Social hjælp?

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
mariaw
Posts: 232
Joined: Wed 2. Apr 2008 09:12

Social hjælp?

Post by mariaw »

Puh ha.. Ved jo næsten ikke hvor jeg skal starte eller slutte..

Situationen er den, at jeg er meget svært hørehæmmet og derfor er indstillet til cochlear implants på begge ører. En operatioen hvor de lægger en elektrode ind i hver øresnegl, samt en magnet ca. 5x3x0,5cm bag hvert øre. Der er afsat 3 mdr. til genoptræning af hørelsen bagefter, da jeg skal træne hjernen i at høre via elektriske impulser i stedet for den akustiske hørelse som man jo som normalthørende hører via. Operationen er fastsat til 30 sept. selvom jeg blev indstillet allerede i april i år.

Sagen er så den, at jeg blev færdig som finansøkonom i juni måned. Min socialrådgiver på tale-høre-instituttet siger så, at jeg skal søge alm. dagpenge indtil jeg skal opereres, velvidende at det er stort set umuligt for mig at få arbejde, grundet hørenedsættelsen. Jeg er så dagpengeberettiget fra en måned efter uddannelsen, dvs. 23 juli, og da dagpengene er bagudbetalt, får jeg først penge sidst i denne måned. Jeg har finansieret de sidste par måneder, altså siden jeg sidst fik penge 1 juni, ved at oprette en kassekredit i banken.

Jeg fik så faktisk tilbudt en stilling som fast tjener i området, (har arbejdet som reservetjener i 8 år), en stilling som var fra 1 august til 26 sept. dvs. den passer perfekt til mig. Der sker dog det, at jeg allerede d. 5 august går til min læge og får min sygemelding, for jeg kan slet ikke overskue at skulle bruge så mange ressourcer på at være "på" hver dag. Dvs. at jeg i stedet er røget på sygedagpenge..

MEN MEN MEN, hvad pokker kan jeg gøre, jeg er allerede bagud med lidt betalinger fra sidste måned, og de penge jeg får ind nu (5 dages dagpenge, 6 dages løn, samt 17 dages sygedagpenge) de rækker slet ikke til både september måned betalinger samt det resterende for august..

Min far mener så, at jeg burde kunne gå på socialkontoret og få dem til at hjælpe mig, men kan man virkelig det i dagens danmark?

Er jævnt lost, for jeg mener jo ikke, at jeg selv har sat mig i den situation jeg er i, med et arveligt høretab og ventetid på operation? og hvad nu hvis jeg ikke havde meldt mig ind i en a-kasse, skulle jeg så have nøjes med kontanthjælp?
User avatar
Frieser9460
Posts: 3668
Joined: Fri 5. Sep 2008 08:43

Re: Social hjælp?

Post by Frieser9460 »

Jeg indrømmer blankt, at jeg slet ikke har forstand på det offentlige system, så hjælpe dig kan jeg ikke, men føler med dig og håber, du finder en løsning. :-)
Frieserhilsner og vrinsk fra
Louise

Èn gang Frieser - altid Frieser!
User avatar
BeritH
Posts: 3114
Joined: Mon 3. Mar 2008 12:08

Re: Social hjælp?

Post by BeritH »

Jeg ved det ærlig talt ikke, men det skader jo aldrig at kontakte en sagsbehandler på kommunen og spørge ind til det.

BeritH
Nej gud fri mig da vel om jeg skulle mene noget om det - offentligt!

Husk at jeg skal tituleres Deres Velærværdighed

Nu med egen kirke - frelse og syndsforladelse tilbydes mod mindre vederlag
User avatar
xtiny
Posts: 2833
Joined: Thu 22. Jun 2006 16:59

Re: Social hjælp?

Post by xtiny »

Du får nok ikke mere i kontanthjælp end i sygedagpenge, nok mindre. Så det må være sidste udvej.

Hvad havde du selv forestillet dig? Efter operationen går der også tid, og det er desværre ikke alle den hjælper. (Jeg har selv kigget på den, da jeg har en arvelig hørenedsættende sygdom- pt er jeg meget tunghør). Og man bliver altså meget træt, når man ikke kan høre- det er meget anstrengende. Jeg er overrasket over, du mener, du kunne være tjener? Det er da et støjende miljø....

Jeg har selv overvejet CI, men jeg er usikker på det, at man mister sin hørerest. Det skralder indtil videre af med høreapparater.
Mvh
xtiny
- - -
Al problems are people problems: No people, no problems!
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Re: Social hjælp?

Post by Lone Beck »

Det lyder som en træls situation :ked:

Jeg tror ikke du kan få "bistand", når du er på sygedagpenge, men er ikke sikker. Du er nødt til at tale med din socialrådgiver. Held og lykke både med det og operationen :-)
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
mariaw
Posts: 232
Joined: Wed 2. Apr 2008 09:12

Re: Social hjælp?

Post by mariaw »

Tak for jeres besyv :-)

Det jeg nok havde forestillet mig, var ikke et supplement/alternativ til sygedagpenge, men engangsbeløb til dækning af nogle omkostninger som jeg ellers vil være tvunget til at udskyde betalingen af (ekstra varme bl.a.)

Xtiny, jeg har fungeret som reservetjener i 8 år uden nævneværdige problemer, derfor jeg ikke i første omgang takkede nej til jobbet. Problemet består i, at min hørelse er gået suverænt ned af bakke indenfor den sidste tid og det var da lidt af en øjenåbner, at det var blevet så slemt på kort tid. Og eftersom min socialrådgiver mente at jeg skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så er det jo med at sige ja når der endelig byder sig noget arbejde.

Derudover, så er næste skridt på vejen, at jeg er noget nær døv. Høreapparater er ikke længere nok til mit høretab, derfor er CI en meget oplagt mulighed. Der er ligesom ikke rigtig noget at miste.. Derudover, så er der ifølge lægerne store forventninger til mig, idet jeg er ung, viljestærk, har gå-på-mod mht genoptræningen, samt er forholdsvis kvik oveni bøtten.
Jeg har som sagt fået sat operationsdato til d. 30 sept. hvorefter jeg får sluttet lyd på 1. november. Derefter er hele nov, dec samt januar sat af til intensiv genoptræning, så jo tak, jeg ved nok hvad tiden skal gå med :traet:
User avatar
CXEC
Posts: 9091
Joined: Mon 21. Nov 2005 14:26

Re: Social hjælp?

Post by CXEC »

God bedring uanset hvad der sker.
Venlige tanker

CXEC



"Den som spørger dumt, bliver ofte klogere end den, som tror at vide alt."
-Sokrates
Post Reply