Grønland dyrker på mange områder en småkommunistisk statsmodel med statsejede firmaer og rigelige mængder nepotisme...
Men universalistisk velfærdsstat kan man ikke kalde det - og det er der fordele såvel som ulemper ved.
Tanken bag er "gammel tradition" - man skal klare sig selv, og hvis man ikke kan dét (og ikke går til fjelds) må man medtage hjælp fra andre - men bør holde sig for øje at det netop er hjælp. Fra andre. Som de giver.
Med andre ord trangsvurderes man som udgangspunkt - og den offentlige hjælp er LAV. Det kan helt sikkert betale sig at arbejde...
Det betyder også at der er ret få ting, "alle" har ret til som standardydelse.
Nu, hvor man diskuterer børnepenge i Danmark:
For at få børnetilskud, er der en række betingelser, der skal være opfyldt:
For det første skal barnets forældre have en årlig indkomst på under 280.000 kr (Vi snakker samlet husstandsindkomst her!!)
Hvis forældrene bor sammen, er det deres samlede indtægt, der lægges til grund
Bor barnet sammen med kun én af sine forældre, er det dennes indtægt, der lægges til grund. Hvis denne forælder lever sammen med en anden, og samlivet har varet i over et år, tælles samleverens indtægt med
Hvis barnet bor lige meget hos begge forældre, er det de økonomiske forhold hos den forælder, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret, der lægges til grund
Udover indkomstkravet er der en række andre betingelser, der skal være opfyldt:
Barnet skal være under 18 år
Barnet skal bo og have folkeregisteradresse i Grønland
Barnet skal have dansk indfødsret
Den unge må ikke være selvforsørgende, gravid eller selv have fået barn (De Unge mødre? Ja. Der er mange, der får barn meget tidligt...)
Den unge må ikke være gift (...!)
Barnet eller den unge må ikke være anbragt udenfor hjemmet af det offentlige
Hvor meget får man så?
http://bt.kaqa.gl/beregning.asp?sprog=D&kom=&header= - leg selv med tallene...
Med eet barn og en indtægt på 180.000 om året: Det fantastiske beløb 430,25 kroner...
Arbejdsløshed:
For at være berettiget til takstmæssig hjælp skal en person have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 180 timer inden for de seneste 13 uger – timekravet svarer til 4½ uges arbejde på fuld tid. Takstmæssig hjælp udgør med virkning fra 2002 55 pct. af mindstelønnen for en ufaglært arbejder efter overenskomsten mellem SIK og Landsstyret svarende til 35,56 kr. pr. time i perioden 1. januar - 31. marts 2002 og 36,52 kr. pr. time herefter. Med en timetakst på 36,52 kr. pr. time vil den månedlige hjælp med en 40 timers arbejdsuge være 6.330 kr. (= 40 timer pr. uge * 4,33 uger * 36,52 kr. pr. time).
Der er så liiiige den tillægsbemærkning at "takstmæssig hjælp" maksimalt kan udbetales 3 måneder om året...! Og nej, ikke tre måneder før jul og tre måneder efter.
3 måneder inden for de seneste 12 måneder.
Generel "offentig hjælp" hvis man ikke er kvalificeret til arbejdsløshedsstøtte:
Der kan udbetales 3 typer af offentlig hjælp – trangsvurderet hjælp, udvidet behovsvurderet hjælp og engangshjælp. Hovedformen er trangsvurderet hjælp. Udvidet behovsvurderet hjælp kan bl.a. ydes som supplement til takstmæssig hjælp eller barselsdagpenge. Engangshjælp kan ydes til engangsudgifter, som er rimelige og nødvendige og har væsentlig betydning for vedkommendes evne til selvforsørgelse.
Offentlig hjælp fastsættes skønsmæssigt ud fra en konkret vurdering af modtagerens behov. Kommunerne har fastlagt vejledende takster for underhold m.v. Taksterne varierer dog ganske meget fra kommune til kommune. I de 12 kommuner, som har oplyst om deres basistakster, varierer hjælpen til enlige mellem 200 og knap 500 kr. pr. uge og for par med bolig mellem 300 og godt 800 kr. pr. uge,
For enlige udgør den gennemsnitlige ydelse ca. 360 kr. pr. uge svarende til 1.560 kr. pr. måned og for par m/bolig er gennemsnittet ca. 613 kr. pr. uge svarende til 2.656 kr. pr. måned. Som hovedregel vil modtagere få dækket deres boligudgifter. De anførte beløb vil således generelt være til dækning af andre daglige fornødenheder, fx mad og tøj.
Til gengæld er der en ret god støtte til uddannelse:
Ydelsesniveauet udgør 4.200 kr. pr. måned for udeboende og 2.415 kr. for hjemmeboende, dog 2.100 kr. for hjemmeboende GU-elever og FSA/FSUA-elever. Der er endvidere mulighed for at optage studielån. Forsørgere med børn under 18 år har ret til børnetillæg, som udgør 758 kr. pr. måned, hvis uddannelsen foregår i Grønland.
Herudover er der adgang til en række supplerende ydelser til dækning af frirejser, flytning osv.
(Og der er kollegie- eller skolehjemsgaranti hvis man skal læse i en anden by end hjembyen - det er ikke usædvanligt at være nødt til at flytte på Skolehjem allerede fra 7. klasse, hvis man er "bygdebarn" og at skulle flytte hjemmefra for at kunne tage en uddannelse derefter...)
Er der så fattige i Grønland?
Hell yeah...
Materielt fattige.
Der er folk, der ikke får mad (nok), ikke har tøj (nok) og ikke har det specielt nemt.
Der er også nogen, der reelt ikke har en bolig - typisk unge, enlige.
Der er "ind imellem" kommunalt betalt skolemad - altså når Naalakkersuisut har givet tilskud til det og/eller kommunen har råd. Mad + et stykke frugt.
Kommune Kujalleq løb tør for penge sidst i 2011 - og så var det bare ærgerligt - så var der ikke penge til offentlig hjælp, skolemad eller andet tant og fjas.
Brugseni lukkede kommunens indkøbskonti (herunder skolens)...
For nogle af børnene er det deres eneste mad i løbet af dagen - de får hverken morgenmad eller frokost hjemmefra.
For nogle af børnene er det "bare" et supplement til fx morgenmad og efteriddagsmad.
Jeg tror de fleste får aftensmad...
"Jamen er det så ikke fordi det er meget billigere at leve i Grønland, ydelserne er så lave?!"
Nej.
Mad er generelt dyrere. (Kød er dog billigere - hvis man køber det af lokale fangere og fiskere - her priser fra Nuuk: http://www.sermersooq.gl/da/borger/fonde_legater__priser/satser_og_takster_m_v_/priser_paa_braettet )
Alkohol er MEGET dyrere. (Det forhindrer desværre ikke folk i at drikke...)
Slik og sukker er også belagt med ret... Anseelige udgifter.
Grøntsager er ikke til at betale - slet ikke friske - men frosne grøntsager er tit på tilbud og er OK.
Plusting, som trækker op "socialt set":
Lægehjælp og medicin er skattefinancieret. Dvs. al medicin (inklusive prævention) er gratis. Jeg tror faktisk også, man kan trisse på hospitalet og få udleveret kondomer...
Tandlæge er skattefinancieret - for alle.
Skole og uddannelse er, som vi kender det fra DK, skattefinancieret.
Der er MANGE kommunale boliger. (Vi venter kun på bolig fordi vi har hund med....)
Folk er IKKE bange for at flytte efter arbejdet.
