på det plan, som hedder, at lære forældrene det mest basale i, at omgåes hestene, da det er vigtigt i forhold til de forældre, som er på rideskolen, sammen med børnene, og gerne vil hjælpe til.
Det, som er smukt, truer dig ikke.

Bring skønhed ind dit liv, og du vil finde mere plads til, at være dig selv.
User avatar
Stutteri Highmoor
Posts: 211
Joined: Mon 22. Oct 2007 20:59

hvordan kører jeres rideklub???

Post by Stutteri Highmoor »

Nå, jeg må hellere få rykket tråden op igen, i håb om endnu flere gode ideer eller erfaringer!

Dejligt at høre, at der dog stadig er rideskoler med folk som brænder for det. Men jeg kan godt fornemme, at det er et stort slæb. Måske skulle jeg blive væk fra GF alligevel - nej, jeg vil nu gerne give rideskolen en chance!

hilsen Belinda
Post Reply