6. sans?

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
Glory
Posts: 1472
Joined: Sun 9. Jul 2006 11:36

6. sans?

Post by Glory »

Jeg ser "Den 6. sans", og det gør jeg med det ene formål, at sidde, i al min magt og vælde, ovre i sofaen, og skiftevis knurre, hvæse og råbe hysterisk imod skærmen :ondgrin:
Jeg hader det program - lige så meget som jeg hadede "Ånder med magt" :ondgrin: :ondgrin:
Men jeg elsker at hidse mig op over det :jeanie:

Jeg tror ikke på noget som helst! - og jeg synes generelt at det er usædvanligt plat, at bilde folk, i forskellige mindre heldige omstændigheder, sådan noget vås ind...og ofte for et ikke uvæsentligt honorar.

Jeg kan ikke fortrylles af f.eks de der claivoyance-shows, hvor et eller anden vidunder-medie (...medium..hva´ hedder det?), ser alvorligt ud over salen, samler hænderne som i bøn, lukker øjnene og højtideligt og hidkalder en afdød, som beskrives som følgende:
En ældre dame, gråt hår, lidt dårligt gående, var glad for dyr og børn....

I mine øjne skulle det være svært mærkeligt, om der ikke, i en forsamling af 150 mennesker, skulle være bare en, som på et tidspunkt har haft en tante Magda eller en bedstemor Anna, som var blevet så tilpas gammel, at hun var blevet lidt grå i toppen og en anelse besværet gående...
Og at vedkommende skulle være glad for børn og dyr...ja, ja...det er vel alligevel de færreste mennesker, som sådan normaltvis går rundt og fortæller folk, at de faktisk hader både børn og dyr.

Men ikke desto mindre, så springer folk lige i med begge ben - "Det er Bedste...det er Bedste...jeg er HELT sikker....det han beskrev var bare sååå rammende...".

Folk vil så gerne tro på sådan noget ged, at bare den clairvoyante rammer en enkelt ting eller to, der kunne hæftes på den kære afdøde - og så kan det være en nok så generel ting - så er de fuldstændigt overbevidste om, at de er blevet velsignet med en gudsbenovet samtale gennem medie-telefonen - og endda for kun et næsten symbolsk beløb, på et eller andet sted mellem 500 kr og 5000 kr.

Jeg husker også en "Ånder med magt", hvor en gård var hjemsøgt....uuuuhhuuuu.....
Heldigvis for stedets beboere, var der naturligvis hjælp at hente, hos en glimrende ånde-uddriver :ehj: , som belejliget kunne hjælpe den afdøde "over på den anden side".
En af de fantastisk beviser, for at den onde afdøde (som iøvrigt var dyremishandler) huserede på stedet var, at da kamerafolkene kom og stak deres kæmpe projektører og alt deres lyd-hejs, lige op i hovedet på hestene, så prustede de og så utrygge ud :-o
Og det var selvfølgelig ikke pga. projektørerne eller lyd-hejset....Det var den onde ånd!!!
Den fik hestene til at pruste og blive urolig, fordi den havde været dyremishandler, da den var i fast form - det er jo lysende klart for enhver :ehj:

Åh gud altså, jeg kunne blive ved....

Men istedet vil jeg bare lige så stille ærgre mig over, at jeg ikke er så snu og ligeglad, at jeg bilder folk ind, at jeg kan uddrive deres ånder, tale med deres døde bedste, heale dem igennem telefonen eller se hvad deres fremtid bringer - det må da være en herlig måde at tjene penge på, og få nogle herrebillige grin oveni :viben:

Pia
God, grant me the serenity to accept the things I cannot change, the courage to change the things I can, and the wisdom to hide the bodies of the people I had to kill because they annoyed me.
aribeth

6. sans?

Post by aribeth »

[quote:88d01763fd]Jeg ser "Den 6. sans", og det gør jeg med det ene formål, at sidde, i al min magt og vælde, ovre i sofaen, og skiftevis knurre, hvæse og råbe hysterisk imod skærmen
Jeg hader det program - lige så meget som jeg hadede "Ånder med magt"
Men jeg elsker at hidse mig op over det [/quote:88d01763fd]

Pia...vi kunne nemt hygge os foran fjerneren sammen en gang :-D


Jeg så noget af det første program af det der 6. sans noget... jeg havde haft en naiv forestilling om at det gik ud på at de skulle bevise deres værd og at der blev stillet kritiske spørgsmål til deres evner... jeg tog fejl gjorde jeg... men jeg kom da af med en hel omgang galde!!


Katrine
User avatar
Glory
Posts: 1472
Joined: Sun 9. Jul 2006 11:36

6. sans?

Post by Glory »

[i:b57792706b]Pia...vi kunne nemt hygge os foran fjerneren sammen en gang :-D[/i:b57792706b]

Uden tvivl :hhansen: - og højlydt :viben:

Pia
God, grant me the serenity to accept the things I cannot change, the courage to change the things I can, and the wisdom to hide the bodies of the people I had to kill because they annoyed me.
Lisbeth Sejberg

6. sans?

Post by Lisbeth Sejberg »

[quote:f29611bbcb]Jeg ved hvordan HN overvejende ligger i den kategori, og herinde er mange af jer enormt nøgterne og virker lidt hårde i filten, om jeg så må sige, så det kunne være interessant at høre hvordan og hvorledes I ser på den slags. [/quote:f29611bbcb]

Ja det må du da godt sige i kraft af ytringsfriheden.
Men ikke lige en bemærkning der giver mig den store lyst til at fare i tasterne med mine oplevelser.
Mvh. Lisbeth
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

6. sans?

Post by annetteB »

[quote:2080b4e3cf]Men ikke lige en bemærkning der giver mig den store lyst til at fare i tasterne med mine oplevelser.[/quote:2080b4e3cf]

Du må læse det på en anden måde end jeg gør, så?
Netop fra en nøgtern og "no-shit" person må en 6-sans oplevelse vel tages for gode varer ift en lignende oplevelse fra en der generelt er villig til at tro på hvadsomhelst?
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Lisbeth Sejberg

6. sans?

Post by Lisbeth Sejberg »

Det er ikke umuligt, at jeg læser det på en anden måde ....... slet ikke :-)
mvh. Lisbeth
User avatar
Vicks
Posts: 213
Joined: Sun 9. Mar 2008 19:31

6. sans?

Post by Vicks »

Atengstedt - det var nemlig lige nøjagtig den spændende del af det for mig. Hvordan en nøgtern og no-shit person ville se på sådan noget som 6. sans.
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

6. sans?

Post by Lone Beck »

Jeg er også bøhlænding, så jeg har heller ikke set omtalte program.

Jeg tror ikke på det...eller rettere, det gør jeg - lidt :lol:

Hvis man tænker på at fugle kan være programmeret til at flyve til og fra nøjagtig de samme steder på jorden år efter år - eller at du kan smide en kat ud af bilen i den modsatte ende af landet, og så kommer den alligevel hjem igen før eller siden...ja, så er det sgu ikke så svært at forestille sig, at også mennesker kan mere end lægge 2 og 2 sammen. I hvert fald nogle mennesker...

Men når jeg bliver præsenteret for konkrete eksempler, tror jeg aldrig på dem. Så vinder den prosaiske side.

Jeg har selv som barn et par gange haft nogle meget kraftige forudanelser, der holdt stik. Den værste var da min højtelskede - jaja grin bare - kanin døde.

Min mor tog mig med til Mallorca for at muntre mig op efter tabet af en hest, og jeg fik den modbydelige fornemmelse af at hvis jeg tog med, ville min kanin dø. Det kunne jeg jo ikke sige, så i stedet gik jeg og led alle helvedes kvaler hele ugen på Mallorca, og da vi kom hjem og min far hentede os, sagde jeg ikke engang hej, jeg spurgte bare, hvordan min kanin havde det. Jeg kan stadig tydeligt huske, hvor syg af skræk jeg var :ked:

Min far sagde at kaninen havde det fint, men da vi kom hjem lå den i dødskramper. Den havde ædt en giftig potteplante (den gik frit omkring i hele huset og var så tam som en hund).

Jeg tror ikke selv på det. Men det er stadig uhyggeligt at tænke tilbage på her 30 år efter :skoer:
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

6. sans?

Post by stratego »

Jeg tror ikke på alt, men nogen kan noget andre ikke kan.

Kender nogen som har kunne fortælle mig noget de absolut ikke vidste noget om og det har både været nogen der kunne snakke med dyr, afdøde og healere.
Det har alle været mennesker som jeg kendte, men som ikke kendte de sandheder de har fortalt mig om.

En helt normal skepsis er aldrig af vejen, men er dog åben for at der er mere mellem himmel og jord.

mvh.
Britta
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
aribeth

6. sans?

Post by aribeth »

I øvrigt har jeg engang drømt at min kusine var gravid og hun fik en dreng, dagen efter ringede hun til mig og fortalte at hun var gravid... og hun fik søreme en dreng!

Jeg har oplevet spøgelser her... eller hvad det nu er, sidst så sent som igår... det er faktisk lidt anstrengende for jeg tror hver gang der kommer en og besøger mig og så er det bare spøgelset der går rundt ude i gården?!?

Men jeg tror sgu stadig ikke på det... det virker måske underligt, men jeg kan ikke...


Katrine
Post Reply