Er du sikker på, at du ikke havde undret dig i en senere alder? Om ikke andet ville du erfare det, den dag testamentet læses højt. Jeg kender en, der da hans far døde fandt ud af, at han havde 3 bortadopterede halvsøskende, hvilket ændrede hans syn på sin barndom en hel del.
Jeg har en lidt lignende sag i familien. Mor bliver gravid med en anden end ægtefælle. Ægteparret vælger at få barnet sammen, barnet er smukt og med store brune øjne og olivenfarvet hud. Det bliver jævnt hen kommenteret en del, så der opfindes til lejligheden en farmor med de farver. Flere ved hvordan det hænger sammen, og en dag får barnet sandheden at vide - uden navn og de nærmere omstændigheder. Hun har så vidt jeg ved aldrig forsøgt at finde frem til biofar, men jeg ville meget gerne have sparet hende for de mange løgne og chokket/overraskelsen, whatever det har været for hende. Det har ikke været sjov at overvære hele den komedie - og selv været tvunget til at spille med i den.
De kunne jo bare have sagt det fra starten, så havde det været sådan det var.
Om hun kan finde frem til biofar, hvis hun vil ved jeg ikke, men jeg synes det er lidt synd for ham, at han ikke ved han har så dejlig en datter gående rundt et sted på kloden. Og jeg ved datter undrede sig en del over sine farver, så før eller siden havde hun spurgt, dvs det gjorde hun sådan set allerede før hun fik det at vide.
Lenepp
Jeg er gravid med min tyrkiske ferieflirt!
Re: Jeg er gravid med min tyrkiske ferieflirt!
Nå, ja og glemte at det tit er i puberteten at børn for alvor tænker over den slags - og det er måske lige det tidspunkt, hvor de mindst har brug for at få den type grundvoldsændringer på bordet. Du har været heldig at din mor kom hjem, da du var 6 og ikke 16, tænker jeg.
Jeg har 3 adopterede fætre, ingen af dem har så vidt jeg ved opsøgt bioforældrene. De har fra dag 1 vidst at de var adopterede, og de har fået alle kendte oplysninger om bioforældrene fra start, så det var nogen vi talte om som børn, mener ligefrem enkelte af dem optrådte i vores lege.
Lenepp
Jeg har 3 adopterede fætre, ingen af dem har så vidt jeg ved opsøgt bioforældrene. De har fra dag 1 vidst at de var adopterede, og de har fået alle kendte oplysninger om bioforældrene fra start, så det var nogen vi talte om som børn, mener ligefrem enkelte af dem optrådte i vores lege.
Lenepp
Re: Jeg er gravid med min tyrkiske ferieflirt!
Ja det er ofte i puberteten, men jeg mener så ikke teenagere er børn.
Re: Jeg er gravid med min tyrkiske ferieflirt!
Men nu er vi ude i enkeltsager, hverken din eller min familie er vel relevant i den sammenhæng.
Jeg bliver nødt til at forholde mig til hvad der er skrevet, her er mor nervøs omkring far.
Jeg mener at et barn har bedre af at vokse op uden en forældre end en forældre der er bims af forskellige årsager.
Når jeg siger at der er andre børn uden med en ukendt far er det ikke fordi jeg mener at ungerne skal sidde og græde sammen i støtte grupper, jeg mener der er andre at spejle sig i.
Det har sikkert også været noget hårdere at være skilsmissebarn i 30'erne end det er at være det idag hvor der er mange skilsmissebørn.
Jeg bliver nødt til at forholde mig til hvad der er skrevet, her er mor nervøs omkring far.
Jeg mener at et barn har bedre af at vokse op uden en forældre end en forældre der er bims af forskellige årsager.
Når jeg siger at der er andre børn uden med en ukendt far er det ikke fordi jeg mener at ungerne skal sidde og græde sammen i støtte grupper, jeg mener der er andre at spejle sig i.
Det har sikkert også været noget hårdere at være skilsmissebarn i 30'erne end det er at være det idag hvor der er mange skilsmissebørn.
Re: Jeg er gravid med min tyrkiske ferieflirt!
Jeg spørger s. 3 om barnet så ikke skal vide hvem far er, hvortil du svarer;
-og det er det jeg forholder mig til, ikke om far har krav på at kende barnet.
De 2 ting er for mig 2 forskellige diskussioner.
Til det første spørgsmål er det fra min side et rungende ja - selvfølgelig skal barnet kende sin skabelseshistorie og ikke først når det selv har regnet sig frem til den.
I princppet synes jeg begge parter skal kende hinandens eksistens, se hinanden osv, men er far bims vil man, som JulieT skriver, gøre alt for at beskytte barnet. Spørgamålet er, om man ikke glemmer, at en i forhold til kvinder psyko godt kan være en glimrende far. Og jeg vil stædigt fastholde, at manden bliver dømt på et meget løst grundlag. Udlandets punkt 2 og 4 beskriver det glimrende, enten er manden forelsket eller også vil han gerne til Danmark, ingen af delene gør ham til syg i hovedet.
Anja, du skriver det er nemmere at være skilsmissebarn i dag end før i tiden. Det tror jeg ikke. Jo, det er nemmere at sige og man kan se man ikke er den eneste, men savnet er det samme. Og googler du på det, så er der en lang række undersøgelser, der viser at skilsmissebørn har det sværere på stort set alle områder og at skilsmissen forfølger dem langt ind i voksenlivet.
Bl. a er der en undersøgelse, der viser at det er nemmere for et barn at komme sig over en forældres død end en skilsmisse - sådan gennemsnitligt.
Jeg tror årsagen til megen af den elendighed er forældrenes manglende samarbejde, at de glemmer barnet i deres egen jalousi, vrede osv, så det er ikke fordi gode skilsmisser ikke findes, de drukner bare statistisk i alle de dårlige. Udgangspunktet for et godt samarbejde i ts´s tilfælde er ikke tilstede, hun udviser ingen vilje til at ville det, og så er det måske bedst at holde farmand udenfor, bare man er ærlig overfor barnet.
Lenepp
ok, nej jeg synes ikke barnet har krav på at vide hvem faren er
-og det er det jeg forholder mig til, ikke om far har krav på at kende barnet.
De 2 ting er for mig 2 forskellige diskussioner.
Til det første spørgsmål er det fra min side et rungende ja - selvfølgelig skal barnet kende sin skabelseshistorie og ikke først når det selv har regnet sig frem til den.
I princppet synes jeg begge parter skal kende hinandens eksistens, se hinanden osv, men er far bims vil man, som JulieT skriver, gøre alt for at beskytte barnet. Spørgamålet er, om man ikke glemmer, at en i forhold til kvinder psyko godt kan være en glimrende far. Og jeg vil stædigt fastholde, at manden bliver dømt på et meget løst grundlag. Udlandets punkt 2 og 4 beskriver det glimrende, enten er manden forelsket eller også vil han gerne til Danmark, ingen af delene gør ham til syg i hovedet.
Anja, du skriver det er nemmere at være skilsmissebarn i dag end før i tiden. Det tror jeg ikke. Jo, det er nemmere at sige og man kan se man ikke er den eneste, men savnet er det samme. Og googler du på det, så er der en lang række undersøgelser, der viser at skilsmissebørn har det sværere på stort set alle områder og at skilsmissen forfølger dem langt ind i voksenlivet.
Bl. a er der en undersøgelse, der viser at det er nemmere for et barn at komme sig over en forældres død end en skilsmisse - sådan gennemsnitligt.
Jeg tror årsagen til megen af den elendighed er forældrenes manglende samarbejde, at de glemmer barnet i deres egen jalousi, vrede osv, så det er ikke fordi gode skilsmisser ikke findes, de drukner bare statistisk i alle de dårlige. Udgangspunktet for et godt samarbejde i ts´s tilfælde er ikke tilstede, hun udviser ingen vilje til at ville det, og så er det måske bedst at holde farmand udenfor, bare man er ærlig overfor barnet.
Lenepp
Re: Jeg er gravid med min tyrkiske ferieflirt!
Det var måske en lidt kort afslutning.
Lene, jeg kan sagten se, forholde mig til og forstå dine synspunkter og er iøvrigt også enig i mange af dine anskuelser.
Jeg tror iøvrigt heller ikke vi er specielt uenige på rigtig mange punkter.
Men, jeg ved du kan blive ved
så jeg slutter her.
Lene, jeg kan sagten se, forholde mig til og forstå dine synspunkter og er iøvrigt også enig i mange af dine anskuelser.
Jeg tror iøvrigt heller ikke vi er specielt uenige på rigtig mange punkter.
Men, jeg ved du kan blive ved
så jeg slutter her.Re: Jeg er gravid med min tyrkiske ferieflirt!
Hvor mange sure ekskoner har ikke gennem tiden dømt en mand til, at være skør, utilregnelig, voldelig osv, uden særlig grund - og vice versa?
Er det rimeligt, at man kan få et barn med en mand, dømme ham til "psykopat" og skræmmende, og derfor føle sig berettiget til,, at undlade at fortælle ham at han har et barn?
Er det ikke et ret løst grundlag, at beslutte andre menneskers liv på?
Der er masser af historier om, at børn ikke tager skade af ikke at kende deres forældre, hvordan man så vurderer " tager skade", men der er vel ligeså mange, eller flere om det omvendte? Man kan vel ikke bruge alle de personlige historier til ret meget, for så handler det mindre om moral og etik, og mere om, hvor mange personlige historier man kan diske op med.
Sådan på menneskerettighedsplanet så mener jeg, at et menneske har ret til at vide om de sætter børn i verden eller ej, og et menneske har, så vidt muligt, ret til at kende til sin oprindelse og sine forældre.
Jeg synes ikke man har ret til, at "tage et barn" fra nogen, uden at de får en mulighed for at vide det, og for at kende det.
Men sket er sket, barnet er i verden, stort set, og hvad så hvis man anser manden for at være psykopat, pludselig, efter at man efter en hed uge og den første hjemkomst, egentlig synes, at manden var dejlig, og man savnede ham.
Hvad er Ts bange for? Hvad gør manden egentlig? Har TS adfærd noget, at gøre med hans eventuelle vrede, harme osv - kan man forstille sig, at han ikke bare er en grådig sydlandsk tetosteron-tyr, men på en måde, omend han er tyrkisk OG mand, også har følelser af en slags ( kan I høre ironien?)
Jeg kan da næppe tro, at TS vælger den lokale mandlige nymfofan til sit kommende barns far, og slet ikke har tænkt på kønssygdomme, mentale habitus osv, da hun var i undfangelsesøjeblikket. Hun harvel heller ikke valgt en gadedreng, der bare pønser på at komme til DK - det bedste land i verden, oh yeah...der er også rigtig gode muligheder for det i dagens Danmark, man skal jo bare gifte sig, få en unge og vupti, så har man ret til familiesammenføring. Eller hvad.....
Hun har vel valgt en sød og rar fyr, som hun godt turde være sammen med i en uge uden tøj på, helt alene, og han bortførte hende ikke til hvid slavehandel, sammen med de andre unge piger - nå nej hun er 42 - han kneppede hende vel ikke af medlidenhed, eller fordi hun betalte ham? Eller var dte bare fordi han var så hulkende taknemmelig over, at sådan en pæn, hvid dansk kvinde, ville give ham sin krop???
Nu er han psykopat og skræmmende - ja, men hvor meget skal der til, eller hvor lidt, før en 42 årige kvinde, som i 15 år ikke har kunnet finde et egnet mand til sit barn, synes at sådan en rigtig, levende mand med følelser og vilje, er skræmmende??? Næppe meget.
Men jeg vil gerne høre, HVAD han gør, som er så frygteligt - i de her sms´er.
Og jeg synes som udgangspunkt stadig, at han har ret til at vide han skal have et barn, og barnet til sin tid har ret til at kende sin far.
helt ærligt - hvis manden kommer her op og skaber sig, er voldelig og psykopatisk - har I hørt om lov og orden, politi, og al den slags??
Hun behøver vel ikke slæbe ham hjem i lejligheden med det samme - medmindre hun altså vil have barn nummer 2.
Er det rimeligt, at man kan få et barn med en mand, dømme ham til "psykopat" og skræmmende, og derfor føle sig berettiget til,, at undlade at fortælle ham at han har et barn?
Er det ikke et ret løst grundlag, at beslutte andre menneskers liv på?
Der er masser af historier om, at børn ikke tager skade af ikke at kende deres forældre, hvordan man så vurderer " tager skade", men der er vel ligeså mange, eller flere om det omvendte? Man kan vel ikke bruge alle de personlige historier til ret meget, for så handler det mindre om moral og etik, og mere om, hvor mange personlige historier man kan diske op med.
Sådan på menneskerettighedsplanet så mener jeg, at et menneske har ret til at vide om de sætter børn i verden eller ej, og et menneske har, så vidt muligt, ret til at kende til sin oprindelse og sine forældre.
Jeg synes ikke man har ret til, at "tage et barn" fra nogen, uden at de får en mulighed for at vide det, og for at kende det.
Men sket er sket, barnet er i verden, stort set, og hvad så hvis man anser manden for at være psykopat, pludselig, efter at man efter en hed uge og den første hjemkomst, egentlig synes, at manden var dejlig, og man savnede ham.
Hvad er Ts bange for? Hvad gør manden egentlig? Har TS adfærd noget, at gøre med hans eventuelle vrede, harme osv - kan man forstille sig, at han ikke bare er en grådig sydlandsk tetosteron-tyr, men på en måde, omend han er tyrkisk OG mand, også har følelser af en slags ( kan I høre ironien?)
Jeg kan da næppe tro, at TS vælger den lokale mandlige nymfofan til sit kommende barns far, og slet ikke har tænkt på kønssygdomme, mentale habitus osv, da hun var i undfangelsesøjeblikket. Hun harvel heller ikke valgt en gadedreng, der bare pønser på at komme til DK - det bedste land i verden, oh yeah...der er også rigtig gode muligheder for det i dagens Danmark, man skal jo bare gifte sig, få en unge og vupti, så har man ret til familiesammenføring. Eller hvad.....
Hun har vel valgt en sød og rar fyr, som hun godt turde være sammen med i en uge uden tøj på, helt alene, og han bortførte hende ikke til hvid slavehandel, sammen med de andre unge piger - nå nej hun er 42 - han kneppede hende vel ikke af medlidenhed, eller fordi hun betalte ham? Eller var dte bare fordi han var så hulkende taknemmelig over, at sådan en pæn, hvid dansk kvinde, ville give ham sin krop???
Nu er han psykopat og skræmmende - ja, men hvor meget skal der til, eller hvor lidt, før en 42 årige kvinde, som i 15 år ikke har kunnet finde et egnet mand til sit barn, synes at sådan en rigtig, levende mand med følelser og vilje, er skræmmende??? Næppe meget.
Men jeg vil gerne høre, HVAD han gør, som er så frygteligt - i de her sms´er.
Og jeg synes som udgangspunkt stadig, at han har ret til at vide han skal have et barn, og barnet til sin tid har ret til at kende sin far.
helt ærligt - hvis manden kommer her op og skaber sig, er voldelig og psykopatisk - har I hørt om lov og orden, politi, og al den slags??
Hun behøver vel ikke slæbe ham hjem i lejligheden med det samme - medmindre hun altså vil have barn nummer 2.
Re: Jeg er gravid med min tyrkiske ferieflirt!
Jeg har da også svært ved at tro at manden ligefrem er psykopat.
Men da der ikke kommer mere dybtliggende info er vi vel nødt til at forholde os til historien.
Og, ja, det er hamrende svært at komme til DK og bo, så med mindre man er meget forelskede og orker "kampen" kommer han ikke til at bo i Danmark.
Han kan vel komme til at se sit barn på turistpræmisser.
Jeg forstår skisme da heller ikke hvorfor man har lyst til at dyrke ubeskyttet sex med en ukendt mand fra tyrkiet, men gjort er jo gjort og barnet vokser.
Men da der ikke kommer mere dybtliggende info er vi vel nødt til at forholde os til historien.
Og, ja, det er hamrende svært at komme til DK og bo, så med mindre man er meget forelskede og orker "kampen" kommer han ikke til at bo i Danmark.
Han kan vel komme til at se sit barn på turistpræmisser.
Jeg forstår skisme da heller ikke hvorfor man har lyst til at dyrke ubeskyttet sex med en ukendt mand fra tyrkiet, men gjort er jo gjort og barnet vokser.
Re: Jeg er gravid med min tyrkiske ferieflirt!
Ja, vi må vide noget mere!!!!
Og også hvilke tanker man gør sig, når man i disse oplyste tider vælger at få et barn med en helt tilfældig, muligvis promiskuøs mand?
Og også hvilke tanker man gør sig, når man i disse oplyste tider vælger at få et barn med en helt tilfældig, muligvis promiskuøs mand?