Man kan altid bøjeprøve en hest halt, så netop derfor er det vigtigt at det bliver korrekt, og naturligvis med respekt for hestens alder.
Min Tusse er ikke i stand til at gå igennem en bøjeprøve på venstre forben hvis der bøjes sammen i kode-/hovled pga sidste års ½-årlige halthedsperiode.
Man skal være opmærksom på om hesten tidligere har haft svære og langvarige skader et eller andet sted i det ben der nu skal bøjeprøves og oplyse dyrlægen om dette, så er min erfaring at dette tager de højde for ved en bøjeprøve.
Diagnostiske blokader kan ikke ret godt lægges uden at man har præciseret nogenlunde hvor haltheden kommer fra, og jeg vil nok foretrække en diagnostisk blokade før røntgen, da man så har mulighed for at præcisere røntgen ret meget.
Det er uanset hvad en noget bekostelig affære for både konsultation, undersøgelse, diagnostisk blokade og røntgen, men hvis det er måden at finde frem til problemet, så er der jo ingen vej udenom.
Derudover kan jeg også varmt anbefale Tove Due, men i øvrigt også Vibeke Lønskov som jeg med stor succes har haft ude til Tusse. Hun opdagede og korrigerede en skævhed i korsbenet, hvilket ingen andre havde gjort, og jeg kunne faktisk mærke ret stor forskel da jeg måtte ride igen efter 3 dage med ro efter endt behandling.
Held og lykke med hesten.