lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by annetteB »

Æv, altså hvor mit liv rotter sig sammen mod mig for tiden!
Dagene kører i ét for mig, så jeg dårligt kan huske hvilken dag der var hvilken og hvad jeg lavede: hvornår var det lige, at jeg var på hospitalet ved min mor?? igår??...nej, det var nok i forgårs??...og dén ene dag, hvor jeg IKKE var på hospitalet hos en eller anden - og har SLUKKET min telefon - så ringer en alvorlig sygeplejerske hjem til Manden min for at tale med mig...kl halv ni om aftenen!?? Jeg bliver så bedt til ENDNU en konference med en eller anden klog overlæge...denne gang om prognoserne for min MORS helbredelse. Som er ikke eksisterende.
Hver gang de undersøger hende for én ting dukker der to mere op.

Manden og jeg stresser og skændes. JEG stresser over aldrig at være hjemme og ingenting nå og køre flere hundrede kilometer dagligt til at fra hente-aktiviteter og hospitaler og forladte lejligheder og jeg ligger søvnløs om natten elller vågner hver halve time (går træt i seng og vågner udmattet) og alting ligner lort herhjemme (ligner MERE lort end det plejer, mener jeg) og byggeriet ligger stille og deadline for bankgarantien nærmer sig.

Og Manden stresser over at byggeriet ligger stille og deadline for bankgarantien nærmer sig og vi mangler penge og er nødt til at tage et tillægslån for at blive færdige og..ogg..og..

...vi SKÆNDES!
Længe og højlydt og småligt og væmmeligt.
og uden synlige resultater. Det forekommer i hvertfald MIG, at det er det samme skænderi som genudsendes og genudsendes og genudsendes..nu på 12-14. år?!?

Sov under fire timer i nat efter et mammutskænderi. får mensturationer i tide og utide. mest det sidste. bløder som et svin - bind OG ob er gennemblødt efter en time.
kører unger til skole (ingen skolebus til langå og 15 km) ræser videre til blomsterselskabet efter afskårne til kirken og potteplanter til sognegårdens lotteri på søndag...og finder ud af, at INGEN af de varer jeg har bestilt er kommet??? og INGEN ved, at de er bestilt overhovedet??
Finder møjsommeligt erstatningsvarer. slæber erstatningsvarer ud i bilen, fylder bagagerummet, lukker og slukker og skal til at sætte mig ind i bilen...hvorefter en venlig dame gør mig opmærksom på, at jeg er punkteret på venstre for!!!

Tager varer ud af bagagerum, finder reservehjul, donkraft, hjulnøgle. Løsner hjulbolte - og så kan jeg krafteddermame ikke få hjulet af!??!
Slider og slæber aldeles resultatløst en halv time imens tiden går og jeg kommer for sent på arbejde, og så ALT for sent på arbejde og venlige mænd iler mig til hjælp og hiver og slider i det åndssvage hjul...aldeles uden resultat. NU bløder jeg gennem den sidste medbragte tampon og der er heller ingen lokumspapir på blomstergrossistens kundetoilet. Ringer til autohjælpen. nu løber min telefon tør for strøm. Venter en stiv time på at de dukker op. (imellemtiden tilbyder rar medarbejder ved blomstergrossisten mig en kop automatkaffe. der er ingen kopper tilbage i maskinen, så jeg pladrer lige en kop kaffe ud på gulv og bukser osv. der er heller ingen mælkepulver i automaten. pulver-automat-cappuchino uden mælk smager sgu sært)

autohjælpmand dukker op. slider resultatløst i en time med at fjerne hjul fra bil (medmindre 2 ødelagte slagklodser og en deformeret fælg tæller som et "resultat") skovler bil op på fejeblad, kører mig hjem til barakken. imens låner jeg automands oplader og ulejliger så Manden Min på HANS arbejde (jeg skal jo for satan på én eller anden måde transporteres fra Borridsø til Langå...MED 9 julestjerner i str xxl, 50 stilke limonium og 2 bundter af de der lilla skærmblomster som jeg ikke kan huske hvad hedder...og tre juleorkidéer til mit eget kontor..og en alternativ adventskrans af æblegrene til samme)

Mand ankommer, slider, slæber og tæver på bil i ½ time uden resultat. Skærer derefter hjul af bil med vinkelsliber, skifter hjul, kysser mig og kører tilbage til arbejde. klokken er nu 12.
jeg kører på arbejde...for at opdage at EN ELLER ANDEN (sikkert autotjeneste-service-mand) har knaldet bagsædet op i tre julestjerner, som nu kan kasseres.

får fri.
kører ida til byen efter undertøj og hjemmesko. køber ny læbestift til min syge mor (når man skal dø må man gerne bruge Christian Dior uden påfaldende årsag) besøger min far på skejby. Bortset fra, at han den anden dag faldt og forstuvede venstre fod godt og grundigt under sin daglige flugt fra den hospitalsansatte voldspsykopat er der vist ikke noget at udsætte på ham.

Køber færdige pizza'er (heldigvis har min mor foræret mig lidt "lommepenge" for uæejligheden...håber så at slippe for mere ballade med manden grundet uøkonomiske indkøb) fodrer unger af.
venter på at aja skal ringe og bede om at blive hentet i bjerringbro hvor hun er til ridestævne (dog kun som tilskuer - så skal jeg gudskelov da ikke osse køre HEST nu i aften)
mand til julefrokost hos hjemmeværnet. kommer forhåbentlig hjem i hel og ren tilstand i løbet af aftenen/natten.

lortedag.
jeg hader mit liv p.t.
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by 99E »

Æv.
Lortedag.

*Sender opmuntrende tanker og den slags!*

Så skal jeg nok lade være med at brokke mig over min bachelor-opgave (som er strandet på et grimt rev i nærheden af øvre mongoliets kyst - eller noget), som jeg midlertidigt har fortrængt (den løser jo nok sig selv - ikke?!) til fordel for svigermors insisteren på svar på spørgsmålet om, om vi vil med på "familierejse" til marts (svaret er, at det vil JEG i hvert fald ikke - men dét svar bliver ikke positivt modtaget, så alternativer overvejes).
Og så satser vi på, ingen melder os for ikke at have skur til hestene - vejret er jo GODT, og togvognen er ikke færdig.

Se, mit liv er NEMT i forhold til dit.

Er det muligt, du kunne bede de nuttede børn skrue ned for aktiviteterne den næste måneds tid og i stedet hellige sig byggehjælp og skolearbejde?
Kan du ruske manden og bede ham skrubbe ud og bygge videre i stedet for at skændes med dig, der har nok ANDRE ting at se til? Eventuelt bede ham køre børn (der i så fald evt. må leve med at komme for tidligt/for sent i skole)?

Desværre er det, hvad der er af "hjælp" at hente herfra.
Opmuntrende tanker og halvdårlige råd...
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by Lone Beck »

Pyyyyh, atengstedt. Pas nu på at du ikke også må sygemeldes med stress :ked:

Det kan altså ikke kun være DIG, der skal ofre dig i den situation. Resten af familien må sgu være lidt solidarisk og skrue ned for kravene!!

Du er da nødt til også at slappe lidt af ind i mellem - og koble fra og alt det der.

Held og lykke med det hele.
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lena

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by Lena »

Det er sq svært at komme med gode råd........... men det er vel heller ikke dét du efterlyser. Bortset fra at det var et skidegodt råd at få ungerne til at skrue ned for aktiviteterne og få dem til give den en ekstra skalle hjemme - bare en måneds tid.

Somme tider er det bare som om livet tvister rotter sig sammen mod én på én gang................ Jeg håber du overlever med hele "dig" og ikke kolapser med stress.

Held og lykke..............
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by Godzilla »

Annette, det der holder sgi da ikke. Punkteringer og mgl. plantebestilling er noget bras, men dog ikke daglige gener. Resten er simpelthen ikke rimeligt, når dine forældre er syge, og du skal klare job også.

Kan de skænderier ikke vente til senere, så i kan bakke lidt op om hinanden (læs: manden din bakker op om dig) i stedet for at du også drænes af det? Hvis det er alligevel genudsendelser bliver det nok heller ikke løst denne gang.
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by CXEC »

Jeg er rystet og mundlam! Jeg aner ikke hvad jeg skal sige ud over at nogen må skære ned for aktiviteterne! Om det er Børnene eller dig og husbonden din, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Lyder dog som om du godt kunne bruge en god omgang opbakning og kærlige ord fra din gemal?

Sender positive tanker og opbakning til dig.
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by KatieKat »

Nej, man kan ikke skrue ned for byggerelaterede aktiviter, men man kan vel godt bede afkom om at skrue ned for taxakrævende aktiviteter. Det er surt og uretfærdigt ja, men i sidste ende kommer det vel også dem til gode at have forældre der ikke ender med at blive syge af stress og at de får et fint nyt hus at bo i.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by Lone Beck »

[quote:a1be3181d5]Ikke hvis man vil have afkom med interesser og venner .. og da især ikke når man har bosat sig uden for lands lov og ret - og udenfor lokalrutebilens rækkevidde .. [/quote:a1be3181d5]

Fandeme jo!! Det gør vi, og vi er ikke engang stressede :mrgreen:

Og man kan da i hvert fald godt forsvare at gøre det i en kort periode, når familien er SÅ hårdt ramt :ide:
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by Ane »

Føj for en hverdag ..

jeg ville ønske jeg kunne sende dig en 6-7 timer mere i døgnet.

tilslutter mig rådet om at sige til ungerne at der ikke er tid til at køre dem.. hvis de vil til aktiviteter må de køre med nogen eller blive hjemme i en periode til der er mere tid.

og kan i ikke få nogen til at hjælpe jer med byggeriet? Nogle handy og kompetente mennesker? Min erfaring er at folk gerne vil hjælpe hvis man spørger..

all the best..

Ane
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

lortedaglortedaglortedaglortedag!!!!!

Post by KatieKat »

Når det kun er for en kort periode synes jeg altså også godt at man kan bede poderne om at skrue ned for aktiviteter der kræver at man kører dem alle mulige steder hen. Måske ikke stoppe helt med alt, men dæmpe det lidt.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Post Reply