Efter jeg har fået dette ind på livet gennem familien, vil jeg gerne vide om andre har oplevet dette.
Jeg har søgt efter oplysninger men ikke fundet det store. Det eneste var en artikel på tv2's hjemmeside.
Så hvis i kender til det, eller ved hvad jeg skal søge på, for at finde flere oplysninger for at kunne hjælpe må i meget gerne skrive.
Mvh Jytte
Fokus Snittepiger/glasbørn
-
Lone
jeg har engang været i ret tæt kontakt med dette, da jeg arbejdede på den lukkede afdeling på Vordingborg Statshospital.
Dette var en ganske ung pige, som simpelthen var besat af tanken om at skære sig - mildne den ydre smerte over forældre osv. ved at påføre sig en smerte med kniven.
En bog om emnet:[url]http://www.documentas.dk/udgivelser/glaspigen.htm[/url]
Mere:
[url]http://www.dr.dk/laegen/gl_site/artikler/130203/artikel1.asp[/url]
Brevkasse:
[url]http://www.netpsych.dk/raadgivning/brevkasse-vis.asp?id=76[/url]
[url]http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=1243[/url]
Sig til hvis du har brug for mere - eller bare vil høre nogle synsvinkler på emnet.
Dette var en ganske ung pige, som simpelthen var besat af tanken om at skære sig - mildne den ydre smerte over forældre osv. ved at påføre sig en smerte med kniven.
En bog om emnet:[url]http://www.documentas.dk/udgivelser/glaspigen.htm[/url]
Mere:
[url]http://www.dr.dk/laegen/gl_site/artikler/130203/artikel1.asp[/url]
Brevkasse:
[url]http://www.netpsych.dk/raadgivning/brevkasse-vis.asp?id=76[/url]
[url]http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=1243[/url]
Sig til hvis du har brug for mere - eller bare vil høre nogle synsvinkler på emnet.
-
.Jytte
-
Lone
Afmagt?
Jeg synes faktisk det er en ganske magtfuld handling, at skære sig, snitte sig osv.
Det rummer en enorm styrke, at kunne gøre dette ved sig selv - en styrke som jeg tror man helt overser.
Disse piger er ikke passive, de kæmper med voldsomme midler - kunsten er at aflæse midlerne og ikke bare sygeliggøre dem.
Det er et meget aktivt forsøg på at formidle et indre - kaos, smerte, fortvivlelse, forladthed - hvad det nu kan være.
Jeg er af den overbevisning - med de undtagelser der altid må være for alt - at disse piger manifesterer familiens dysfunktion.
De blir det ydre bevis for en familie i kaos - de viser og afspejler at familien ikke har fungeret hensigtsmæssigt.
Derfor er det også forkert bare at behandle pigerne - problemerne ligger i familien og det burde være familiens dynamik, der skal behandles.
Desværre er forældrene jo så sårede og så tyngede over, hvad de opaftter som deres manglende evner som forældre, at de ofte ikke magter at se, hvilke problemer pigerne viser på denne måde.
Forældre bliver skyldtyngede og de blir vrede på deres døtre - noget de heller ikke får lov, at arbejde med - for det er ikke acceptabelt at blive vred over sygdom - vred på den der viser elendighed.
Men det sker jo.
Derfor symptombehandler man bare, istedet for at gribe efter "ondets rod" - man behandler pigerne, men ikke deres plads i familien og ikke familierne som helheder.
Nøjagtig som børn, der blir udsat for se*uelle overgreb: det er børnene der blir behandlet, psykologiseret - ikke den der gjorde det, ikke den familiestruktur der gjorde det muligt.
Man sygeliggør symptombærerne, istedet for at finde "sygdommen"
Jeg synes faktisk det er en ganske magtfuld handling, at skære sig, snitte sig osv.
Det rummer en enorm styrke, at kunne gøre dette ved sig selv - en styrke som jeg tror man helt overser.
Disse piger er ikke passive, de kæmper med voldsomme midler - kunsten er at aflæse midlerne og ikke bare sygeliggøre dem.
Det er et meget aktivt forsøg på at formidle et indre - kaos, smerte, fortvivlelse, forladthed - hvad det nu kan være.
Jeg er af den overbevisning - med de undtagelser der altid må være for alt - at disse piger manifesterer familiens dysfunktion.
De blir det ydre bevis for en familie i kaos - de viser og afspejler at familien ikke har fungeret hensigtsmæssigt.
Derfor er det også forkert bare at behandle pigerne - problemerne ligger i familien og det burde være familiens dynamik, der skal behandles.
Desværre er forældrene jo så sårede og så tyngede over, hvad de opaftter som deres manglende evner som forældre, at de ofte ikke magter at se, hvilke problemer pigerne viser på denne måde.
Forældre bliver skyldtyngede og de blir vrede på deres døtre - noget de heller ikke får lov, at arbejde med - for det er ikke acceptabelt at blive vred over sygdom - vred på den der viser elendighed.
Men det sker jo.
Derfor symptombehandler man bare, istedet for at gribe efter "ondets rod" - man behandler pigerne, men ikke deres plads i familien og ikke familierne som helheder.
Nøjagtig som børn, der blir udsat for se*uelle overgreb: det er børnene der blir behandlet, psykologiseret - ikke den der gjorde det, ikke den familiestruktur der gjorde det muligt.
Man sygeliggør symptombærerne, istedet for at finde "sygdommen"
-
.Jytte
-
Lone
-
Lone
Nu har jeg ikke skrevet herinde før, kun luret med på sidelinjen.
Det må være hårdt at skulle igennem for dit barnebarn! Han har da bare haft lov til at være barn meget længere end mange andre børn!
Jeg er dog nød til at spørge...Min søn er da også fuldstændig facineret af at få hjul til at dreje rundt! Han vender scooter, cykel, alt, for at dreje på de hjul! Hans små biler ligger lige så tit på hovedet, for så kan de snurre rundt på taget istedet for at køre på hjulene! Han har altid været vild med ting, der kunne dreje rundt!
Mit spørgsmål: skal jeg så også være bekymret for ham??
Det er jeg nu ikke. Hans sprog er vildt godt og han er ikke 2 år endnu (måske snakker hans mor for meget?? :D ). Hans fingermotorik er rigtig god. Han er dog ikke så frembusende og kravler ikke op på alt, som andre børn i hans alder. Men jeg tvivler slet ikke på at det kommer! (jeg har jo selv "lavet" ham og mine gener byder ham at være gul og blå det meste af sin barndom :shock: ROLIG ROLIG de vil være selvforskyldte :mrgreen: )
Men hvor må det være hårdt at blive modarbejdet i den grad, når der ikke er noget i vejen med barnet!
Er 3 år virkelig sent at være renlig??
Blot nogle tanker fra mig.
Hilsen WinnieF
Det må være hårdt at skulle igennem for dit barnebarn! Han har da bare haft lov til at være barn meget længere end mange andre børn!
Jeg er dog nød til at spørge...Min søn er da også fuldstændig facineret af at få hjul til at dreje rundt! Han vender scooter, cykel, alt, for at dreje på de hjul! Hans små biler ligger lige så tit på hovedet, for så kan de snurre rundt på taget istedet for at køre på hjulene! Han har altid været vild med ting, der kunne dreje rundt!
Mit spørgsmål: skal jeg så også være bekymret for ham??
Det er jeg nu ikke. Hans sprog er vildt godt og han er ikke 2 år endnu (måske snakker hans mor for meget?? :D ). Hans fingermotorik er rigtig god. Han er dog ikke så frembusende og kravler ikke op på alt, som andre børn i hans alder. Men jeg tvivler slet ikke på at det kommer! (jeg har jo selv "lavet" ham og mine gener byder ham at være gul og blå det meste af sin barndom :shock: ROLIG ROLIG de vil være selvforskyldte :mrgreen: )
Men hvor må det være hårdt at blive modarbejdet i den grad, når der ikke er noget i vejen med barnet!
Er 3 år virkelig sent at være renlig??
Blot nogle tanker fra mig.
Hilsen WinnieF