Kæmper *for* at blive fed(?!)

[LoneR]

Jeg tror sgu ikke du græder over hende - jeg tror du græder over dig selv.

[Gry]

Nu er det dig der ikke svare mig. Hvad har jeg ikke besvaret som du har spurgt mig om?

og hvorfor vælger du at skubbe hvad jeg siger jeg føler, til side, og mener jeg græder over mig selv?

Jeg har aldrig været derude hvor Susanne er, og før jeg kom dertil valgte jeg at gøre noget ved min livsvej? Så jeg kan ikke helt se hvorfor jeg skulle have grund til at græde over mig selv - nu i hvert fald. Jeg havde det måske før.

[LoneR]

Man kan da sagtens føle trang til at græde over sig selv, selvom man objektivt set ikke har en grund til det.
Og det tror jeg du gør.
Jeg gider ikke remse al det op, du ikke har svaret på - det må du selv finde ud af.

Hvorfor jeg vælger at skubbe det til side, som du siger du føler og skrive om noget andet? - tjaeh - fordi det giver mening for mig.
Jeg er jo ikke forpligtet til, at forholde mig til det du ønsker jeg skal skrive om.
Og HVIS jeg var ville jeg give fanden i det - jeg er da ligeglad med, hvad andre mener at jeg skal.

[Gry]

Det giver jo ikke mening...

du skriver du bliver pissed på mig over at jeg ikke svare dig på hvad du skriver, men du gider ikke svare på hvad jeg ikke har svaret på, og siger jeg selv må finde ud af det? Det virker lidt som den steriotypiske "Hvis du ikke ved hvad jeg er sur over, så er det også bare ligemeget *hrmf*" - og den kan jeg altså ikke stille så meget op med. Så konklutionen må være at når du ikke engang gider sige hvad det er, så må du jo nyde at blive pissed, og leder egentlig bare efter en undskyldning for at blive det.

Nå, men jeg føler ikke trang til at græde over mig selv. og jeg siger ikke du skal noget bestemt. Jeg sætter spørgsmålstegn ved hvorfor du skriver jeg græder over mig selv når jeg skriver at jeg græder over hende, hendes situation og hendes børn - og jeg forstår ikke din "logik" i at du konkluderer at jeg ikke ejer medfølelse eller forståelse for andre eller andres situationer og at jeg græder over mig selv, når det er præcis det modsatte jeg gør. Jeg græder fordi jeg *har* medfølelse og empati, og fordi jeg finder situationen frustrerende for hende og for hendes børn.

Så det handler ikke om hvad jeg synes du skal skrive om, men om at det du skriver ikke giver mening. Men vi må vel bare blive enige om at blive uenige, for jeg regner ikke med at du har tænkt dig at prøve at redegøre for din logik - det må vi vel også selv finde ud af...eller sådan noget *Gg*

[LoneR]

Jeg synes du vrøvler.

[Gry]

Det er også okay - jeg synes det gav mening i mit hoved, og tror også det gav mening på "papir" - men vi bliver nok ikke enige alligevel

[aribeth]

nå så du er ikke forarget!!
du skriver da ellers du mener hun er skæv i kasketten og det er da tydeligt på dine skriverier at du ikke mener hun har ret når hun synes hun er sexet og kan lide at være fed!
Det er altså fordomsfuldt på en måde!

Men det er ikke dit største problem... det er sgu i orden at have fordomme og lade sig forarge... problemet er at du tilsyneladende bliver fortørnet over at andre ikke deler din umiddelbare forargelse, dit emotionelle chok eller kald det nu hvad du vil...

I couldn't care less om hun så åd sig til 5000 tons...

[JannieT]

Hende der der overfede og væmmelige kvinde ville sikkert ikke æde sig så fed, hvis ikke hun fik en masse opmærksomhed ud af det.

Næppe. Her er endnu et eksempel, bare i en lidt anden version:

[Gry]

Ja jeg mener at man er skæv i kasketten når man vil prøve at se for sjov om det er menneskeligt muligt at komme op på 1 ton. Jeg synes det er vanvittigt. Og jeg synes det er dybt uansvarligt når hun er mor til 2 drenge der stadig er så "små" at de bor hjemme hos hende. Jeg synes det er meget egoistisk og ansvarsløst.

Det er ikke foragelse.

Det er heller ikke forargelse at jeg græder over piger og drenge der dør fordi de sulter sig selv ihjel fordi de mener de er fede. Er jeg enig i deres beslutning? Nej. Støtter jeg op om den? Nej. Jeg mener de er skæve i kasketten og skal have hjælp - og det mener jeg også den her kvinde skal.

Jeg kan forstå sådan en dokumentar film som "supersize me". Hvor man "for sjov" prøver at leve af junkfood i en måned og måler og læser hvad der sker i den menneskelige krop. Det er ikke sundt overhoved og jeg ville aldrig udsætte mig selv for det, men jeg kan se hvordan det kan være informativt. Jeg kan ikke se hvordan det på nogen måde kan være informativt at prøve at opnå at veje 1 ton. Hun er allerede så besværet hun sidder i kørestol og skal rundt via scooter fordi hun ikke kan gå.

og jeg fatter skam godt hun er så langt ude at hun sikkert ikke kan hjælpes. Men der for kan jeg godt have medfølelse for hende, og have ondt af hendes børn, og være meget meget rystet over at ingen har grebet ind.

jeg synes det er synd. Hun ødelægger sig selv. Hun æder sig ihjel, og hendes børn kan intet gøre. Jeg håber de har en far der kan tage sig af dem, eller at familien så til den tid vil være der.

[Lone Beck]

Mig? Jeg ville hjælpe alle. Det var dig der skrev om at de overvægtige nok var billigere i drift fordi de døde hurtigere. Det tror jeg ikke de er med alle de hjælpemidler og medicin og eventuelle plejere der skal ansættes. Jeg tror faktisk de er langt langt dyrere i drift.

Jamen, så gør det dog! Hjælp nogle stakler, for satan.

Hjælp MIG!!! Du kan få lov at betale min nye computer

Jeg kan godt skaffe en diagnose, hvis det skal være. Jeg tager lige nogle tests...