I 1000 stykker

[Lena]

Pia for fanden da, hvor er du smuk.............. nu sidder jeg og småtuder, fordi jeg synes det er så skide synd for dig....... Jer!

LoneR har ret..... Det er DIN sorg.......... og andre kan ikke diktere, hvornår du er færdige med at sørge over dit tab. Desuden er der vel en masse hormonelt som spille ind...... som heller ikke kan styres af fornuft og dunnertaler om at nu skal man se at komme over det!


Stort kram til dig og Tonni............

[Stimata Doamna]

Enten er Tonni en fantastisk fotograf. Eller motivet er rigtig godt. Eller begge dele! Jeg hælder til det sidste!

Det gør mig frygteligt ondt for jer, det er et mareridt, der pludselig bliver til virkelighed. En af mine veninder gik den samme tunge vej - prøve at blive gravid i lang tid, fertilitetsbehandling, gravid på naturlig vis lige pludselig og mistede barnet (en uge før deres bryllup) pga. misdannelse. Det var tungt, hjerteskærende, sørgeligt, frygteligt. Men hun beholdt troen på, at det kunne lade sig gøre og har fået to vidunderlige piger (uden nogen form for komplikationer). Jeg håber, at det også lykkes for jer - men lige nu er sorgen naturligvis meget overvældende, og det tager tid at komme igennem. Jeg er sikker på, at I to nok skal hjælpe hinanden med det! Og har du brug for os, er vi her jo for dig

[99E]

Selvfølgelig tuder du.
Du har været Rigtigt Gravid og har Vidst Der Var Et Barn.

Det er da ligemeget hvor længe du har gået rundt og været gravid - 12 uger er, vil jeg tro, rigeligt tid til at være jublende glad og begynde at "tro på det" for alvor.
Og derfor tuder du og er ulykkelig og kan ikke holde noget ud.
Fordi du har mistet et barn.
Det SKAL man da være ulykkelig over.
Indtil man lære at leve med det. Og holder det ud. Og bliver klar til resten af livet.
Og det gør man vist, på et tidspunkt.

[Jasper]

Pia - jeg bliver bare nød til at lade dig vide, at jeg har læst din beretning..

Og fortælle dig at du da bare er så ualmindelig yndig på de billeder.

Mange tanker fra mig.

[xtiny]

Det var/er- det gør mig så uendelig ondt for Jer- og dig.

Det er det uudsigelige... Det lille liv, der ikke kan blive til noget.
---
For... hvor er det uretfærdigt!

[Glory]

Tak igen for jeres svar - jeres ord gør virkelig en forskel.

Lone du er bare god til at skrive så det gir´ håb.

Lige nu kan jeg bare slet ikke forestille mig, nogensinde at få mod på at prøve igen. Det virker helt uoverskueligt.
Og så er der også lige den lille krølle på det hele, at i forbindelse med at vi blev henvist til fertilitetsbehandling, så fik vi taget alleverdens prøver, og de fandt at Tonni´s levertal var helt ude af proportioner. Så han har rendt til diverse scanninger og tests i både Kolding og Vejle. Muligvis skal han i medicinsk behandling, og han fik besked om, at det var ualmindelig heldigt, at jeg var nået at blive gravid, fordi vi må ikke forsøge i det halve år, hvor han i givet fald skal være i behandling + et år efterfølgende, fordi det vist er noget voldsomt giftigt stads, han skal behandles med.
Nu er vi jo langt fra helt unge mere, så hvis der går 1½ til 2 år inden vi overhovedet kan tænke på at prøve igen, så ved jeg ikke rigtigt om det overhovedet er værd at overveje at forsøge igen. Der skal jo trods alt også være en mening med galskaben.

Jeg har haft rigtig ondt af Tonni, fordi jeg er slet ikke i tvivl om, at det er lige så slemt for ham, som for mig. Han har været fuldstændig himmelhenrykt over det, og jeg kan både se og mærke hvor træt og ked af det han er.
Men hele den fysiske del, som det overvejende har været de sidste par dage, har jo i sagens natur drejet sig om mig, og så har han ellers bare måtte holde sammen på resten - passe det herhjemme, informere de nærmeste som vidste det, sygemelde mig, svare på min mors 35 millioner anstrengende spørgsmål, køre frem og tilbage mellem hjemme og Kolding osv. osv.
Jeg føler, at han er blevet glemt lidt i forhold til mig

[Godzilla]

Det er alt, alt for meget på en gang

Ikke nok med at ønskebaby ikke kunne leve, men at Tonni også er syg, og i ikke må forsøge at blive gravide igen gør det bare endnu værre!

Hvor er det bare synd for jer begge.

Jeg håber at du og Tonni kan få nogle dage sammen hvor i kan tage jer af hinanden.

[CXEC]

Åh nej, hvor er jeg ked af at læse det. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal skrive så det ikke lyder forkert eller misvisende. Jeg krydser fingre og sender virtuelle krammere. Yndige billeder. Jeg vælger at tro at både Tonni er en go' fotograf og at motivet er godt.

[Ane]

Det lyder virkelig til at i er igennem en hård omgang.. Jeg håber for Tonny at han ikke skal igennem den skrappe medicinske kur. Kan man evt. donere noget sæd inden - så i kan forsøge jer igen hvis i skulle få mod på det?

Jeg håber rigtig meget at i har gode folk omkring jer der passer på jer så godt som i passer på hinanden.

Mange tanker

Ane

[Susmh]

Det lyder somom den ene ulykke ramler ned i den anden, med graviditet og Tonis leverproblemer.
Har du mulighed for at få frosset æg ned og Toni sæd, så kan i evt. Prøve når i kommer ud på den anden side.