strigler.dk

Jeg var inde og se fasandræberne i sidste uge. Jeg er nysgerrig efter at høre,hvad du mener om den, Misssophoe, vil du skrive herinde, når du har set den?

Det er en fascination. De ses oftest i pil, forsythia og forskellige typer af søde kirsebær, men kan i teorien findes i alle slags planter. Det er en fejl i celledeingen i en skudspids, der gør det. De er sjældent stabile, sådan at forstå at man kan formere skuddet op og får en plante med lutter flade sammenvoksede grene. Men enkelte mutanter findes, som stabilt danner fascinationer. En af dem er dragepil, salix 'sekka' som på alle ældre grenpartier danner fascinationer.

Ja, nu er det oktober og jeg stresset over min flytning - og over min stress - og over min kommende arbejdsløshed.
Jeg skal være ude af hytten her og have den rengjort og med huller spartlet til D 20 om morgenen.....men jeg har først overtagelse af det ny hus pr første november. MÅSKE kan jeg flytte ind før...men det ved jeg ikke før D 15. Argh,


Kan sandsynligvis låne et par campingvogne hvis det er....det er bare ikke verdens mest funktionelle løsning med tre voksne børn, en hundehvalp og to katte :-D
Nogen må tage potteplanterne på pension i de dage. Dem nægter jeg at gå og træde i i en campingvogn

Årh, han kunne da have været smart og lavet den som en ompodning af en anden stammerose, så kunne han lave den i februar og sælge den til dig pr første juni!


Planten er en buskagtig perikon (hypericum inodorum) i en eller anden navnesort, der er efterhånden et utal af sorter, som primært varierer i forhold til frugtens farver i umoden tilstand.

Mig bekendt er det ikke noget der findes i alm produktion.
Du kan måske bestille den hos rosenplanteskolen i løve, hvis du vil betale for at få den lavet.

Du kan også lave den selv. Enten ved at "trække den op" fra bundpodning, dvs skære en nyindkøbte rose langt tilbage, vælge det kraftigste skud den sætter, pille alle andre skud af, binde det udvalgte skud til stok, knibe toppen på skuddet, når du har den ønskede stammehøjde. Fjerne bundskud og skud der bryder fra øjne på stammen...Og så bare knibe og knibe og knibe alle de topskud der brød, da du kneb den oprindelige top, til du har en passende krone. Knib hver gang over tre-fem blade og altid over et blad der vender væk fra kronens midte.

Eller også kan du selv pode en på en stamme af hunderose, som du først har trukket op til ønsket højde.
Sidste metode er den hurtigste, men den første giver den mest hårdføre plante med det længste liv

Det gør mig ondt både for jer og for lille Benjamin som ikke nåede at lære jer at kende, at vokse og at lære.

Jeg har ikke særlig mange penge at bruge af, hvis uheldet en dag skulle være ude. Det betyder, at hvis det ulykkelige skulle ske, at en af mine dyr fik en sygdom som krævede store summer, så ville jeg under alle omstændigheder være nødt til at overveje hvad der skulle ske. Jeg kan ikke uden videre betale mange tusinde kroner til en dyrlæge. Heller ikke, hvis dyrets liv afhænger af det.
Man kan mene at jeg i så fald ikke burde holde dyr, hvis fx et bækkenbrud - eller som i Grys tilfælde med katten med de dårlige tænder - ville betyde en aflivning og ikke en operation. Men det er vilkårene.
Havde jeg stået alene med bestemmelsen, da Ajas cacao måtte indlægges på hestehospitalet anden gang, så var det nok heller ikke sket. Uanset hvor dejlig en hest han var.

Jeg har generelt hele mit liv igennem haft hund og kat sideløbende og da mange af dem har været genbrugsdyr, så har jeg jævnligt skulle vænne ældre dyr til nye dyrs tilstedeværelse i hjemmet.
I hund/kat problematikken er udfordringen mest at passe på at hunden ikke jager kattene, en ung hund vil ofte gerne lege med kattene og en ældre hund kan have lært at jage med katte tidligere.
Så det jeg gør er i reglen at jeg holder øje med dem, kalder hunden ind hvis jeg kan se at kattene begynder at føle sig irriterede eller pressede af hunden, sørger for at kattene har et sted de kan æde uden hunden kan genere dem eller tage deres mad og at hunden har et sted den kan sove som er lidt væk fra kattenes yndlingssteder, men tæt på familien, så den ikke føler sig udstødt af at blive sendt i kurven.
Så plejer det hele at gå af sig selv efter en kortere eller længere periode med reserveret opførsel fra kattene.

Vi har nylig fået hundehvalp på fem måneder. Det tog Skinke på seks år omkring tre dage at vænne sig til ham - derefter gik hun hen og lagde sig på hundens pude, fandt sig i at blive duttet på næsen af hunden og så var tingenes orden fastslået: hun må være på hundens seng, hunden må røre ved hende. Når hun hvæser, så skal den skride.
Ib som er en ældre herre, han må være mindst tI år, har ikke været udelt begejstret for hundens tilstedeværelse, så han har indført nogle Særregler For Ib, herunder at han har krav på at få foder i Jons værelse og må sove i jons seng eller i mit garðerobeskab fordi han ikke gider finde sig i at få en lur afbrudt af en dum hundehvalp. Og hunden bare ikke kan forstå at han ikke vil duttes af en stor våd snude, når han sover :-D

...eller spise?

Personligt er jeg lidt ligeglad med, hvordan den har fået det så skidt, al den stund jeg faktisk ikke tror det er noget du har påført den med vilje. Men jeg er ikke ligeglad med, at den går og har det elendigt og ikke bliver behandlet eller inden mindste smertelindret. Det går jo ikke over af sig selv, bare fordi man håber.
Og det er altså ikke en skæbne at byde et dyr.

Det har jeg været tidligere. Men min økonomi gør, at jeg ikke længere har den mulighed. Jeg er i øvrigt ikke anlægsgartner, så det der med at passe andres haver har ikke min store interesse. Jeg vil såmænd gerne lave haveplaner, men ikke føre dem ud i livet med bobcat og rullegræs osv - og slet ikke som selvstændig.
Men jeg har ingen mulighed for at kunne starte en detailplanteskole op igen. Jeg er insolvent til min dødsdag efter min skilsmisse, medmindre der sker noget virkeligt epokegørende.