strigler.dk

Jeg har fået kæreste. En ny en siden Piloten valgte at gå sin vej.
Han er ikke så høj, yngre end mig og bare dejlig.
Han er god ved alle tre unger, formår at rumme mine tre børn og mig med vores særheder.
Og så flytter vi sgu sammen her den 1. Oktober.
Det er meget lang tid siden en mand har permanent sat fødderne i mit hjem. Som nu bliver til vores.
Vi har snakket med ungerne om det og de er med på det.

Det er helt underligt. Og spændende. Og underligt. Og sjovt. Og meget anderledes. Fik jeg nævnt underligt?
Nåh ja, han er bornholmer.
Og veteran og rollespiller. Og pisseflabet.

I var med da jeg skulle sige farvel til Prins.
Derfor er det naturligt for mig at dele Milano med jer.

Milano er ikke mere. Efter et langt sygdomsforløb over næsten 1 år, blev det tid til at sige farvel.
Det skete i mandags 26/10 2015 omkring kl 17.00.

Milano har altid haft noget med sine bagben. Ikke ville springe an i venstregalop, ligeud var bedre end bøjet spor og andre små ting.
Vi fik bøjeøvelser fra dyrlægerne, massage, diverse træningsprogrammer osv, men det hjalp ikke så meget som det skulle. Milano blev faktisk dårligere iløbet af det her år. Han har aldrig vægret sig ved ridningen. Ikke med mig. Han har altid villet lave noget (nogen gange mere, nogen gange mindre, man er jo Pony).

Dyrlægerne var flinke til at hjælpe os videre frem og jeg har altid taget hensyn til min hest's små finurligheder og skavanker. Det er ikke ridningen der er det hyggelige for mig. Det er tillidsøvelserne, gåturene, rideturene uden sadel, ridningen uden sadel og hovedtøj, ridning med lukkede øjne, strigleriet, nusseriet og tobenet gulerods/æble/appelsin/godbids automat.

Men i mandags var det slut. Milano ville gerne, men kunne ikke. Dyrlægerne var flinke, gode og dygtige til at vejlede os. Prognosen har aldrig været god for mit dejlige Ponydyr siden i januar. Men hvor der er håb, ikk?

Så min Bette Pons, Giraf, Langhals, Mille (Tusind på italiensk), Batman, Fedtmule, Eyoore (Jason's kælenavn til Ponydyret), Mors Baby, Pååny, Mors Pony er her ikke mere.
En gammel skade sagde stop. Pony har på et tidspunkt i sit forholdsvis lange liv brækket sit bækken og det er helet skævt op. Det er sket før vi fik ham ud på Gården og sikkert sket mens han var bette.
Han fik 6 år på Gården. 4 år og 26 dage med mig.
I alt blev min Bette Hestedyr 11 år, 6 måneder og 9 dage.
Milano: Født 1704-2004. Sendt afsted til Prins 2610-2015. Han er blevet advaret om at Prins napper og kan være en kende sur. Men han skulle bare sige at han var min, så skulle det nok gå.

Mine unger tager det væsentlige pænere end jeg.
Jeg skulle hilse at sige at Rosacea i udbrud passer rigtigt dårligt med salte tårer. Det svier som bare Pesten.
Jason er en klippe uden lige.

Der er intet nævnt på FB. Jeg kan ikke holde folks sympati ud. I er lidt anderledes. For I var med til Prins.
Ingen regnbue digte, tak. Det er bare ikke mig.

Og jeg savner mit Ponydyr ret meget.
Han var kravlet ind der hvor Prins også er. To helt specielle dyr lige efter hinanden. Det er sgu særligt.

PS: Jeg vidste ikke at man kunne få migræne anfald af at græde.

Æææhhøhhh...

Mit ældste kid er blevet 21 og behørigt fejret og er godt i gang med livet.
Der er blevet holdt nonfirmation for mellemste kid i januar, som er totalt blomstret op efter skoleskift!
Mindste kid er hammergod i skolen og ved meget for en 8-årig.

Jeg er blevet kæreste med en pilot, har fået to bonussønner på 14 og 18 og har det bare rigtigt godt i mit liv. Så jeg har fået mine 5 børn.

Mine unger og jeg skal til konfirmation hos Pilotens yngste kid i maj. Det bliver underholdende.

Der er et godt fungerende og stabilt samarbejde mellem Bøvsedragen og jeg omkring vores børn, så det er totalt topnice der.

Han er smuk. Og dejlig. Og skøn.
Det er børn altså bare. Sikke nogen fodspor han har sat sig hos jer.

Og jeg tuder lige midt på mit arbejde.

Jeg kondolerer. Både til Stardancer, Stardancers mand, Ninnie og Mikkel.

At miste sit barn er noget lort.

Jeg aner ikke hvad jeg kan sige, skal sige eller bør gøre.
Andet end jeg er ked af det på jeres vegne.

Jeres to piger er lige blevet det skønnere. Det er de i forvejen, men puha.. De er lige blevet lidt mere magiske (bare fordi jeg ved hvordan det virker, gør det ikke mindre magisk. Frit fortolket efter Tiffany Achings) og eventyrlige. Og smukke.

Jeg tror jeg vil give mine unger jordens største kram når jeg ser dem på fredag.

Jeg kondolerer. Og tillykke med dem alle tre.

2014?? Det skulle gerne være det år, hvor jeg bliver rigtig glad igen. 2013 har været barskt med skilsmisse, flytning, rod i mit hoved, rod i min lejlighed og så var det lige den der stresssygemelding.

Men også en masse gode oplevelser og laaaange skønne dage med mine unger og med Milaneseren.

Jeg kommer sgu nok til at være flyvendes igen.

Der hvor jeg bor er der sport i at melde hinanden for både det ene og det andet.

Fordi jeg ikke har fået fjernet eks's navn fra min postkasse, er jeg social bedrager ifølge "tanterne" og de mennesker som har ondt i røven over at eks og jeg rent faktisk kan sammen efter vores skilsmisse.
Jeg har fået en henvendelse eller 3 fra kommunen om vi nu var skilt og ikke kærester....
What gives??

Jeg er single, jeg nyder mit liv med mine børn. Men med min eks skal jeg være rivende uvenner ifølge kommunen og "tanterne" M/K.

Det gider jeg/vi bare ikke, fordi det giver usikre børn.

*suk*

Jeg er træt af dyneløftere, rygtesmede og folk der skal snage i mit privatliv.
Alt hvad jeg gør, siger og laver på enten nettet, FB, til småfester, til rollespil eller i stalden, bliver mere eller mindre rapporteret direkte til min eks.
Kysser jeg med en, ved min eks det næsten før jeg selv har kysset personen M/K færdig.

"De" gør det for at være lede overfor eks (det er bare ikke i orden) og holde sig gode venner med eks (det er heller ikke i orden). Jeg har holdt mig væk fra strigler af samme årsag, men altså nu gider jeg simpelthen ikke mere.

Det er som at slå i en dyne, som at trække en streg i vandet og jeg er pænt træt af "de og dem" skal blande sig og give lus i skindpelsen.

Idioti.

Kommunen har henvendt sig en enkelt gang omkring jeg nu boede alene på adressen. Fordi AAB ikke har fået ændret navneskiltene. Det var der taget billede af og sendt til kommunen.... What gives??

Og ham bettefisen der er skøn.

Min lille hest på 1,80 går altså under betegnelsens mors pony. Fordi han er så sød, rar og godmodig at det kun være et stort ponyhjerte gemt i ham.
Fordi det er et kælenavn og fordi jeg elsker at kalde min store hest for Mors Pony.

Heheheh, vi var ude at ride her sidste forår og der kom en med sin islænder. Hun blev lidt mopset over at vi kaldte hendes islænder for pony.
Der blev hvislet mellem tænderne: "Det er en HEST!"


Noget helt andet er: Den er altså under 1,48. Så er det en pony.

På den anden side, så hedder Milano altså pony. Og Dino. Langhals, Mors Baby, Milan... Kært barn har godt nok mange navne.

Okay, så er selv en lille prulle på 1.55 sgu stor.
Er du halvt hobbit?

Du ser altså højere ud.
Og er lidt misundelig, så kan du nemlig ride ponyer med god samvittighed.