strigler.dk

Haha... sej kat, ham Milo. Og jeg kan da godt forstå, han foretrækker at bo hos jer og hønsene, hvis han kommer fra et af de der hjem, hvor de ikke kan finde ud af at passe ham ordentligt...

99E wrote:Kort:
Vi havde PP på mindre end 2 HA. Seriøst. Find PP-bogen og tjek FB-gruppen. Jeg tror den hedder Paddock Paradise Denmark eller noget.
OG JA, du skal søge tilladelse til at grave vandhul.

Tusind tak for svaret. Jeg vil prøve, om jeg kan finde gruppen på Facebook.

Jeg har en rigtig, rigtig fin bog omkring det der med at lave lækre hestefolde... "Herligt Hesteliv", hedder den, og er skrevet af Inge A. Futtrup. Konceptet er vist ikke heeeelt Paddock Paradise, men konceptet er alligevel nogenlunde det samme. Min store drøm var at lave en fold med en bakke, en klynge træer, et "sandbad", en grus/sten-sti og et vandhul.. men så virker 2 ha pludselig af meget lidt. Måske skulle man bare gå i gang og se, hvad det kan blive til? Især hvis mine planer lykkes, og jeg kommer ned på 4 ponyer, som kan dele fold med hinanden... så er der pludselig endnu flere muligheder.

Et spørgsmål... som nogen af jer kloge strigler herinde garanteret kan svare på... Hvis man nu gerne vil grave sådan et vandhul på sin fold... er det så noget, man skal søge om tilladelse til? Det skal jo nok være lidt større og lidt dybere end den gennemsnitlige havedam.

Nå, må hellere komme tilbage til det der med at fejre kærestens fødselsdag... han kommer hjem fra frisøren lige om lidt, og så skal vi ud på tur. Og gå så lige væk, havgus... TAK!

Det er en "sofasennen"... med papir på sin herkomst og alting. De var bare lidt nærige med den hvide maling, da de lavede ham. Til gengæld har han i størrelse og energi, hvad han mangler i hvide aftegn i ansigtet.



Jeg synes, det lyder, som om du, din niece og hendes hund har fundet en rigtig god løsning, som vil kunne gøre noget godt for jer alle, Gunilla. Hund bliver glad og får mere selskab, niece slipper af med sin dårlige samvittighed, og hund kan give dig selskab, kærlighed og masser af dejlige gåture osv.

Whauw hvor ser det lækkert ud med det der paddock paradise... det gad jeg også godt lave til mine hypsere. Jeg er også misundelig på de dersens træer...

God bedring med hunden, MissSophie... stakkels lille fyr. 12 skruer er da en del...

Jeg skal først og fremmest bare nyde, at det er FREDAG i dag... og weekend lige om hjørnet.

I aften er der opstart på årets Vild Med Dans... og det er det jo tradition, at vi hygger til derhjemme på denne tid af året. Det har vi gjort i samtlige 8 år, vi har været sammen.

Og så kan vi se frem til en weekend, hvor vi skal fejre kærestens fødselsdag i morgen (han har bestilt rundstykker til morgenmad og udflugt til enten Skagen/Råbjerg Mile eller Løkken/Rubjerg Knude, god aftensmad samt en tur ud og lytte efter krondyr efter aftensmaden), og på søndag skal vi til Åbent Hus hos Kinnerup Hesteartikler.

Det bliver en feeeeed weekend!!

Hvor er det bare forfærdeligt, Lena.... Det er et mareridt, ingen forældre burde være nødt til at gå igennem. Og det er en af den slags tragedier, som skaber ringe i vandet og berører dybt. Stort kram til dig...

Det gør mig så ondt, at du har måttet sige farvel til din Alpha, Randi. Kæmpe kram og mange tanker til dig...

Hvordan går det med strandingen i Bremen, Stiamata Doamna? Er I sluppet ud igen? Eller hygger I jer stadig dernede?

Super fine billeder alle sammen... men skal jeg vælge, kan jeg bedst lide 1, 3, 9, 10 og 11.

Jeg hverken kan eller vil sætte pris på mine kæledyrs liv. Det er og vil altid være en vurdering i hvert enkelt tilfælde, ud fra hvad dyret skal igennem, kontra hvad dyrets udsigter er for et godt liv bagefter. Selvfølgelig har jeg da sikkert også en økonomisk smertegrænse et sted, men langt hen ad vejen kan man jo godt finde en løsning på en høj dyrlægeregning, selv om man ikke ligefrem er formuende, så den er for mit vedkommende ikke forud defineret. Jeg har da nogle gange stået med dyrlægeudgifter på 20.000+ kr., men så har der altid været hjælp at hente; enten ved at dele regningen op og betale over nogle gange, eller alternativt fedte lidt for min bank.

Herhjemme var det intet problem at vænne katte til hundehvalp... heller ikke gamle Rokki birmakat. Jeg gjorde det på den måde, at de første gange, katte mødte hvalp, havde jeg sørget for på forhånd, at hvalp var MEGET træt og derfor faldt om på køkkengulvet og snorksov med det samme, så kattene i ro og mag kunne nærme sig ham og snuse til ham. Da hvalp så flyttede ind for alvor, havde jeg sikret, at kattene havde masser af "helle-steder", hvor hvalp ikke kunne komme i nærheden af dem, og hvor de kunne trække sig tilbage og være i fred. Nå ja, og så fik de selvfølgelig ikke lov til at være alene sammen de første par uger.

Det har fungeret rigtig godt herhjemme. Status i dag er, at Astrid og Alexandra ELSKER hund. De putter gerne hos ham, nusser ham og leger med ham... men der er ingen tvivl om, at det altså er DEM, der bestemmer. Rokki og Skye, birmaerne, hilser pænt på ham og lader ham af og til dutte dem lidt med snuden, men Rokki elsker samtidig at drille ham ved at sætte sig et sted, hvor hund ikke kan nå ham og nidstirre hund, til han bliver fuldstændig vanvittig og begynder at hoppe rundt om sig selv og gø (heldigvis gør han det ikke ret meget længere - det var sjovere, da hund var hvalp). Albert og hund har ingen relation til hinanden. De bor bare i samme hus. Punktum.

Staldkattene kan begge to godt lide hund og knuselsker ham gerne meget og længe.

Men jeg gætter på, at meget også kommer an på hvalpens temperament og adfærd... og den enkelte kat.

Her er et lille eksempel på, at hund og kat ikke altid behøver være... nå ja... hund og kat.