Spring...

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
MetteboDeluxe
Posts: 2563
Joined: Fri 8. Jun 2007 22:28

Spring...

Post by MetteboDeluxe »

Med denne sigende overskrift har jeg forhåbentligt lokket jer allesammen til, så nu skal I høre...

Lux er jo blevet flyttet på rideskole, så jeg har pludselig både hal og undervisning. Torsdag sprang vi så og han springer ind i mellem rigtig godt med masser af ryg og bascule. Han er jo en hest med en uheldig svajrygget overlinje, men det føles rigtig godt. Han er rigtig ærlig og springer stort ude og helt inde hvis jeg får redet dårligt. Har haft ham i 10 år.

Hvad der føles knapt så godt er den acceleration han sætter ind med efter springene. Og det faktum at jeg slet ikke er enig med træneren om at "det skal han bruge når springene er højere". Han trækker også kraftigt de sidste galopspring.
Jeg sprang på et tidspunkt få spring (for flere år siden) nogle spring med en sadel jeg opdagede trykkede ham og jeg tror reaktionen er et levn derfra. Har sprunget andre steder (i nuværende sadel der passer) siden uden den reaktion, men han kan forbinde smerten med stedet.

Jeg har som mål at starte lillebitte military til april.

Ideelt set ville jeg gerne han galoperer med rytme og energi før og efter springet uden på noget tidspunkt at løbe. Jeg rider med alm trensebid og uden næsebånd og ønsker ikke at ændre dette pt.

Nogle gode råd? Eller med andre ord - hvad gør jeg punkt til punkt. Jeg ved min underviser gerne lader mig køre mit eget løb, jeg er i forvejen den alternative ;)
* Kendt for :mettebo: *

* G
Pia
Posts: 1880
Joined: Thu 29. Apr 2010 11:28

Re: Spring...

Post by Pia »

Hvor er det lækkert at du ikke bare ser hans løben på og efter et spring, som om han 'bare er lidt frisk og tjuhej hvor den bare æææælsker at springe' men rent faktisk anerkender han har et ubehag/stress og gør noget ved det!

Et virtuelt kys til dig fra mig! :elsk:

Jeg sender dig lige et link på fb, til en gruppe hvor jeg ved, der sidder nogle der kan hjælpe dig (med andet end: "bare rid, så kommer teknikken HELT sikkert senere-ævl")
User avatar
Stimata Doamna
Posts: 6496
Joined: Wed 20. Dec 2006 11:58

Re: Spring...

Post by Stimata Doamna »

Springe kan han jo - så jeg ville nok vælge at gå et skridt tilbage og arbejde med trav- og galopbomme, derefter bygge små kryds på og derefter lidt større forhindringer for at få styr på psyken omkring springningen.
Venlig hilsen
Randi



Riding ... the art of keeping a horse between you and the ground
MetteboDeluxe
Posts: 2563
Joined: Fri 8. Jun 2007 22:28

Re: Spring...

Post by MetteboDeluxe »

Hehe nej, han har teknik (sådan til mit niveau) men mangler erfaringen. Han er blevet brugt til dressur og western og nu skal han så være military hest, men det kan nok tælles ret hurtigt hvor mange spring han har været over. Jeg tilføjer også lige, at vi springer små spring.

Tak for svarene begge to :)

Line snakkede om at de skulle bruge musklerne til at springe og ikke farten. Det gav god mening syntes jeg :)
* Kendt for :mettebo: *

* G
User avatar
HelleK
Posts: 266
Joined: Sun 9. Aug 2009 14:35

Re: Spring...

Post by HelleK »

Jeg ville lave noget arbejde med en bom før og efter springet ( som bare skal være et kryds )

Så er han nødt til at tænke over hvad han laver med sine fødder istedetfor bare at storme afsted og på den måde kan man træne at han venter mere på dig og dit signal. Generelt synes jeg at arbejde med bomme før og efter springene er en god hjælp og øvelse for både hest og rytter. Løber den afsted alligevel, så lav en parade og den skal vel og mærke falde så snart han trækker mere end du vil. Og det uanset om det er før eller efter springet.

Hvis han styrter afsted bagefter får du altså problemer efterhånden som det skrider frem på banen, for det kan udarte sig til en esklaring af tempo genne hele banen som ikke er ønskværdig og som heller ikke kommer til at hjælpe dig ude i terræn'et...Selvom det går stærkt, skal det kunne kontrolleres

Jeg er ikke enig i at de skal bruge fart for at springe højt. En hest med en god galop og teknik, bør man ikke ha behov for at fræse hen til springet. Der er jo forskel på at ride stærkere og at galopere mere. I min optik handler det om evnen til at få en god grundgalop og rytme, hvor man har den i balance og får sat den bagtil henmod springet, så man får "spændt fjederen"...det kan man altså ikke med fart alene... og man har brug for den gode rytme rundt på banen...så kommer resten meget nemmere !!

God fornøjelse. Military er fedt !!!
Det er det du øver dig mest på, du bliver bedst til
********
You can't buy happiness, but you can buy horses...and that's pretty damn close
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Re: Spring...

Post by 99E »

Susan Kjærgaard kan vist noget med dét.

Sådan kort sagt ville jeg overveje om ikke det var en stressreaktion - og det er vel også det, du har i tankerne?
Jeg kan SE på Sorcha, at hun spænder op bare over en bom på jorden, hvis det er længe siden, vi har bevæget os over ting.
Det kommer helt sikkert af en forkert og for dårlig indspringning.

Jeg ville ride en masse på små spring. Så små at han kan skridtes over...
Og så ville jeg ride over i langsomt tempo - og stoppe "før, under og efter" - være meget opmærksom på at kunne standse hesten to-tre skridt før. Eller to tre skridt efter.
Stop. Hold pause. Vent.
Vent på hesten IKKE stresser, ikke er spændt, kan stå på en løs tøjle.

Afhængigt af Horsenality ville jeg i større eller mindre grad bruge godbidder og "faste stoppesteder".
Sorcha, RBI, har meget gavn af "Faste Stoppesteder", hvor hun får helle og tid til at finde ro og fred.
(Hun er nu vældigt godt trænet i at kigge efter blå plasttønder, orange kegler og grønne/blå pressenninger = Stoppested...)

Mere madfikserede, "dovne" heste lader sig nemt motivere til at hoppe, hvis de ved der venter knas og godter på den anden side (men du har ikke just problemer med fremdrift...)

Nogle heste har brug for at gentage hoppet mange gange uden yderligere "blanderi" fra piloten - så kan det virke at ride volte eller ottetal over springet (men når han spæner som han gør, er det ikke silkkert det er Trin 1 for dig/jer...)

Meget, meget, meget få heste synes muligvis det er så sjovt at hoppe over ting, at de ikke kan vente og derfor bare sprinter hurtigere og hurtigere.
Jeg har hørt om den slags heste.
Jeg har troet, Sorcha var sådan en.
Men jeg tror aldrig, jeg har mødt en i virkeligheden...
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
MetteboDeluxe
Posts: 2563
Joined: Fri 8. Jun 2007 22:28

Re: Spring...

Post by MetteboDeluxe »

Tusind tak for alle svarene :-) Jeg tror jeg vil se om jeg kan få det filmet på torsdag.

Der er vist gymnastikspring i aften, det må jeg lige kigge på, der må være mulighed for bomme osv.
* Kendt for :mettebo: *

* G
Post Reply