Respektere hans ønske

[Tristan]

Ja, mit lille dilemma består af hvad dælen min lillebror skal kaldes af min datter!

I min verden/familie er det kun mænd der er gift ind i familien der hedder onkler. Altså skal min lillebror kaldes for morbror.
Men han vil gerne kaldes for onkel.
Skal jeg respektere at det vil han kaldes, og så sige til min datter at "nu kommer onkel Hans", eller skal jeg holde på mit og lære hende at "nu kommer morbror Hans"?

Jeg har en anden lillebror som gerne vil kaldes morbror, så jeg tænker om det vil være forvirrende for hende at den ene vil kaldes morbror og den anden onkel.

Hvis det var mig selv, så ville jeg da helst at jeg blev kaldt det jeg selv ønskede, men jeg synes det er lidt mærkeligt han vil kaldes for onkel, når han nu er morbror.

Hvad synes i?
Skal jeg bare være ligeglad og istedet finde på noget helt 3. at kalde ham?

[KatieKat]

Jeg er vokset op sammen med mine grankusiner som jeg kaldte kusiner. Både de og deres mor kaldte min mor for moster. Min moster var så deres mormor (eller mor) og de kaldte hende så det mens jeg sagde moster.
Alle andre i byen var meget forvirrede over vores familieforhold, men vi selv havde helt styr på det.

Jeg tror du kan lade din datter kalde din bror lige hvad det skulle være og hun vil stadig godt vide hvem han er.
I min familie er alle mænd onkler uanset om de er indgift eller indfødte. Det er ingen nogensinde blevet mere forvirrede over end det kunne forklares temmelig nemt.

Kan hun ikke bare kalde ham Hans?

[Lone Beck]

Jeg mener det er inderligt ligegyldigt. Din datter tænker slet ikke over, hvad ordene betyder. Hun lærer dem bare - også selv om du refererer til din lillebror som morbror, mens han omtaler sig selv som onkel. Sådan noget er børn ligeglade med.

De er jo også næsten allesammen vant til at dén de kalder f.eks. mormor, kalder deres fætre/kusiner farmor - og andre igen måske bedste. Og deres forælre, onkler (ups!) og tanter, kalder hende mor.

Uanset hvad man vælger, bliver det forvirrende

Vi vænner os jo også selv til de mange titler: Jeg kaldes Lone, Fyt, Faster Fyt, Moster Fyt, tante Lone, og nogen gange roder jeg også selv rundt i det. Det gør alle vel

[Skjold (Tidl. SL)]

Jeg tror også det er fuldstændig ligemeget - hvorfor skulle det være mere forvirrende at dine brødre hedder noget forskelligt, end at mormor kaldes bedste, farmor eller oldemor af andre børn i familien?

Jeg tror egentlig også hellere jeg ville være en onkel end en morbror. Men jeg vil hellere være en moster end en tante.

[xtiny]

Min bror hedder "onkel Otto"- mest for at drille ham.
I min familie er "tanter" og "onkler" indgifte- ellers hedder det faster, moster og morbor/farbror.
Men min morbror Svend- var min mormors bror- og moster Kylle- var min farmors søster. Det tænkte jeg først over som voksen- ellers var det simpelthen det, de hed!

Nu i min- og mine søskendes generation er det med familiære titler sådan set ikke særlig brugt, så vi bruger blot fornavne. Så slipper jeg også for at være grandtante, der er heldigvis ikke noget, der hedder grandmoster/grandfaster.

[annetteB]

Jeg mener det er inderligt ligegyldigt. Din datter tænker slet ikke over, hvad ordene betyder. Hun lærer dem bare - også selv om du refererer til din lillebror som morbror, mens han omtaler sig selv som onkel. Sådan noget er børn ligeglade med.

Enig.
Det var forresten ikke noget jeg overhovedet gad at gøre et spørgsmål ud af.
Jeg havde nok bare sagt at "Imorgen kommer Hans til kaffe"

[Nina]

Det er da så totalt ligemeget, hvad Hans kaldes...

Børn skal forholde sig til bedstemødre/fædre -mormødre/morfædre - farmødre og så videre og så videre ...

Tit er der Dobbelte af begge ...

De skal sq nok finde ud af det.

Venlig hilsen
Nina

[Tristan]

Ja vi har hele 3 sæt forældre hun skal forholde sig til:
Farmor - farfar
Mormor - bedstefar (Bedstefar er min papfar)
Morfar - bedstemor (bedstemor er så min papmor)

Måske jeg skulle følge jeres råd og være ligeglad. Så kan hun sgu selv vælge hvad hun vil kalde ham, om så det bliver Karl Ejnar.
Den lille er jo ligeglad, og så længe har han lyst til at være noget for hende, må det være det der tæller.
Tak for i gav jeres besyv med.

[Stimata Doamna]

Ja vi har hele 3 sæt forældre hun skal forholde sig til:
Farmor - farfar
Mormor - bedstefar (Bedstefar er min papfar)
Morfar - bedstemor (bedstemor er så min papmor)

Måske jeg skulle følge jeres råd og være ligeglad. Så kan hun sgu selv vælge hvad hun vil kalde ham, om så det bliver Karl Ejnar.
Den lille er jo ligeglad, og så længe har han lyst til at være noget for hende, må det være det der tæller.
Tak for i gav jeres besyv med.

Det skal hun såmænd nok finde ud af - og som du rigtigt siger, så er det vigtigste, at han vil være noget for hende

Jeg kender en lille dreng, som sidste sommer gjorde rede for sin familie:

"Jeg bor hos min mor sammen med min far X. Han er ikke min rigtige far, det er far Y, som bor sammen med Z, som altså ikke er min rigtige mor, men hun er sød. Jeg bliver nogen gange passet af mormor, morfar er død, så hun bor alene. Far X's mor og far, som ikke er min rigtige farmor og farfar, men de er gode nok, kommer også og besøger os, og nogen gange bliver jeg passet af farmor, altså far Y's mor. Far Y har også en far, og det er min rigtige farfar, og du er gift med ham, og jeres pige er min rigtige fars halvlillesøster, og dem der er din far og mor - tror du, at de vil være min oldefar og oldemor, for de er altså rare?"

Det ville de så gerne... Og for den lille purk er det bare sådan det er. Han har styr på sin familie, om end den er noget sammensat

Det er faktisk utroligt, som børn kan se på verden fra oven og ned, når vi andre tror, at det er det rene kaos.

[CXEC]

JEG HADER AT HEDDE FASTER! Det er GRIMT og ucharmerende! Mit navn er Céleste, hvis nogen ellers skulle være i tvivl? Kælenavne er okay, men faster - NEJ TAK!

Min fars brødre har jeg altid kaldt mine onkler! Min mors søstre kaldt mostre, min mormors søstre blev så også kaldet moster - incl. min mormor.....dog ikke af mig.

Storebror insisterer på at bruge navnet på vores far - det kan jeg bare ikke finde ud af. Det er underligt i min verden. Men farmor blev kaldt det Italienske navn for mor - Mami og farfar blev kaldt ved navn.