strigler.dk

...altid strigle?

Det er gonnok længe siden jeg har skrevet herinde. Jeg får afløb på Facebook, men nogle gange savner jeg strigler, fordi jeg følte, at jeg kunne skrive af karsken bælg her, mens jeg altid overvejer, hvad jeg synes jeg kan tillade mig på Facebook

Sjovt nok kan jeg stadig finde på at omtale mig selv som strigle og jer andre som mine med-strigler Jeg følger jo også med i jeres gøren og laden - på Facebook

Nu overvejer jeg at skrive noget debatskabende. Jeg har været til tandlæge, og slap med livet i behold, men sidder nu med efter-nerver og er rastløs. Men hvis jeg siger A, må jeg også sige B, og hvad nu hvis jeg ikke gider skrive noget de næste 5 år? Det går jo ikke

I morgen kommer smeden, og så kan julen bare komme an! Jeg har ikke redet en eneste gang i år. Det må være første år siden jeg begyndte at ride som 5-årig, at jeg slet ikke har redet. Det er sgu lige før det er en begivenhed! Men med to bogudgivelser og nyt job (stadig hos NORDJYSKE) plus det løse, synes jeg egentlig, jeg er lovlig undskyldt. Bortset altså fra, at det overhovedet ikke er i orden, når man har stalden fuld af dejlige heste

Har I prøvet HHansens nye spil, Qumuluz? D R sjaw

Som Ninie siger, er det kun dig selv, der er træt af dig. Alle vi andre synes jo du er et dejligt menneske, og vi synes også du er interessant at tale med. Dit liv er ikke mislykket set med andres øjne.

Jeg mener, forestil dig det var omvendt: At du selv syntes du var Guds gave til andre mennesker, mens alle andre ønskede dig hen hvor peberet gror...

Derfor spørger jeg, hvad du kunne have lyst til at gøre med resten af dit liv (Ikke hvordan du forestiller dig dit liv ville have været indtil nu hvis og såfremt...)?

Du minder mig om kvinder med rengøringsvanvid, der bare HADER at gøre rent. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor de absolut skal gøre rent hele tiden (mens de raser over at manden ikke står last og brast med dem i deres krig mod baciller)

Så lad dog vær'! Eller alternativt - så nyd det dog!

Du tænker hele tiden, selv om du åbenbart hader det. Du kunne være blevet filosof. Verdenshistorien er spækket med filosoffer, der har brugt det meste af deres liv på at tænke over den dybere mening med samme. Nogen af dem har opnået evig berømmelse for deres tankegods. Hvorfor skulle du ikke kunne det samme? Du kan nå det endnu!

Men du vil hellere noget andet med resten af dit liv. Hvad ville du gøre, hvis livet artede sig?

Det gør mig ondt, at du har det så svært. Det gør det virkelig. Det er bare umuligt at forstå, når man (gudskelov) ikke selv har det sådan

Når Mikkel slår sådan et digt op på Facebook, ved man jo hvor man skal finde forklaringen.

Ninie - Mikkel - Hvor gør det mig ubeskrivelig ondt for jer og jeres lille dreng

Mikkel wrote:

Lone Beck wrote:Okay altså, med fare for at lyde skingrende skør: Jeg synes damen har en pointe, hvis man ser bort fra det religiøse udgangspunkt. Man kan ikke sætte en formel på godhed. Det der er godt og rigtigt det ene øjeblik, er ikke nødvendigvis godt og rigtigt det næste.

Det er simpelthen for letkøbt. SELVFØLGELIG er godt og ondt ikke relativt.

Det er ALTID en skidt ide at slå ihjel, torturere, mobbe, stjæle etc. Og det er ALTID godt at hjælpe eller glæde andre. At påstå at der ikke findes universelle værdier for godt og ondt er noget vrøvl.
At vi altid så vil kunne diskutere specifikke detaljer, er en anden sag, men de store træk? Come on...

Come selv on

Det er simpelthen for letkøbt kun at forholde sig til de store træk. Livet består ikke kun af store træk.

Var det en skidt idé, da amerikansk politi skød og dræbte ham galningen, der var ved at æde en hjemløs?
Er det en skidt idé at torturere en terrorist, der kan fortælle, hvor bombe, der kan dræbe hundredevis af mennesker, er placeret?
Er det forkert at stjæle, hvis man er ved at dø af sult?

Det er altid godt at hjælpe og glæde andre, jow jow: Det er godt at være god, og det er skidt at være ond. Pointen er, at ingen holdninger/handlinger er gode eller onde i enhver sammenhæng. Heller ikke drab, tyveri, tortur m.v.

99E wrote:

Intunia wrote:Og fanden har skabt menneskerettigheder! ifølge Marie Krarup.
http://www.b.dk/politiko/menneskerettighederne-dem-har-fanden-skabt

Og så kom jeg til at læse denne "artikel".
Krarup er jo helt tydeligt skingrende skør. Fremragende eksempel på et menneske, der er religiøs på en aldeles skadelig måde.
Hvis man rent faktisk har LÆST hvad der står i bibelen er det altså svært at tage hele "Kristendom er ren godhed"-plapreriet for gode varer...

Okay altså, med fare for at lyde skingrende skør: Jeg synes damen har en pointe, hvis man ser bort fra det religiøse udgangspunkt. Man kan ikke sætte en formel på godhed. Det der er godt og rigtigt det ene øjeblik, er ikke nødvendigvis godt og rigtigt det næste.

Jeg er altså en lille smule træt af alle de mennesker, der mener sig berettiget til positiv særbehandling på baggrund af religion, seksualitet, hudfarve, køn, alder, indtægt, helbredstilstand, alder eller social baggrund.

Er der snart nogen grupper tilbage i verden, der IKKE har krav på positiv særbehandling?

Jeg kan godt se, at man kan være troende, selv om man er homoseksuel, men hvis man er troende, respekterer man vel dogmerne? I det mindste nok til ikke at demonstrere/provokere unødigt?

At tvinge en præst til at vie homoseksuelle mod hans vilje (og tro!) øger jo ikke respekten for homoseksualitet? Tværtimod vil jeg faktisk tro...

Jeg synes snarere at det er antifeministerne og sexisterne, som kræver at folk skal være ens. De SKAL med djævelens vold og magt passes ned i een ud af to kasser: mandekassen og kvindekassen. Og ingen egenskab eller karaktertrlk kan være til stede i begge kasser, hvilket uværgerligt gør rigtig mange af os - af begge køn- til "forkerte" eksemplarer, fordi vi ikke er som kvinder eller mænd SKAL være.

Haha, jamen fanatikere er superanstrengende

Jeg går naturligvis ind for lige muligheder for alle, uanset køn, religion, nationalitet osv. Men lige muligheder er nu engang ikke lig med at alle gør og opnår det samme i livet. Endsige ønsker det.

For at være rigtig feminist skal man vist føle sig "snydt" af samfundet/mændene fordi man er kvinde, og det gør jeg ikke. Jeg beklager, men efter min bedste overbevisning, er det kvinder, der undertrykker andre kvinder, og sig selv med. Jeg "opdagede" det første gang i min fjerne ungdom, hvor jeg var ung og smækker, men i øvrigt gik lige så dødssygt klædt som i dag og heller ikke brugte make up eller andre forskønnende tricks. Min fætter inviterede mig med i byen i Kolding sammen med hans slæng, og det kunne sikkert have været vældig hyggeligt, hvis jeg havde indordnet mig bedre. I stedet blev det en absurd affære, hvor jeg snakkede fint med fyrene, mens deres piger ignorerede mig iskoldt hele aftenen. Som i: De hilste ikke på mig, og svarede ikke, hvis jeg prøvede at snakke med dem

De var selvfølgelig ekstreme. Jeg tror ikke jeg har oplevet det så utilsløret siden. Men jeg har på den anden side heller ikke oplevet skidemeget, der har rokket ved dén erfaring, at det sgu ikke er mændene, der forsøger at presse mig ind i "rigtig kvinde-kassen".

Jeg har da mødt mænd, der ikke er værd at spilde 5 minutter på Og kvinder, der er værd at spilde meget mere end 5 minutter på Men generelt....

Helt ærligt: Om mænd (og kvinder) er idioter, fordi de er chauvinister, racister, tumper, psykopater eller andet, kan for min skyld være ét fedt

Jeg begriber ikke at folk insisterer på at hele verden skal indrette sig efter deres private særheder, og så er det sgu ligegyldigt om det er religion, sundhedsfanatisme eller noget helt tredje, der spiller ind.

Nu er hygiejnereglerne på et hospital selvfølgelig vigtigere end så meget andet, men jeg undrer mig f.eks. også over at bøsser partout vil giftes i en kirke