Jeg giver op.

[Godzilla]

Det er det jeg vil prøve Lena. Måske stresser jeg mig selv med mine evige forsøg på at få det bedre, for det er jo svært at acceptere at jeg kan SÅ lidt.

Jeg er en smule bekymret over at jeg har fået det endnu værre mhst mgl fokus og 'tanke til handling'-impulser efter de sidste pilleforsøg. kæresten mener at jeg har været mere og mere stresset over lang tid, men det er svært for mig at vurdere.

[Annemaja]

Søde Gunilla.... Aner simpelthen ikke ikke hvad jeg skal skrive....kun at det meget ligner det andre voksne med ADHD jeg kender siger....

Efterhånden tror jeg det medicin er gift - for kender efterhånden mennesker der har så mange bivirkninger, at de har lige så store problemer med dem - udover at ADHD har mange ansigter og er utroligt kompliceret.

Måske en god ide at læne dig tilbage og lade være at kæmpe - og så stille og roligt se hvad der kommer ud af det?

Hvad siger din mavefornemmelse?

Knus til dig...

[CXEC]

ÅH! Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive! Pas nu på dig selv. Krammer.

[Godzilla]

Søde Gunilla.... Aner simpelthen ikke ikke hvad jeg skal skrive....kun at det meget ligner det andre voksne med ADHD jeg kender siger....

Efterhånden tror jeg det medicin er gift - for kender efterhånden mennesker der har så mange bivirkninger, at de har lige så store problemer med dem - udover at ADHD har mange ansigter og er utroligt kompliceret.

Måske en god ide at læne dig tilbage og lade være at kæmpe - og så stille og roligt se hvad der kommer ud af det?

Hvad siger din mavefornemmelse?

Knus til dig...

Min mavefornemmelse siger ja til at se hvad ser sker når jeg ikke gider at VILLE, for det er hele tiden vilje der skal til for at få dagligdagen til at fungere. Jeg gider ikke alt det lortemedicin mere. Jeg tager de antidep som jeg har taget i 13 år nu. De stabiliserer mig så jeg ikke ligger og svinger så meget imellem depression og hypomani. Bivirkningerne er minimale så de er ok. Resten skrotter jeg. Strattera kan åbenbart hive mig ud af depression express så dem kan jeg have i baghånden.

Men jeg dropper at holde styr på alt. Og jeg må hellere begynde at sige NEJ, både til andre og til mig selv når min hjerne kører derudaf med 180 i timen med gode ideer og spændende projekter. Der er MANGE ideer HELE tiden!!!

Mit nye valgsprog må blive: "Nej, det gider jeg ikke"

3 ting vil jeg holde fast ved: Løbe, mindfullnes og grafik.

Tak for kram, det hjælper rigtig meget på humøret

[annetteB]

også et kram til dig fra mig, Gunilla - jeg håber virkelig at din nye strategi giver dig mere ro og glæde i hverdagen, for du er sådan et dejligt menneske.


Jeg tror at BeritH kan have ret i det med listerne - jeg har i hvertfald selv haft oplevelsen af, at listen i sig selv bliver en stressfaktor af rang - og en skammeliste, hvis ikke jeg får nået de punkter (eller bare ét af dem) som står der på.

At begrænse sig ift hvad man reelt overkommer og ikke hvad man gerne ville overkomme er svært....eller endnu værre: hvad man TROR man gerne ville overkomme. Eller synes man BURDE kunne overkomme.

Jeg øver mig dagligt i ikke at falde i nogen af de der fælder. Mit liv er dejligt nu - og det skal det faneme blive ved med at være, så jeg VIL IKKE lade mig stresse eller presse..og slet ikke af selvvalgte stressfaktorer, som jeg bare kunne sige nej tak til.
Men det ER svært. Har for en sikkerhedsskyld sat en fast grænse på: jeg kan overkomme én ugentlig aftale udover mit job og hverdagsliv. Ikke mere. Og så må jeg prioritere derefter.

[BeritH]

jeg tror faktisk at jeg stresser endnu mere af at forsøge at fungere. Så nu gider jeg ikke at forsøge mere. Jeg laver bare så lidt som overhovedet muligt.

8erit, kan du prøve at beskrive hvad det er der gør æslerne mere arbejdskrævende en hestene? Så kan jeg måske lave nogle mere selvkørende indretninger. (eller sulte dem så de taber sig og skider mindre )

lige nu har jeg sådan en 'Fuck det' følelse overfor verden generelt. Jeg gider simpelthen ikke at fungere. Jeg får sgu tatoveret 'Ude af drift' i panden.

Det der gør æslerne mere arbejdskrævende end hestene, er at de er nødt til at blive håndteret mere, fordi de er forskellige i forhold til fodring etc. Det oplevede vi også med Chorea, der skulle også lidt ekstra til, fordi hun var så forskellig fra Vakse.

Det betyder at der skal håndtering til i forbindelse med at Rosita skal fodres, men de andre skal ikke. De skal trækkes ud og ind, og der skal selvfølgelig muges også

Det vi måske kan gøre, er at sætte os ned og gennemtænke, hvordan vi kan minimere din arbejdsbyrde i forbindelse med æslerne.

Det der med træning og en masse menneskelig attention, det har de egentlig ikke så meget brug for, hvis vi kan lave et foldssystem, hvor de har lidt aktivitet. Det er i hvert fald hvad vi har erfaret i den korte tid de har været hos os.

Lad os tage det når du kigger forbi. Jeg kunne forstå på Sophie at du ville kigge ned i morgen, og der skulle jeg gerne være hjemme kl. ca. 18

BeritH

[udlandet]

Det er jeg bare ked af at höre, troede dit natkursus kom af at du havde det bedre, ÖV. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men hvor länge er det du har taget pillerne nu? Og så har jeg en kommentar til det der struktur ting. Min son har Asperger, og så skal man have struktur. Min veninde grinte da hun hörte det, vi er verdens mest ustrukturede mennesker og ikke nok med det MEGET spontane også. Men vi tog os selv i nakken og ändrede. Skemaer, lister underlige tavler mm. Jeg var ved at blive sindsyg, men knägten kan blev syg. Virkelig syg af stress. Så min teori er som der bliver nävnt tidligere at du ikke egner dig til struktur. Er der nogensinde nogen der har snakket om andre diagnoser? Jeg håber virkelig at du kommer op igen, det skal du! Og du husk at vi er mange der ikke fungerer skide godt. Vi er i total underskud af ALT efter den mög sommer.

[Annemaja]

Tror at tilstande ofte for en dels skyld skyldes de horrible samfundskrav i disse år. Hvem siger man skal være på en bestemt måde, se ud på en bestemt måde, kunne nogle bestemte ting og alt sådan noget. Der er nogle forventningskrav der slår folk ihjel, får børn til at tage deres liv, skære sig for at overdøve den indre smerte og følelse af tomhed, sulte sig for at føle bare en anelse af kontrol over noget større der truer med at opsluge dem.... kort sagt en uigennemsigtig verden der for mange bliver for mareridtagtig til at leve i og med....

Tror vi er inde i vores egen totaldestruktion - hvilket nok er godt - for vi ødelægger snart sagt alt inkl, os selv og vores egen art - men det er en anden snak.

Gunilla : personligt tror jeg du er ret normal - men er en følsom sjæl der reagerer på en for levende væsner unormal lortesituation.

[Godzilla]

Diagnoser har jeg masser af, og de passer alle sammen! Så jeg giver ikke meget for diagnoser i mit tilfælde. En diagnose er for mig at se en arbejdstitel som lægerne kan navigere efter. Mit problem er bla. at jeg nærmest overreagerer på medicin - AL medicin. Kæresten bedyrer at han aldrig før har set en voksen person reagere så kraftigt som jeg gør. Når jeg fortæller div læger hvor lidt jeg skal have før jeg får alt for meget tror de selvfølgelig ikke på mig, så jeg mærker efter og regulerer ned efter behov. Jeg har heldigvis kæresten til at hjælpe mig med doseringer og de rent praktiske måder at få taget medicin i så små doser. Feks opløser jeg ofte i vand og doserer med en sprøjte så jeg får de samme antal ml. pr. gang.

Det samme gælder alkohol. Jeg kan mærke en hvidtøl, og en lys øl bliver jeg småsnaldret af.

Men nu gider jeg ikke lege mere med min hjerne og piller, for jeg har fået det værre efter de sidste par forsøg. Det føles fysisk som om jeg er bange/angst selvom jeg ikke er det. Adrenalinniveauet er for højt og det sparker vist til min fight, flight & freeze hjernedel. Jeg får alle mulige vanvittige forestillinger f.eks. om at skyde hjernen ud på mig selv (bare rolig, det er ikke aktuelt, og hvis det var ville jeg ikke ane hvor jeg skaffer de nødvendige remedier ) og det er skide belastende at skulle navigere rundt i alt det roderi, for ikke at tale om at få ryddet op, gjort rent, bygget løsdriften færdig, få gjort et eller andet fornuftigt ved min fold, så æslernes hove ikke bliver yderligere ødelagte, uden at det koster en halv bondegård som jeg ikke har, når alt er forvirring inde i.

Fuck det!

[Godzilla]

Tror at tilstande ofte for en dels skyld skyldes de horrible samfundskrav i disse år. Hvem siger man skal være på en bestemt måde, se ud på en bestemt måde, kunne nogle bestemte ting og alt sådan noget. Der er nogle forventningskrav der slår folk ihjel, får børn til at tage deres liv, skære sig for at overdøve den indre smerte og følelse af tomhed, sulte sig for at føle bare en anelse af kontrol over noget større der truer med at opsluge dem.... kort sagt en uigennemsigtig verden der for mange bliver for mareridtagtig til at leve i og med....

Tror vi er inde i vores egen totaldestruktion - hvilket nok er godt - for vi ødelægger snart sagt alt inkl, os selv og vores egen art - men det er en anden snak.

Gunilla : personligt tror jeg du er ret normal - men er en følsom sjæl der reagerer på en for levende væsner unormal lortesituation.

Sådan tænker jeg også tit. Jeg melder mig sgu ind i gruppen af "Highly Sensitive Persons" - der tænker man også at NOGLE mennesker bare ikke kan rumme alt det som man helst skal kunne overskue og rumme nu. Om de har ret aner jeg ikke, men det lyder sku ikke helt tosset.