Nu blander jeg mig (med bævende hjerte), da jeg nok mener, at Kokjos grissebasser eller øvrige dyr slet ikke befinder sig på grænsen til dyremishandling eller lignende - bare for at slå det fast!
Jeg har selv haft frilandsgrise - i starten lidt en tilsnigelse, da jeg intet anede om den slags.
Men - for nu at bidrage med lidt hyggeligt - så kendte jeg en gårdejer, hvis kone døde og han skulle sælge gården ...
(Ikke at konens død var hyggelig ..).
Men læs videre
Dét gik dælme hurtigt og han stod uden tag over hovedet.
En meget lang historie kortet ned:
Han fik sig selv og en retarderet medhjælper installeret hos os (i en campingvogn) og 2 ponyhopper med føl og 1 stk. mulddyr på folden på vores gamle ejendom.
Kort efter kom han slæbende med en lille broget gris, han havde fundet kørt ned og hjemtog til ejendommen.
Hmm ... Grisen kom ind i en hesteboks og selvom jeg intet kendte til grise - så mente jeg jo, at der burde være en "åndsfælle" som selskab.
Vi købte så en ny gris på samme størrelse - ca. 30-35 kg.
Vi byggede en indhegning (midt inde i hestenes fold) og tømrede et hus sammen til dem.
Desværre nåede den påkørte gris ikke at opleve den nye bolig, da der åbenbart var sket noget med den under påkørslen - selvom det slet ikke så sådan ud i første omgang (andet end et par hudafskrabninger).
NU havde vi så IGEN en enlig gris - og kørte straks ud efter en anden ...
Nå - men de to grise hyggede sig sammen og blev rigtig tamme (den ene fik forøvrigt røde ører pga. for meget sol - så jeg smurte den dagligt med Helosansalve med solfaktor 8.
Nå - den tunge dag kom - og jeg fik dem lokket op på en trailer og kørt afsted til slagtehuset ...
Jeg havde det SÅ dårligt med det - da jeg følte, at jeg lod dem i stikken ... Grisene tog det mere roligt.
Året efter flyttede vi - og vi købte 5 grise (30-35 kg's størrelse) og de boede i den løsdrift, som gederne (og æslerne) senere fik.
Det var nu meget hyggeligt - og igen en stor sorg, da vi måtte vinke farvel til dem efter godt 5 måneder.
Men de havde det nu meget frit og de havde halm nok til, at vi dårligt kunne finde dem om morgenen i løsdriften ...
Når vi sagde godmorgen til dem - så var der en kæmpe bunke halm - og lidt efter lidt "voksede" der tryner ovenud i bunken.
Så "frilands-idéen" og diverse andre pasningsformer er vel et individuelt skøn.
For at komme tilbage til mit "bævende hjerte" - så skyldes det, at Kokjo før har beskyldt mig for at være på "nakken af hende", men jeg faktisk heller ikke er helt "med" på at indkøbe dyr, før man har forholdene til det - og generelt ER det vel en dårlig idé, at købe dyr hjem på denne årstid, hvis tanken er - at de skal udenfor?
Venlig hilsen
Nina