at læse mandens/konens sms'er

[aribeth]

hvorfor er det at det tilsyneladende er så forkasteligt at læse sin mands/kones sms'er?!

Keld må da læse alle mine sms'er eller mails hvis han vil... jeg har ikke noget at skjule overfor ham?!


Men jeg kan forstå på andre, at det nærmest er skilsmissegrund hvis det er tilfældet.


Hvorfor?!

[CXEC]

Ingen idé! Jeg har heller ikke noget at skjule.

[annetteB]

Næ, mine sms, breve, mails og PB'er må manden sgu osse gerne læse....bare jeg selv har læst dem først eller han har spurgt om det er ok at han lige åbner dem.
Jeg gider ikke selv være den sidste der læser min egen post, hvis ikke jeg har givet tilladelse til det.


Og jeg VED, at den dag jeg mener det modsatte, da er det med 100% sikkerhed fordi jeg skjuler noget for ham som BARE IKKE ER OK!


Og omvendt.


Men det er jo så nemt og gratis og gloriepudsende helligt at hævde at man aaaaldrig ville læse den andens sms, mail eller whatever og at man istedet skal snaaaakke sammen om tingene - sålænge man VED at vedkommende IKKE skjuler noget forholdsnedbrydende for én og IKKE er utro og IKKE lyver om det.
I sådanne situationer, hvor der netop INGEN køer er på isen, gad jeg sgu da ikke engang OVERVEJE at læse mandens sms'er eller mails eller noget.
Hvor spændende er det måske lige at læse at der er delingsmøde i hjemmeværnet torsdag???
Især, når han selv fortæller det i god tid inden?


Men jeg garanterer for at jeg læste ALT hvad læses kunne, hvis jeg inde i mig selv vidste at jeg blev bedraget og oplevede at manden forsøgte at lyve sig uden om det når jeg spurgte.


At" kunne snakke om det" fordrer nemlig at begge parter er ærlige og at begge parter VIL tale om det ubehagelige...og det er der rent faktisk rigtig rigtig mange der IKKE vil, når de sådan lige selv render rundt og gør noget at dét som de selv ville finde MONSTER-uacceptabelt hvis det blev gjort imod dem selv.


Dermed være ikke sagt, at jeg på daglig basis endevender Mandens telefon. Eller mail. Eller noget. For så spændende er hans post godt nok ikke.


FIK jeg en dag den mistanke at "her er godt nok noget der STORstinker" så ville jeg naturligvis osse først spørge ind til emnet: faktisk ville jeg spørge de første ti gange, tror jeg.
OG i den henseende fremlægge alt hvad der gjorde at jeg havde fået tanken....men hvis Manden så stadig afviste alt og "mærkeligheden" fortsatte - SÅ læste jeg kraftedeme ALT hvad jeg kunne finde...og checkede opkald til mig ukendte numre osv.


Og jeg tør endda vædde en hundredemand på, at der osse ville være gevinst i så tilfælde.


Jeg får IKKE den slags mistanker, hvis der ikke er noget der STORstinker.
Min lortedetektor er fin. Og det er mit selvværd osse.
Og der er forskel på at have et privatliv og på at have Sorte Hemmeligheder.

[HHansen]

Min må såmænd gerne læse mine... men.. Ofte så vil afsenderen jo forvente det er MIG der læser den, jeg får yderst fortrolige sms'er og mails fra f.eks mine børn og mine veninder.
Personligt ville jeg faktisk IKKE synes om hvis min venindes mand læste noget jeg havde skrevet til HENDE. Der ville ikke ske noget ved det, men jeg ville ikke bryde mig om det.
Så derfor synes jeg også at mine sms'er er mine. Og ligså er hans private, jeg checker ikke telefoner og mail.
Ingen af os skjuler dem som sådan.. men deler kun efter man har set dem. Af respekt for afsenderen.

[Lena]

Jeg har ingen sorte hemmeligheder........... så hvis han har lyst, så må han hjertens gerne læse mine sms´er....... men jeg tror han har bedre ting at tage sig til.......

[annetteB]

Min må såmænd gerne læse mine... men.. Ofte så vil afsenderen jo forvente det er MIG der læser den, jeg får yderst fortrolige sms'er og mails fra f.eks mine børn og mine veninder.
Personligt ville jeg faktisk IKKE synes om hvis min venindes mand læste noget jeg havde skrevet til HENDE. Der ville ikke ske noget ved det, men jeg ville ikke bryde mig om det.
Så derfor synes jeg også at mine sms'er er mine. Og ligså er hans private, jeg checker ikke telefoner og mail.
Ingen af os skjuler dem som sådan.. men deler kun efter man har set dem. Af respekt for afsenderen.

Pointen i dét her med at der ikke er hemmeligheder mellem parterne er, at det ikke er NØDVENDIGT at læse den andens beskeder - men derimod: at man uden at risikere bål, brand, lynnedslag og bylders plage fra sin partner VILLE KUNNE GØRE DET, hvis man havde lyst....Ikke, at man rent faktisk GØR det.

[BeritH]

Nej - min evt. partner skal ikke kigge i min telefon, computer, eller min taske eller min pung. Det er i min verden privat. Og det er ikke fordi jeg har noget at skjule, men fordi der er ting jeg gerne vil have for mig selv. Eller fordi der kan være ting der er fortrolige og udelukkende beregnet til mig.

BeritH

[aribeth]

men hvorfor er det smserne der skal være det private?!

hvorfor er de der smser så hellige?


Altså.. fint nok hvis man VIL have dem for sig selv... men vil I virkelig blive SURE på jeres mand hvis han læste dem?!

[HHansen]

men hvorfor er det smserne der skal være det private?!

hvorfor er de der smser så hellige?


Altså.. fint nok hvis man VIL have dem for sig selv... men vil I virkelig blive SURE på jeres mand hvis han læste dem?!

Sur? Nej.. Men skuffet fandeme så! For jeg synes stadig det er respektløst at gøre det uden at spørge først, eller uden at blive bedt om det.
Hvis jeg ikke havde adgang til min mail, og ventede noget vigtigt, så ville jeg f.eks ringe hjem og bede ham checke for mig - men hvis jeg så bagefter fik at vide at han havde læst alt hvad jeg har liggende af gamle mails fra veninder - og eks. kærester - SÅ ville jeg dæleme blive skuffet.
Jeg smider ikke mails ud. Så det ligger der det hele. Det er som en dagbog over mit liv - og det er privat korrespondance mellem mig og en anden.
Så kunne jeg jo slette det eller gemme det.. men det ser jeg så heller ingen grund til. Det er jo ikke fordækt eller hemmeligt på den måde. Det er bare privat.
Og hvis han skal vide noget af det, så fortæller jeg ham det selv
Umiddelbart så synes jeg bare ikke at det kommer ham ved, hvad jeg følte da jeg blev skilt f.eks. Eller hvad min veninde skrev til mig da hun opdagede at hendes daværende kæreste var utro?
Verden ville ikke gå under hvis han læste det. Men jeg synes det er privat.

[Zippeline]

Tror det er mere et spørgsmål om - føler min kæreste, at hun ER NØDT til at læse mine sms'er?

For hun må da gerne. Men jeg tror, der er noget helt galt med forholdet, hvis hun føler, hun er nødt til det. Så stoler hun jo ikke på mig = ikke særlig fedt.

Så, eh. Almindelig nysgerrighed kontra paranoia? Det kommer lidt af på, hvad det drejer sig om. Hvis min kæreste ikke stoler på mig, og vil kontrollere mig ved at læse mine sms'er, så siger jeg nej tak. Med mindre man har en grund til at være nervøs - utroskab eller andet snask - så er det for mig at se vores egen opgave at lære at stole på andre. Noget man ordner med sig selv, uden at det skal foregå ved at kontrollere/tjekke partnerens gøren og laden.

Hvis hun bare er nysgerrig efter at se, hvad jeg snakker med folk om eller andet, så go a head. Eller spørg.

- Zip.