strigler.dk

Jeg er slet ikke et sekund i tvivl om, at dine genvordigheder ikke var fantastisk morsomme lige i momentet... men det er de til gengæld at læse om. Tak for dagens grin, Annette.

Memo til dig: Drop Cruella De Vil nuancerne i håret, næste gang du skal have lavet pasfoto.

Og må vi SÅ få historerne om adresseflytning og boligsikring også, tak.

Sikke en fin lillesøstermave.

Og dejligt, at der umiddelbart ikke er nogen sygdom eller komplikationer denne gang.

Jeg er her endnu... sådan da...

I hvert fald kigger jeg da stadig forbi ind imellem. Men jeg tror, at aktiviteten sådan helt overordnet er flyttet andre steder hen... desværre.

Eiiii for pokker da, Dorte... det må jo nærmest være tortur at skulle undvære katte!

Det gør mig virkelig ondt at læse om Milano... Ved slet ikke, hvad jeg skal sige... andet end at jeg føler med dig.

Fedt med sådan et arrangement. Og dejligt, at det blev en succes.

Jeg er ikke særligt tilfreds med min arbejdsplads... kan jeg lige så godt være ærlig og sige. Det var en SUPER arbejdsplads, da jeg i sin tid blev ansat, men siden 2006 er det desværre gået støt ned ad bakke med både goder, arbejdsmiljø og løn.

Vores kantineordning er markant forringet både mht. pris og indhold, vi har ikke længere gratis sodavand, vores julegaver er skrumpet ind til næsten ingenting, og de sidste mange år har sådan noget som lønreguleringer været mere eller mindre ikke-eksisterende, til trods for at vi i forvejen ligger i den lavtlønnede ende. Det forhindrer dog ikke, at der løbende bliver lagt stadigt flere opgaver og stadigt mere ansvar over på os.

Samtidig er vi i en meget omskiftelig branche, og det er sjældent, der går et kvartal uden en eller anden form for organisationsændringer, der medfører, at medarbejderne bliver flyttet rundt som skakbrikker, og hvis vi forsøger at give udtryk for frustrationer og utilfredshed, får vi det svar, at kan vi ikke lide lugten i bageriet, så må vi jo finde en anden arbejdsplads.

Det er også en arbejdsplads med masser af sladder, snik-snak og bagtalelse i krogene, hvilket også er med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø.

Sidst, men ikke mindst, oplever vi ikke, at vores ledelse er særlig lydhør overfor input fra medarbejderne i forbindelse med diverse problemstillinger. Ofte skal vi derud, hvor ting kommer i medierne eller er i fare for det, før ledelsen ligesom indser alvoren og reagerer.

På plussiden har vi - i hvert fald der, hvor jeg sidder - en rimelig grad af fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde efter behov, og vi har også en rigtig god ordning med massage og fysioterapeut, som jeg er glad for.

Men der er ingen tvivl om, at jeg først og fremmest arbejder for at tjene penge til de sjove ting...

Jeg hører også til iblandt de, som er temmelig rystet over den kulde og kynisme, der helt overordnet hersker i debatten om flygtninge her i Danmark; både på nettet og i diverse medier. Fru Støjberg er helt ude i hampen.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvor pokker medmenneskeligheden er forsvundet hen i vores lille land.

Ohøj... jeg kigger stadig herind af og til... men får skrevet alt, alt for lidt.

Jeg er en af dem, der skriver på Hestefolket og egentlig finder mig nogenlunde godt tilpas der, selv om jeg nogle gange møder nogle holdninger, der får alle mine små nakkehår til at stritte. Det gør jeg jo også så mange andre steder...

Om jeg så er en af dem der derinde, folk er ligelgade med, eller om jeg er en dem, de har en holdning for eller imod, er jeg lykkeligt uvidende om... og foretrækker, at det forbliver sådan.

Ud over min aktivitet på Hestefolket, slår jeg lidt op på Facebook i ny og næ, men min netaktivitet er også sådan helt overordnet faldet i forhold til tidligere. Der er for mange spændende ting udenfor nettet, der trækker i mig...

Af en eller anden årsag har jeg ikke set din blog på Facebook, Ped. Men nu har jeg lige siddet og læst den... og bliver nødt til lige at skrive: Hold kæft, hvor er du stærk og sej!!!

Det er en virkelig god og velskrevet kronik, som fik mine små grå i sving, og jeg har den dybeste respekt for din personlige styrke og evne til tilgivelse. Uden at skulle redde mig ud i en længere historie her, er jeg jo også iblandt de, som desværre har haft utroskaben tæt inde på livet (ikke i mit nuværende forhold, altså), så jeg kender smerten... og er nok en af dem, som har udviklet en noget skarpere holdning overfor utroskab, end din. Men jeg synes, det er vildt imponerende og super sejt, at du kan vælge at håndtere din mands utroskab, som du gør. Det kræver både kæmpe styrke og overskud. Så RESPEKT!!

Jeg er desværre langt fra rejseekspert... men har lagt mærke til, at mange rejser til Mallorca eller Maderia for tiden...