Search found 440 matches

by Buusser
Wed 13. Apr 2011 09:18
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Moderationsfrit forum....
Replies: 60
Views: 10724

Re: Moderationsfrit forum....

Jeg har svært ved at se hvor der er moderation på Tærten. En træls stemning, det er der dog og det har der været et stykke tid. :traet: Faktisk troede jeg, at Striglerne mente, at også administratorer har ret til at ytre sig på lige fod med andre brugere. Jeg husker da tydeligt, at Strigler ved flere lejligheder har haft foretagsomme administratorer.

Et eller andet sted, så er det bekvemt, at man lige lægger en lort på et andet forum (eller flere) og så øffer over det i sit helle, hvor man er blandt venner. Det ved jeg ikke rigtigt hvad jeg synes om.

Jeg kan nok ikke rigtigt se forskellen i at den ene admin siger, at Tærten ikke har udviklet sig som hun havde ønsket/håbet og appellerer til at man gør tingene anderledes og så her, hvor man opretter tvangstråde (jeg er helt klar over, at det er for sjov) for at holde suppen i kog, så siden ikke skal lægges ned. Begge dele er i en eller anden grad adfærdsregulerende, om man nu vil være ved det eller ej.
by Buusser
Tue 2. Nov 2010 08:05
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Arv
Replies: 21
Views: 5181

Re: Arv

aribeth wrote:du kan jo nævne, næste gang svigerne er på besøg, at du har fået 50.000 af mormoren, men din mor har tilbudt at holde pengene for dig til til foråret hvor du så kan bruge dem på en hest eller noget :skoer:


Det er jo et rigtig morsomt forslag :heidio: men bidrager måske ikke til den gode stemning. Men hold fast det kunne være sjovt, at se deres ansigter når de fik den serveret.
by Buusser
Mon 6. Sep 2010 09:44
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Hvad ville du gøre?
Replies: 29
Views: 5465

Re: Hvad ville du gøre?

Principielt så ville jeg ønske, at man kunne undgå at lovgive sig ud af det, det ville være klart det bedste. Men jeg synes, at den nye rygelov og stramningerne af f.eks. straffen for spritkørsel har vist at grænserne for hvad vi accepterer i samfundet rykker sig markant når der lovgives i den retning, der tjener borgerne bedst (det lyder formynderisk, der ved jeg godt). F.eks. afskaffelsen af revselsesretten har jo betydet at vi aldrig accepterer at børn bliver slået. Det virker bare bedre når ønsket adfærd understøttes af lovgivningen og det efter min mening også det vi ønsker når vi lovgiver - altså adfærdsregulering. At man i USA har nogle horrible erstatningsregler er jo en helt anden historie og har ingen relevans i forbindelse med forbud omkring alkohol. Vi har jo andre forbud i DK uden at vores erstatninger er gået helt berserk.

Samtidig så har vi jo set at f.eks. effekten af sundhedsfremmende kampagner er stort set værdiløs. Det er mit indtryk at rigtig mange forældre i dag ikke besidder den styrke i relation til deres børn som du mener, at de har. Dels tror jeg, at mange har dårlig samvittighed over at de ikke har meget tid med deres børn og derfor ikke ønsker en konfliktfyldt fritid sammen med deres børn og dels tror jeg, at forældrene har manglet rollemodeller for forældreskabet, fordi de selv har tilbragt mange timer i institution. Jeg ser ofte børn, der trækker deres forældre rundt i manegen f.eks. i supermarkedet, fordi forældrene ikke magter at sætte grænser og sige fra. Jeg tror ikke, at det mønster ændrer sig i teenage-årene hvor ungerne oftest bliver en endnu større mundfuld, i særdeleshed når de ikke er vant til at respektere og acceptere et nej fra forældrene. Desuden ligger det vel implicit i ungdomskulturen at gøre oprør imod forældres værdinormer, det er en del af hele processen at blive voksen, som jeg ser det. Vennerne betyder bare mere og mere for den unge og vi forældre må acceptere, at vi i en periode ikke har den betydning vi godt kunne tænke os.

Jeg er enig med dig i, at alkoholkulturen ikke kun er et ungdomsproblem, den er et samfundsproblem. Forældrene lærer deres børn nogle uheldige vaner på det felt. Jeg mener blot, at konsekvenserne er forfærdeligere for den unge, fordi han/hun står på tærsklen til sit liv og skal bruge sin hjerne og rene straffeattest til at få et godt liv. Jeg mener også at konsekvenserne for Danmark er forfærdelige, fordi vi har brug for uddannelse og viden fremadrettet og så resulterer alkoholproblemer i mange andre sociale problemer.

Jeg mener ikke at lovgivning kan stå alene, for der er mange familier der har brug for hjælp og støtte f.eks. fra pædagoger, lærere m.m. fremadrettet, men også de faggrupper kan hente støtte i en lovgivning, der bakker op om det vi vel er enige om tjener de unge bedst, nemlig at de drikker mindre end de gør i dag. Jeg tror iøvrigt på, at de unge i USA og Sverige drikker langt mindre end de danske unge. Faktisk tror jeg på, at Danmark har europarekord og det er sgu trist for de unge. :ked:
by Buusser
Sat 4. Sep 2010 23:49
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Hvad ville du gøre?
Replies: 29
Views: 5465

Re: Hvad ville du gøre?

99E wrote:Jeg kan bare ikke lige se hvordan det er en "god og vigtig oplysning" i forhold til om det er OK eller ej at en eller anden knægt på 17 drikker sig æskestiv hver eneste weekend og kommer til skade. Forklaring? Til dels. Undskyldning? Not so much...

Det er jo ikke sådan at børn og unge under 20-21 år SLET ikke kan tænke sig om eller overveje om dette eller hint nu er en smækgod idé eller ej.
Prøv lige at forestille jer hvordan børneopdragelse ville se ud, hvis man overhovedet ikke kunne tale til ungernes fornuft eller forvente at de tænkte sig om før de fyldte 21? Nej, vel?
..

Du vælger vist den frie fortolkning hvis ovenstående var til mig. Jeg har intet sted sagt, at det er ok at en dreng drikker så meget og har skrevet at man kunne kontakte SSP-konsulenten fordi det er et problem. Jeg har da heller ikke sagt, at de SLET ikke kan tænke sig om. Jeg har lige sendt to i den aldersgruppe afsted på uni, så kunne de ikke det, så kunne studierne hurtigt få en ende (det ved man jo aldrig, men det tror jeg da ikke). Mine to unge er vokset op med præcis de samme betingelser, men er meget forskellige omkring alkohol. Den ene er som sagt en festabe og meget social med en stor vennekreds. Den anden er næsten i den anden grøft. Påholdende med få men gode venner. Den tredje jeg har på vej bliver nok påholdende som nr. 2. Som jeg ser det, så er problemet at alkoholen er en del af ungdomskulturen, der indbefatter venner. Vælger du alkoholen fra som den eneste, så står du nemt alene. Det er et kæmpe problem og jeg så gerne en stramning på området, så vi fik amerikanske eller svenske tilstande. Kun på den måde kan man reelt flytte grænserne for hvad der er normalt.

For mig har en forklaring stor relevans. Og jeg går ud fra, at informationen har relevans når den leveres af en person, der arbejder med det proff. Det eneste jeg leverer er en forklaring. Et ungt menneske skylder mig ikke en undskyldning. Det må blive en sag imellem den unge og forældrene. Og jeg mener klart, at det er den unge det er synd for hvis han/hun drikker sig sanseløs.

Det skulle ikke undre mig om den omtalte dreng er ældste kid i familien. De baner jo vejen for familiens øvrige børn og tester forældrenens parathed til at holde fast i grænserne. Hørte jeg en familieterapeut sige for nyligt og herhjemme giver det mening. Det er stadig ingen undskyldning, men en forklaring. :heidio:
by Buusser
Sat 4. Sep 2010 19:31
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Hvad ville du gøre?
Replies: 29
Views: 5465

Re: Hvad ville du gøre?

http://www.sst.dk/publ/Publ2006/CFF/Alkohol_gymnasiet/Rusmidler_foraeldre.pdf

Den her pjece synes jeg er ret god og den kan jo bruges selvom den unge ikke lige er gymnasieelev. Det med frontallapperne findes på side 6.
by Buusser
Wed 1. Sep 2010 23:24
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Hvad ville du gøre?
Replies: 29
Views: 5465

Re: Hvad ville du gøre?

Der behøver ikke at være noget galt. Var til et forældrearrangement med en SSP-konsulent fra Horsens Kommune om netop emnet unge og druk. Og der fik jeg noget at vide, som jeg egentlig gerne ville have vidst noget før. Min ældste er nemlig også en festabe og har gjort nogle åndssvage ting i fuldskab, dog ikke så grelt som det du skriver om.

Nå, men han forklarede, at unge mænds fornuftscenter dvs frontallapperne (? - tror nok det var det han kaldte det, ihvertfald placeret foran) først var færdigudviklet når den unge er 21 år. Det er bl.a. derfor de unge i USA ikke må drikke før. Jeg fik ikke spurgt, men jeg formoder at det især er når der er alkohol med, at den er gal, for de må jo køre bil fra de er 16 år.

Men det er da helt på sin plads at gå ind af al kraft og få den unge mand på en mere fornuftig kurs før han smadrer det for sig selv. Jeg ville nok gøre brug af den lokale SSP-konsulent og høre hvordan man griber det an.
by Buusser
Tue 31. Aug 2010 08:14
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Piskeris tråden
Replies: 17
Views: 3834

Re: Piskeris tråden

http://www.roesle.de/epages/Roesle.sf/de_DE/?ViewAction=View&ObjectID=8252

Det var så lidt. :heidio: Her er en side med alle de muligheder Rösle tilbyder. Jeg kan så også godt lide det enkelte design de har - det minder lidt om Eva Trio, så man kan også holde ud at have det hængende hvis det er. Salling er ret flinke til at skaffe ting hjem hvis man vil have noget specielt de ikke lige har hjemme. Jeg bestilte en Eva Solo brødkasse hjem og det kørte på skinner - intet bøvl med dem. :askepot:
by Buusser
Mon 30. Aug 2010 22:58
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Piskeris tråden
Replies: 17
Views: 3834

Re: Piskeris tråden

Der er kun et piskeris - og det er det fra Rösle. Får du det, så er du dækket ind. De fåes både i flade og pæreformerede - helt i stål. Købes i Salling, Århus. :heidio:
by Buusser
Sun 13. Jun 2010 23:13
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: hvor skal jeg indrykke dem?
Replies: 63
Views: 7972

Re: hvor skal jeg indrykke dem?

99E wrote:Og det ER faktisk ikke størrelsen - men børn, især hvis de er usikre, skal have nogle bombesikre, iskolde ponyer, der finder sig i at blive slæbt om i haven og blive bundet til et træ, blive vasket og flettet og klatret på, blive "leget" med, finder sig i balloner, tæpper, børnelarm mm. Men de skal ikke være ufølsomme og "døve" for hjælperne.


Så fordi hesten er rar, så skal barnet ha lov at slå sig løs? Det synes jeg faktisk er forkert overfor pony men også overfor barnet. Børn skal da lære, at heste ikke er legetøj, at man ikke kravler rundt på dem efter forgodtbefindende helt uden hensyn til hvad pony kan lide, at man accepterer er jo ikke det samme som at man bryder sig om. Nej, den var ikke gået herhjemme hverken med pony eller hund for den sags skyld. :nejtak: Børn har i min verden rigtig godt af at lære omsorg for dyr på dyrets præmisser fra de er små. Til decideret leg findes der plastikheste m.m. så tager hverken pony eller barn skade .
by Buusser
Thu 20. May 2010 07:57
Forum: Hyggesnak og Billedtråde
Topic: Priser hos dyrlæge
Replies: 17
Views: 2612

Re: Priser hos dyrlæge

Det lyder pebret. Jeg har så den teori, at de kører med et sæt priser på kæledyr og et andet på landbrugsdyr, hvor heste går under sidstnævnte kategori. Ihvertfald bliver jeg bonet noget mere for behandling af hund og kat end af hest. Jeg kan næsten regne ud hvem du har brugt som dyrlæge, så jeg anbefaler hermed denne klinik:

http://www.krak.dk/firma/lund-dyreklinik-is:1056557/8700-horsens?geo_area=8700&search_word=dyrl%C3%A6ge

Min veninde har brugt ham i mange år. Sidste år var hendes hund igennem en kompliceret øjenoperation og da det ikke helede tilfredsstillende og han måtte gøre det om fik hun f.eks. ikke en ekstraregning. Han er meget god ved dyrene og nem at tale med. Jeg overvejer kraftigt at bruge ham til de kommende check af mine dyr. :-)