Search found 668 matches

by Line_Calano
Tue 24. Jan 2012 10:50
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)
Replies: 17
Views: 8973

Re: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)

Det er ikke nemt det her. Jeg synes jo på ingen måde jeg har en hest der 'stormer frem' men en hest med en stor galop som endnu ikke har kræfterne til at korte den ret meget mere ind. Og i øvrigt er jeg dybt uenig i at øvelsen på volten er god til at få dem til at lade være med at løbe. Det er klart de ikke kan løbe mens de galoperer på buet spor rundt på en volte, men det er ikke min erfaring at det har givet noget som helst når man retter dem ligeud igen.

Jeg synes volteøvelsen er en virkelig god øvelse for RYTTEREN. Man får trænet sin balance, sin evne til at lade hesten lande i rigtig galop, sit øje og sin rytme. For hesten synes jeg at den er god hvis man bruger den på lidt høje kryds så den får sprunget op gennem indvendige skulder. Det er en øvelse jeg bruger når jeg skal til at lære mine heste at gå spring på et buet spor, og altså skal forberede dem på at løbe stærkt i en omspringning. Der er MEGET lang vej til at Calle skal det. Der giver øvelsen hesten mere overblik og vænner hesten til at den ikke nødvendigvis har set det næste spring sådan i rigtig god tid.

Nej næste plan for Calle (ud over naturligvis en masse dressurundervisning og undervisning i spring naturligvis også) er at han skal have gjort sin springbue lidt kortere. det skulle også gerne komme efterhånden som han tager mere vægt på bagparten i afsættet og ikke sådan springer fremad (og her præciserer vi lige at han jo først springer fremad hen over springet men altså ikke forlænger sine galopsspring på vejen derhen andet end hvis jeg lægger schenklen til og beder ham om det). Måden vi vil arbejde med springbuen er at lægge en bom bagved springet. MEn det kan man naturligvis ikke starte med, så han skal lige være lidt bedre til at galoppere hen over to-tre bomme i træk uden ind imellem at ville springe det hele.
by Line_Calano
Sun 22. Jan 2012 22:23
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)
Replies: 17
Views: 8973

Re: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)

selvfølgelig kan man starte med to bomme og det gør vi egentlig normalt altid, jeg mener dog stadig der er andre ting der har højere prioritet i hans uddannelse end lige præcis den øvelse. Helle har redet den øvelse i dag på grå, men det er jo noget andet.
by Line_Calano
Sun 22. Jan 2012 20:30
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)
Replies: 17
Views: 8973

Re: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)

Det tror jeg ikke han har balance til for alvor endnu. han lander jo stadig noget på forparten og bruger et par galopspring på at få vægten bagover, så jeg har ikke villet udfordre med for meget buetspor i landingen endnu.
by Line_Calano
Sun 22. Jan 2012 18:58
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)
Replies: 17
Views: 8973

Re: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)

nårh ja svar til ped:

Jeg synes langt fra han er klar til at gå stævne. Der vil jeg kunne ride rundt i rimelig balance, uden bukkespring, på en bane på en meters penge. Det bliver nok i midten af marts eller sådan noget.
by Line_Calano
Sun 22. Jan 2012 18:55
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)
Replies: 17
Views: 8973

Re: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)

Jeg er jo ikke overraskende ikke enig med dig pia.

Personligt ville jeg sørge for den var styrbar med retning og hastighed (og kunne STOPPE), inden jeg ville præsentere den for en bane.

Jeg ville heller aldrig bede en unghest springe mere, når jeg vidste den var træt og dermed ikke kan gøre det optimalt.

Desuden tror jeg ikke på bukkespring kommer af 'overskud', men snarere frustrationer over 'træningen', hvilket jeg egentlig også synes den viser ret tydeligt i videoen.


Først til det første: retning, hastighed, accept af biddet og ikke mindst dressur. Jeg synes jo det er svært at træne en løsning på et problem man ikke har. hvorfor det er enormt svært for mig at træne at den ikke er nem at styre på springbanen til den daglige træning hvor jeg kan ride 10m volter inden for hovslaget, slangegang på 4 buer i min 20*40 ridehal, lige op ad midten, parader med bagbenene under hoftehjørnerne etc. tilsvarende kan jeg i skoven både variere tempo op og ned samt dreje ind ad en lille sti i temmelig højt tempo. Problemet opstår dermed på springbanen og skal efter min bedste overbevisning løses der. Jeg synes det bliver bedre og bedre for hver gang. vi kan nu få ro på og balance i galoppen igen mere eller mindre rundt på kortsiden, og som du ser er det her jo ikke en bane med mere 4 enkeltstående forhindringer således at der kan lægges en volte ind til den er i balance og kan rides på springet.
Jeg tror ikke på at man kan lære nogen noget som helst uden på et eller andet tidspunkt at få forvirret dem. Det er muligt at nogle af de hellige guruer fra fortiden kunne, men jeg har endnu til gode at se træning af en hest, hund, kat, kanin eller skolebarn for den sags skyld hvor man ikke på et eller andet tidspunkt i indlæring af nyt får en konfliktadfærd. Det har vi naturligvis også noget af i træningen af calle, men jeg synes han er kvik og hurtigt lurer hvad det er vi forventer.

Det næste er det her med trætheden. Det er jo ikke sådan at den står med skrævende bagben og dirrer op over lænden når jeg hopper af den. Den er stadig så rigeligt frisk at den efter at få sadel og trense af løber rundt og leger med helles hund i både galop og bukkespring. De springer altid med mere overskud i starten, specielt de unge som endnu ikke har formået at økonomisere kræfterne for alvor. Da grå var gående for alvor var en del af hans træning galop 12 km i skoven mindst en gang om ugen. det kunne han gøre uden at svede eller puste andet end et minut eller to. Alligevel kunne jeg da sagtens mærke rundt på en bane til et landsstævne at han sprang med MEGET mere overskud og overblik på nr 1 end på nr 15. Det er vigtigt i min optik at hestene lærer at give lidt ekstra, ikke til et punkt hvor de ikke længere forstår hvad der sker, men til det punkt de igen og igen vil opleve til stævnerne i finalen.

Det bringer os næsten naturligt videre til den med bukkespringene. Der vil jeg først gerne spørge hvad der frustrerer unge heste når de i flok på folden slår bukkespring mens de ryster på hovedet og hviner?
Dernæst er min oplevelse af springheste (både rutinerede og urutinerede) at de tit lander lidt i bukkespring hvis de har lavet et spring der var lidt ud over deres fysiske formåen. På de rutinerede er det således ofte på opvarmningen jeg har oplevet det, lige inden jeg skal ind og ride en lidt større klasse. Der springer jeg gerne en carré okser med lidt bredde på. Jeg prøver så vidt muligt at ride frem til en lidt tæt afstand uden at have pres på tøjlen. En opmærksom springhest vil her gøre sig ekstra umage og dermed strammer det lidt i overlinien på dem. Dette får nogle af dem til at lande i et bukkespring eller to. Tilsvarende er min oplevelse af nogle af unghestene når de for alvor begynder at finde ud af hvordan man springer rigtigt gennem skulderen og lukker ud bagi. Der vil de nogle gange gøre mere end de sådan lige var klar til og så vil det uværligt stramme i overlinien hvilket igen giver et bukkespring eller to. Derfor mener jeg det er et udtryk for at han er begyndt at have overskud på springene, ikke at han synes det fedeste i hele verden er at springe og derfor lige slår et glædesbukkespring.
Hvis den gjorde det i frustration så vil jeg jo mene at den skulle være nået videre end bukkespring nu da den jo tydeligt ikke bliver belønnet for denne adfærd (jeg ændrer ikke min ridning fordi den har hovedet mellem forbenene). Det er jo efter min opfattelse noget af det der kendetegner frustration hos heste, at adfærden i et eller andet omfang eskalerer indtil de får den ønskede virkning. De finder på nyt hvis ikke det de gjorde virkede og her kan de ifølge min erfaring blive meget kreative og MEGET voldsomme.

til dem der ikke kan se videoen er der her et link
http://www.youtube.com/watch?v=Vx1ROrZiG5k&feature=youtu.be

Tak for de pæne roser fra jer andre i øvrigt. Jeg gør hvad jeg kan og er jo langt fra verdensmester eller guru. Men synes jeg opnår hvad jeg vil med glade heste der arbejder for mig og kæmper med når det gælder.
by Line_Calano
Sun 22. Jan 2012 16:04
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)
Replies: 17
Views: 8973

nu kan man næsten springe en bane på Calle (video)

Altså ikke sådan at servoen for alvor er helt på plads ej heller bremsen. men det kommer da tættere og tættere på noget man rent faktisk kan kalde ridning.

Calle er nu sprunget en 10-12 gange hos mig. Vi springer ikke højt, det skal nok komme, men vi forsøger at få ro på og få ham til at acceptere at jeg har en holdning til tempoet. Han er efterhånden blevet så stærk rent fysisk at der er overskud til bukkespring, det giver sig mest til udtryk i starten. Heldigvis betyder det også at han er ved at have fået kræfter til at lave lidt mere end et godt spring på en træningsdag. Han viser sig i mine øjne at være temmelig forsigtig og har nu kræfterne til at springe sig fri når han får rodet sig ind i nogen han ikke lige kan rode sig ud af.
Hans teknik bagi kommer stille og roligt, til en start var jeg egentlig ikke alt for imponeret over den, men jeg synes faktisk det er blevet rigtigt godt. Foran har aldrig været et problem, men bagi har han helt tydeligt manglet kræfter op over lænden. Det kan man også se til sidst på videoen hvor han er blevet lidt træt i sin overlinie, der springer han dårligere bagi.
Hans største problem lige nu, ud over den manglende vilje til at lade piloten bestemme hastighed og retning, er hans enormt store galop. Der er på videoen 14,20 m fra krydset ned til okser. jeg traver ind over et spring på 50 cm og får alligevel MEGET tæt. Normalt til stævne vil der være mellem 14 og 15 m og der er springene MEGET større og vi kommer ind i galop. Det skal trænes og er egentlig også årsagen til at vi traver ind med en bom foran, for at tvinge ham lidt til at tage vægt bagi og springe på et afsæt i stedet for at løbe derned og springe på tempoet. Jeg vil dog 100 gange hellere have sådan en hvor vi skal korte gallopen ind end sådan en hvor man skal ride derudaf for at nå det. specielt når vi kommer ud i terrænet bliver det godt at kunne nå frem på distancerne.

Videoen er optaget i vores ikke alt for lyse hal og opløsningen er derefter. Jeg håber I kan se lidt alligevel.
by Line_Calano
Tue 17. Jan 2012 14:46
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: 46 dage til termin
Replies: 14
Views: 7604

Re: 46 dage til termin

Jeg har snakket længe med hysse og hun har lovet mig at det er et skimmel hingsteføl med 4 sokker og blis. Springe skal den nok kunne, og bevæge sig er jeg heller ikke så bekymret for. Jeg håber favorit giver lidt længere ben og lidt mere velrejst hals. Bortset fra det har hysse jo resten.

Vi lever nok med anden farve og andet køn hvis det ikke bliver helt som bestilt. Det vigtigste er jo at den er sund og rask.
by Line_Calano
Mon 16. Jan 2012 23:58
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: 46 dage til termin
Replies: 14
Views: 7604

Re: 46 dage til termin

Det var Steen Bo Larsen fra Højelse hesteklinik, han har været top professionel hele vejen.
by Line_Calano
Mon 16. Jan 2012 21:53
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: 46 dage til termin
Replies: 14
Views: 7604

Re: 46 dage til termin

Corini er efter Coronado på en Corlando/Goldfinger hoppe. moderen selv blev aldrig kåret da hun døde under foling. mm goldi gik DM med hende der har avlet corini og har ud over coporani (corinis mor) lavet to b-heste i spring. den ene en helbror til coporani og den anden efter mago xx.

Goldi selv var kåret i RDH og ligeledes var hendes mor Lutana (Luxemburg/Weinbrand), der endvidere var sølvmedaljehoppe. Helsøster til Lutana, Lu er mor til Grandeur DH 342 efter grandis (kåret avlshingst og S-hest i dressur). Grandeur har primært lavet dressurheste, men altså også et par spring og militaryheste.

Corini selv er kåret i hovedstambogen i det tyske oldenburg verband.
by Line_Calano
Mon 16. Jan 2012 21:15
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: 46 dage til termin
Replies: 14
Views: 7604

Re: 46 dage til termin

hun er i fol ved favorit ask (diamant de semily/Darco/Quidam de revel)

Og er sat i gang tidligt fordi hun gik tom den første sæson vi prøvede. ny dyrlæge på og vupti vapti så var den i fol i første forsøg.