Hundespørgsmål

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
User avatar
HHansen
Posts: 6997
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:01

Hundespørgsmål

Post by HHansen »

Jeg har jo den her skønne Freya hund (som bliver 9 år i dag :fest: )

Vi har snakket om at få en hund mere når vi flytter. Freya er jo min hund, Henrik vil også gerne have én :askepot:

Jeg har ikke noget problem med at have 2 hunde, jeg kunne have 5 i huset uden problemer :hhansen:
Men jeg ved ikke om det er synd for den gamle hund at få én til, eller om den slags går godt?

Lidt baggrundsviden om Freya: Hun er så 9 år, forkælet, møbelhund (dog ikke i sengen) men et rigtig kæleøre der helst skal ligge ovenpå én i sofaen..
Så har hun en gammel skulderskade, og på dårlige dage er hun lidt halt.
Hvis hun f.eks har haft hundebesøg, så har hun jo løbet og leget (for det vil hun gerne), så er hun mere halt i nogle dage efter.

Så min bekymring går på 2 ting: Vil hun kunne dele sofaen og menneskene med en hund mere, uden at blive jaloux og ked - og vil hendes ben kunne holde til det. De vilde lege bliver jo nok mindre efter nogle dage, der er jo forskel på en hundeven der er der hele tiden, og så på en der er på besøg et par timer..

Umiddelbart er jeg mest indstillet på at vente til Freya ikke er her mere. Men på den 3. side, så kan 2 hunde jo også have glæde af hinanden. Også selvom den ene er gammel. Er der ikke også noget med at den unge nye hund så lærer husreglerne af den gamle?
Svært...
Og skal det så være en hvalp? Eller bare en unghund? Eller måske en ældre? Jeg er mest til at hente en hund på et internat.. Der er rigeligt af dem. :ked:

Og et tillægsspørgsmål: Freya er af mange årsager ikke blevet vaccineret de sidste 5 år... Hun fejler aldrig noget. Men bør jeg genoptage vaccinationsprogrammet nu hvor hun er ældre? Altså for hendes skyld?

Lad mig høre jeres erfaringer med flere hunde.. Og det med at få en ny ind til en gammel..
(og hvis jeg har spurgt om det her før så bær over med mig, jeg er halvsenil..)
Mvh

-Helle

--------------------------------------------------------------------------------
I can manage without the bare necessities - it's my luxury I cant do without!
User avatar
HeidiO
Posts: 2679
Joined: Sun 1. Jul 2007 09:37

Hundespørgsmål

Post by HeidiO »

Vi har haft 2 hunde i mange år. Men lige pt. så er der kun en, vores gårdhund er blevet aflivet for en månedstid siden :ked:

I 1995 fik vi Signe - skilsmissehund på 4½ år blanding af labrador/flatcoated, hende havde vi alene indtil august 97, hvor vi købte gårdhunden Nana (hvalp) det gjorde vi fordi vi gerne ville have at den ældre hund kunne opdrage hvalpen lidt.

Signe må på det tidspunkt have været omkring 7 år. Vi har ikke på noget tidpunkt fortrudt det. Hun rettede hvalpen af, hvor det var nødvendigt og så ud til at nyde selskabet.

Vi havde de to sammen indtil sommeren 2001, hvor Signe var blevet sløj og blev aflivet. Nana var herefter enehund i et halvt års tid, hvor jeg var helt syg for at få en hvalp, men manden synes det var nemt med kun en hund.
I januar 2002 fik jeg manden overtalt til en hvalp igen, det blev Jackie - labrador.

Igen gik sammenføringen fint, men mit indtryk er, at de små mere dominerende hunde ikke så gerne giver afkald på deres enemærker som de større.

Nana markerede i hvert fald mere end en gang, at den der hvalp kunne vi godt fjerne igen. Men efter lidt tid gik det fint, og har gjort det siden.
Jeg synes at 2 hunde har stor glæde af hinanden.

Min mor har sidste år købt en scæferhvalp og sat sammen med sin 14 årige schæferblanding. Hvalpen skulle finde et nyt hjem, da de mennesker der havde købt den havde fortrudt købet.

Vi troede alle at den gamle var tæt på enden, så de tog chancen og købte hvalpen, men den gamle har fået en gevaldig opblomstring, han hygger sig og leger meget med den nu unge hund.

Jeg ville ikke have nogen betænkeligheder ved at sætte en ung hund eller hvalp sammen med en gammel hund, mht. til din hunds skavanker, kan du nok bedst selv vurdere om det kan gå.

Men de ældre hunde plejer at være gode til at sige fra over for hvalpene, så umiddelbart tror jeg da sagtens det kan gå.


Nu har jeg så også kun en hund i øjeblikket, og er noget vægelsindet med det.
På den ene side, så synes jeg at her er tomt uden to hunde.
På den anden side, så er det noget nemmere når man gerne vil campere og hunden kommer også mere med, end da de var to.

Min mand er slet ikke så vægelsindet som mig, han synes det er fint kun med en hund i øjeblikket.
Heidi
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

Hundespørgsmål

Post by annetteB »

en ny hund nu!
:askepot:

Min gamle cockertæve (Sorte Muffe, hvis du kan huske hende) livede i sin relativt høje alder så meget op, da vi fik en ny hvalp, at jeg svor at jeg til evig tid ville have hunde af forskellig alder sammen, således at når den ældste døde ville den yngste være midaldrende - og SÅ kunne man få en ny hvalp i huset.

De har SÅ meget glæde af hinanden og den midaldrende hund bliver legemæssigt som en hvalp igen, omend den overfor den unge hund sagtens kan optræde som "mentor" og opdrager.

Hvad skal I have for en hund?
:-)
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Krog
Posts: 76
Joined: Mon 30. Oct 2006 19:53

Hundespørgsmål

Post by Krog »

HHansen - det her er rent fagligt og jeg prøver at svare så objektivt som jeg nu kan :-)

Det er meget individuelt om en gammel hund vil have gavn af en hvalp.

Jeg har en uddannelsesmæssig baggrund som giver mig belæg for at svare som jeg gør og med de erfaringer jeg har gjort derfra, vil jeg give dig nogle "tips" der er gode at have med sig før man overvejer en ny hund.

1) Har din hund det godt med andre hunde. Er den god til at socialisere sig? Eller er Freya en "enemands hund"?

2) Hvis den har fysisk ondt, er det måske synd hvis den skal forholde sig til et nyt livligt medlem. Risikoen for at den ikke har meget at byde på, kan betyde, at den nye livlige aktive hvalp vil blive en for stor mundfuld for den.

Ja der er selvfølgelig mulighed for, at Freya kan blive helt ungdommelig igen med en hvalp i huset, men jeg mener at hvis man tager højde for hendes fysiske skavanker, så ville jeg helt klart være fortaler for at få en lidt ældre hund istedet.
Mht. sofaen kan det blive et problem, hun vil måske vogte over den, men igen det kommer meget an på Freyas sind. Hvis I får en ny hund, vil jeg klart anbefale jer at vaccinere hende, men det er noget I skal tale med dyrlægen om.
Det var lige et kort bidrag, spørg endelig ind til mere hvis det er :-)
Jo mere jeg ved, jo mere ved jeg hvad jeg ikke ved.
Post Reply