strigler.dk

Jeg ville starte med at se på hvilke faciliteter, jeg havde til at holde høns på/i.
Det er ret afgørende for hvilke racer, der "duer". Altså hvis de fx slet ikke kan flyve duer det jo ikke, hvis ens hønsehus er sådan et med højt placerede siddepinde, hønsene ikke kan komme op til...

Og så ville jeg - for sådan er jeg - gå efter en race, der også er værd at spise og acceptere hvis det betød jeg skulle have forholdsvis mange høns for at få dækket æggebehovet.

Og så ville jeg gå på biblioteket og finde "Høns til husbehov" og et par hønseracebøger og derefter finde den lokale fjerkræforening.

Her er til to voksne, to småbørn der ikke spiser noget og frokost dagen efter (lad os lege der er til 3-4 mennesker, især hvis man spiser brød til...)

Du skal bruge:
Lidt olie
300 g hakket oksekød
1⁄2 tsk groft salt
friskkværnet peber

125 g tørrede ægnudler

1 liter salat revet i grove stykker og/eller rucola
3 nektariner i tynde skiver
1 agurk i 5 cm stave
2 finthakkede rødløg
200 gram feta
1 1⁄2 spsk hvid balsamicoeddike
1⁄2 tsk groft salt
friskkværnet peber

Sådan gør du:
Lad olien blive varm i en pande. Steg kødet ved kraftig varme og under omrøring i ca. 3 min. Drys med salt og peber.

Kom imens nudlerne i en stor gryde med kogende vand tilsat salt. Hænd vandet fra når de er kogte.
Klip nudlerne i lidt mindre stykker og vend dem sammen med kødet og det gemte nudelvand.

Bland de lune nudler og kød i et stort fad sammen med salat, nektariner, agurk, løg og ost.
Dryp balsamicoeddike over og drys med salt og peber.
Spis fluks.

Jeg har knap nok tid til at svare på SMSer lige for tiden.
Jeg er tilbage på arbejde, Mikkel kører børn ind i vuggestuen, der er deadline for årsplaner i alle 8 fag/klasse-konstellationer, jeg har første september og Mikkel har travlt med studiet ved siden af babyorlov/arbejde.
En gang imellem husker jeg at læse avis (men jeg har fx mistet Peds kronik, læser om lidt), men generelt husker jeg ikke så meget (fx kan jeg ikke huske hvad "en hel nats søvn" føles som...).

Altså om ikke andet kan du vaske/rense stenene og sy en varmepude med dem i - sådan en, man varmer i mikroovnen.

BeritH wrote:

Her har jeg lige overstået to ugers lækker ferie med en god blanding af afslapning, sjove aktiviteter og praktiske projekter og er tilbage på jobbet igen... nøj, det føles trælsomt. Men jeg elsker jo heller ikke ligefrem mit job...

Frieser er der ikke mulighed for at du kunne finde et andet job? Så langt jeg husker tilbage, har du været meget lidt begejstret for det job, og det er sgu da en træls måde at henslæbe sine dage på. Livet er for kort til lortejobs (og tro mig - jeg taler af erfaring)

Her er jeg altså på BeritHs hold...
Jeg synes du skal prøve at gøre noget ved den der jobsituation...

Og ja - bare arme og korte bukser i 9 graders varme.
Heroppe føles det "varmere end det er".
Især hvis solen skinner og man kan undgå vind.
Luften er tør (= føles varmere end Danmarks fugtigere luft) og solen brænder godt igennem (lidt som når man er i bjergene...) og luften er meget klar.
Men vinden, hvis der er en, er pivkold fordi den næsten altid kommer ude fra havet (og det er KOLDT!) - og er der ingen sol, føles det pludselig "lige så koldt som det er".
9 grader kræver ærmeløse trøjer og korte bukser, især hvis jeg skal skubbe en tvillingevogn rundt og/eller bære på mindst et barn, der ikke gider sidde i en vogn og glo. Og så kræver det et par vandflasker...

I dag - hvor vejret naturligvis er awesome - har vi for anden gang fejret fødselsdag for føllene... Nu er de et helt år.
Og vi hver hverken tabt dem på gulvet, ladet dem falde fra puslebordet eller smidt dem i havet.
Hurra for os!
Og også hurra for dem.



De var jo BITTEbittesmå!


De har fået gaver og FødselsdagsFrugt og flødeskum og sager!


Vi FaceTimede med familien (dem, der kunne) til morgenmaden - fødselsdagssange og "Næh-og-ih"'er i store mængder...
Og nu sover de - trætte oven på al den ståhej og det nye legetøj...




De er ET HELT ÅR!
Og de kan bevæge sig (meget hurtigt!) og er begyndt at rejse sig (NOGEN *hostNUKA!!!host* er ind imellem meget overmodige og rejser sig, slipper alting og ser stolt ud i cirka halvandet sekund) og begynder sikkert snart at kunne få glæde af gåvognen...
De spiser ind imellem andet end "hjemmelavet mælk" (og vi er nu i Danmark at betegne som langtidsammere, tror jeg...) - og de har fået vuggestueplads fra 1. august.

De er store - juhuuu! Mere af det!
(Jah, jeg er altså en af dem, der indtil videre synes det er sjovere jo større og mindre babyagtige de er...)

Hurra for Grøn og Orange!

Det er sygt meget sommer!
SE SELV!!!


Blomstrende timian!






UDENDØRSSERVERING!!!


Jeg har en måneds barsel/ferie tilbage - så skal jeg på arbejde igen (JUHUU!!!) - vi venter stadig på vuggestueplads...
Mikkel har 6 ugers orlov, han kan trække på efter jeg starter - nåhja, og skoleåret starter med tre dages telttur i fjorden. Spændende om ungerne kan klare sig med mælk i kop til den tid, eller om Mikkel og ungerne tager med på teltturen...


Lige for tiden er vejret (som man ser...) godt, så jeg får gået nogle laa-aaange ture med vognen mens ungerne sover - ind imellem lige med et smut forbi yndlingscafeen efter en kop kaffe...
Kan I huske, jeg smadrede foden for 100 år siden i et trafikuheld? En ortopædkirurg lappede den sammen og sagde at den var helt tiptop.
Det gør så også kun ondt, når... Øh, jeg er i live og ikke er i fuld narkose... Pænt meget ondt. Satser på, han havde ret, da han sagde, at jeg ikke kan slide den værre ved at gå på den...

En af fordelene ved at bo i Grønland er, at vi ikke behøver beslutte hvor meget festivitas vi gider banke op på ungernes 1-årsdag (midt i sommerferien, "ingen" er i byen...).
Vi kan - så sent som dagen før - smide en åben invitation på FB og bage nogle kager, og så er det totalt okay stil.
(Så sent som i sidste uge fik jeg sådan en "Nåhja, der er fødselsdag for J i morgen! Efter klokken 17. Ses!")
Vi kan også lade være - sejle i fjorden eller tage på restaurant eller hygge os derhjemme eller hvad ved jeg.


Edit:
SÅ GÅ DOG ORDENTLIGT NED, SOL!!!
Det er jo umuligt at holde en fornuftig sengetid med det "nattelys":

Lena wrote:Skal I have hund igen?
Vi har kun været uden hund et års tid eller to............ husker det ikke helt, kun at det var tomt selv om vi havde to små børn......

På et tidspunkt ksal vi.
Helt sikkert...

Men vi havde egentlig kun Sheila her på dispensation - man må eeeegentlig ikke have hund i de her lejligheder (hverken iflg. kommunens hundeforordning ELLER lejereglementet).
Vi fik lov - ligesom de andre, der havde dyr med fra den gamle flådebase i Grønnedal - til at tage den hund med, vi havde.
Mikkel vil - ikke kun for vores skyld - lobby'e for at der gives en generel dispensation for vores blok (hvor der kun bor ansattte ved Forsvaret med familie) med forskellige argumenter. Bl.a. at det er megasvært at rekruttere folk til stillinger heroppe, og at det vil være lettere hvis man kan lade folk tage deres hund(e) og kat(te) med. Der er mindst en anden familie, der gerne vil have en hund, og vores naboer har simpelthen "udlånt" deres hund til noget familie mens de er heroppe.

Men vi skal nok ikke have hvalp lige nu.
Vi bor på 7. sal med et åndssvagt trægulv (der ikke er hundetis-sikkert) og to småbørn - det er ikke umiddelbart kompatibelt med en hvalp.
Så hvis vi skal have hund nu-agtigt skal det være en "genbrugshund" - enten en cocker fra DK eller en lokal Nuuk-hund fra enten internatet eller ia privat formidling. Nuuk-hunde er bare lidt store til at være lejlighedshunde, synes jeg - de er sådan labrador/slædehunde-blandingsagtige. Et par voksne, fornuftige cockere står øverst på min ønskeliste, når det kommer til hunde... Ja, gerne et par: belært af årene med Sheila synes vi det er bedre at have mere end en hund. Også selvom de ikke skal være særligt længe alene hjemme, fordi vi jo begge arbejder 10-15 minutter fra hjemmet...

Hvalp, senere?
Jah, måske. Hvalpe er jo søde...

Sådan en lasagne med vaskemaskine knaser så skønt. Men den kan ligge lidt tungt i maven!

HVordan går det?
Er de ved at have fundet det rigtige medicin til dig?

Det er sært.
Det er sådan nogle småting, der er sære - at komme hjemf ra DK og ikke skulle hente Sheila.
Min første tanke, når jeg rydder af efter ungerne er stadig - "Det der kan Sheila få...".
Det er sært at skulle samle tabt mad op fra gulvet.
Og at ikke have en hund op ad mig når jeg ammer. Ikke at have en hund i sengen. Ikke at blive nedstirret når jeg er på toilettet...