strigler.dk

Nå, ja - men jeg vil osse gerne ha en lagkage.. ikke fordi jeg kan lide lagkage, for det kan jeg ikke - men det kan han . ...så i ren kjærlighed vil jeg da gerne ta en lagkage i hus, på trods af egen modvilje...Det ER da kærlighed?!

Og selvom det ikke er en NIna-salgsannonce så kan han ses præsenteret her ( for alle jer, der ikke er på FB..) : www.davernum.dk

PS: vanligt er IKKE et sjofelt ord - just so you know...

Jillow: du er en latterlig og intetsigende personlighed - og som vanligt er du osse dum.
Men det kan du vel ikke gøre for?

Jeg har hørt at du har en sag mod mig hos nogle advokater - den har nok varet i 300 år - en såkaldt injuriesag, men det kan jeg jo ikek hjælpe dig med sådan rent juridisk, for det står jo til troendes at du er dum - som snot.
Snothamrendedum.

Jeg KAN jo ikke beskylde dig og injuriere dig for noget, som er usandt. Sandeheden er jo grum nok: du er dum.
Altså i betydningen: dybt uintelligent.

Regina Spector er ossse god: http://www.youtube.com/watch?v=SGTDRztaCCw

Egentlig husker jeg forelskelse som en uønsket vanvidstilstand - så det er ikke det jeg er , skulle jeg mene.

Næh, jeg er ikke forelsket.

Det er bare kærlighed.

Først må jeg sige, at glæde er implicit i at høre Annie Lennox - for hun er da supergod. Prøv hende på Youtube...

Men det var ikke det jeg ville sige...jeg ville udfordre Annette med et rent glædesindlæg.....uden kanter og skarpe hjørner - lad os se om det funker.
Om vi kan kapere det.

Jeg er glad. Jeg er for det meste bare fuldstændig glad - for første gang i mange, mange år - måske for første gang nogensinde??
Jeg er selvfølgelig glad for mine børn - men det er noget andet - og for mine jobs, men det er virkelig noget andet.

Nu er jeg glad, fordi jeg har fundet - ikke min bedre halvdel, ikke den anden brik i puslespillet - men den, der gør mig mere - og hvem jeg kan sige: hver for sig er vi meget - sammen er vi mere.
Og sådan føler jeg det: sammen blir vi mere.

Men - nu skal vi jo osse være jordnære - så det er osse manden, som gerne laver mad og tømmer skraldespand ( det gør jeg aldrig) - men som osse er herre over værktøjet og gerne bygger mig en egetræsreol - eller en stol med drejede ben .... eller et spisebord -
Eller som har lært at massere, så jeg for første gang i flere hundrede år kan føle lindring i min lorteryg - og som græder. når han er ked af det ( det gør jeg aldrig), og som synes at jeg skal sende penge til min yngste datter og være sød ved min eksmand, som jeg afskyer.... og som maler billeder, som jeg beundrer og helt uselvisk lærer mig mere om at male - og er glad for al den gode respons jeg får - uden at tale om sig selv og egne malerier....


Og som bærer alle de tunge byrder for mig, uden at jeg skal spørge - og som sir at jeg ikke må arbejde mere end min ryg kan tåle - og som får bekymrede rynker, når jeg har ondt - og som tager ansvar, hver dag og mere når jeg ikke orker.


Og som siger til mig, at han er så ked - og jeg må lytte - og så gør jeg det - og han blir græder uden skam - og taler - og blir glad, fordi jeg ER.

I am overwhelmed.....

Jeg er glad.

Jeg er rigtig glad.

Kh Lone - som - er glad

Vi fik avocado med rejer og hjemmelavet dressing og hvidløgsflutes.
Det er godt.
Det er faktisk virkelig godt.
Og det er nok osse sundt....

Og så fik vi rødvin - som jeg nu drikker mere af, mens kæresten udsover sin influenza.

Kh Lone

(ret lige mine slåfejl, tak)

Som du befaler :linski:

For fanden da - jeg blev helt grædefærdig af at læse Annettes indlæg!

Hun har ret, Camilla - det er nu du skal væk, og ikke i morgen, eller om lidt - men NU!

Jeg har aldrig levet i et voldeligt forhold, eller noget der ligner, men jeg har levet sammen med en person, hvis forhold til virkeligheden var stærkt fordrejet - nærmest en patologisk løgner - og Annette har ret: når man lever sammen med en form for sindssyge, så blir det unormale normalt.
Jeg vidste sgu ikke til sidst hvad der var op og ned - og min virkelighedsopfattelse var ikke truet af vold, eller noget - jeg kunne bare rejse mig og gå. Men først skulle jeg gennem et helvede med depression og selvbebrejdelser og så videre og så videre - men så gik jeg.

Det skal du også gøre.
Dit liv og velfærd er i fare og din datters med.

Hvis det er her og nu, kan jeg måske nok skaffe dig husly i København for en kort periode.



Lone

hej Camilla.

Det er måske ikke tiden for dig til at granske for meget i hvorfor - det er sket og nu skal du videre.

Det er en ganske forfærdelig situation du er i, men det er godt at du er parat til at give slip - for du kan ikke redde ham, ændre ham, hjælpe ham.

Jeg vil råde dig til, at være helt åben omkring al dette - også overfor hans familie, for manden har jo et gigantisk problem - som nu også er blevet dit. OG han har da brug for hjælp, selvom man mest når man læser det du skriver, har lyst til at skyde ham.

Jeg tænker lidt om ikke du kunne få en til at bo hos dig for en tid, så du ikke skulle være alene?

Og hvis du gerne vil helt væk i en periode, så kan du låne mit hus de næste 3 måneder, eller noget af tiden - jeg er ved at flytte, så det kommer til at stå ubrugt for en tid.
Det er ihvertfald svært at finde dig her.