Arabiske hesteracer

Artikler og information om en af verdens ældste hesteracer: Araberen. Spørgsmål kan stilles og diskuteres i andre fora.
Locked
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Arabiske hesteracer

Post by Lone Beck »

[size=24:35fac045b5]Flere slags arabere[/size:35fac045b5]

[b:35fac045b5]Fuldblodsaraberens[/b:35fac045b5] aner stammer udelukkende fra ørkenarabere uden indkrydsning af nogen art.
Den er ca. 146-160 cm høj og findes i farverne skimmel, brun, rød og sort.
Den er særligt populær blandt distanceryttere, men bruges også til væddeløb, dressur og springning.
Fuldblodsaraberen adskiller sig fra andre hesteracer ved kun at have 5 lændehvirvler og 16 halehvirvler mod normalt 6 lændehvirvler og 18-20 halehvirvler.

[b:35fac045b5]Angloaraberen[/b:35fac045b5] er en krydsning mellem fuldblodsaraber og engelsk fuldblod, og den adskiller sig bl.a. fra fuldblodsaraberen ved at være større, 162 cm. i gennemsnit. Den er som regel rød eller brun, og bruges som alsidig ridehest.
Angloaraberavlen kan føres tilbage til 1800-tallet og har specielt i Frankrig haft stor succes.

[b:35fac045b5]Shagyaaraberen[/b:35fac045b5] er en renavlet race med rødder i Østrig-Ungarn, hvor fuldblodsaraberhingste importeret fra ørkenen blev krydset med lokale hopper. Avlen var fra starten meget målrettet, og det lykkedes hurtigt at fremavle en god, typefast (araber)hest, der er populær i hele Europa.

[img:35fac045b5]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/shagyaaraber.jpg[/img:35fac045b5]

Shagyaaraberen er som regel mellem 150 og 160 cm høj og findes i alle rene farver, dog oftest skimlet. Den bruges til alle former for ride- og køresport.

[b:35fac045b5]Araberrace[/b:35fac045b5] er registreret blandingsavl med arabiske heste, og målet er en middelstor hest med arabisk præg og gode konkurrenceegenskaber.

Araberrace-hesten indeholder primært arabisk blod, men også engelsk fuldblod og godkendt varmblod.

[b:35fac045b5]Farveavl[/b:35fac045b5]
I de senere år er araberfans med hang til spændende farver begyndt at avle palominoarabere og pintoarabere, men det foregår ikke under DSAH (Dansk Selskab for Arabisk Hesteavl), der er paraplyorganisation for fuldblodsaraberne, angloaraberne, shagyaaraberne og araberracehestene i Danmark.

[img:35fac045b5]http://i14.photobucket.com/albums/a310/LoneBeck/palominoaraber.jpg[/img:35fac045b5]

Palominoaraber avles under PSA, Palomino Sportsheste Avlsforbundet, mens pintoaraber avles under pintoavlsforbundet. Avlsmålet er det samme som for fuldblodsaraberen, bortset fra at hesten skal være palomino hhv. broget.
Locked