Den gode løsdriftsstald?

Post Reply
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Den gode løsdriftsstald?

Post by 99E »

Vi er sådan set glade (nok) for den rideklub, hestene bor i - herovre i Jylland.
Men en af de betænkeligheder vi havde har desværre vist sig at være godt på vej til at gå i opfyldelse, jf. halm-tråden.

P.t. er alle heste i stalden, undtagen vores, kommet på stald for natten.
Der er dog stadig 4 ledige bokse + vores to, der står tomme.
Alle døre og vinduer er åbne i stalden 24/7.
Alligevel kan jeg allerede NU se, at Sorcha IKKE kan stå derinde vinteren over, da hun reagerer meget voldsomt på ammoniak i luften (hoste, vejtrækningsproblemer, astmasymptomer).

Der er to indlysende måder at løse problemet på:
1) Flytte hestene til en mere allergivenlig stald!
2) Bygge "et skur på marken" = løsdrift.

Vi foretrækker løsningen med at bygge et skur - bl.a. fordi vi får meget, meget svært ved at finde et andet sted MED ridehal, som vi må bruge til vores sære aktiviteter.

Jeg forestiller mig en ret simpel konstruktion:
4 pæle ("en i hvert hjørne") - af trykimprægneret træ, vel?
3 sider - de kan vel laves af nogle (billige) brædder?
1 tag - jeg gætter på at noghle tagplader af plast eller blik er billigst? De LARMER bare så pokkers meget.
Bund: Enten ingen eller nogle fliser, klubben har liggende, som vi måske kunne bruge (tykke betonfliser).

Størrelse: 3 x 6 meter? Hestene enes godt og "klistrer" ofte op ad hinanden. De spiser også gerne af samme foderspand.

Derudover tænker jeg 2 x krybber + opbindingsmuligheder til fodring.
Der ligger allerede 2 traktordæk på folden, man kan give hø i.

Jeg tænker, det er smartest at lægge skuret længst muligt fra vandkarret (hvilket tilfældigvis samtidig er det sted på folden, der er tørrest...) og at fodre hø i et andet hjørne igen.

Jeg havde forestillet mig, man kunne lade den ene langside på 6 meter være åben - og enten vende den mod det levende hegn eller mod øst eller syd (hvor der sjældnest kommer vind fra?).

Her jeg glemt noget?
Flis foran indgangen til løsdriften (og evt. ved hø-udfodringen)?
Hvor tykt et lag ville I lægge i?

*Tænker & kigger på kommunens hjemmeside omkr. byggetilladelser...*
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

Den gode løsdriftsstald?

Post by annetteB »

Jeg har SÅDAN en her:

[img:0215106f40]http://www.jydske-frilandshytter.dk/billeder/hyt4x6.jpg[/img:0215106f40]

Den kostede en 15-17 tusinde kroner, leveret og opstillet.
Den kan flyttes med en traktor.
(eneste fejl ved den er, at den IKKE ganske uden mén tåler at lette i en orkan, flyve 8 meter og lande nede i en 3 m dyb "dal" på folden :fy: )

De fåes også i mindre udgaver - og med døre i siderne!
Prisen er noget nær det samme.
Jeg har generelt dårlige erfaringer med hjemmebygget ala din beskrivelse: de uopdragne krikker får hurtigt skilt sådan et sødt lille læskur ad i atomer. Første gang det klør lidt har de skubbet væggene skæve.....anden gang har de væltet væggen!

Sådan et lille skur på under 50 m2 kræver forresten ingen byggetilladelse. Man skal ANMELDE, at man agter at opstille en løsdrift beståede af de og de materialer og af den og den størrelse og den skal stå der og der (også hvis den er flytbar skal man oplyse hvor man vil stille den. Hvad man gør ved den BAGEFTER må man selv om!??!) Hvis man herefter ikke hører noget brok fra kommunen i 14 dage, så kan man bare gå i gang og stille an og stille op.
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
User avatar
gukuvi
Posts: 2852
Joined: Tue 22. Nov 2005 00:24

Den gode løsdriftsstald?

Post by gukuvi »

Jeg vil anbefale dig at vende den mod det levende hegn, sidste vinter var vinden mest i øst og den var mere end kold husker vi nok, så måske har klimaet ændret sig lidt.

Jeg ved det, min port er i øst den til hestestalden, jeg troede det var alletiders, men det meste af vinteren måtte jeg lukke den.

Gunni.
Jeg er ingen engel, men jeg har basket en del med vingerne.
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Den gode løsdriftsstald?

Post by Ane »

Min børnelærdom har lært mig at om vinteren (vel den mest relevante årstid i denne diskution) så er reglen for vindretninger sådan:

vestenvind= milde temperaturer med byger
østenvind=kulde og som regel mindre nedbør fordi luften kommer til os fra lande med fastlandsklima

Så jeg ville også vende åbningen mod det levende hegn.

Ane
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

Den gode løsdriftsstald?

Post by annetteB »

[quote:ecf2a7a3d1]Jeg vil anbefale dig at vende den mod det levende hegn, [/quote:ecf2a7a3d1]

Dét gjorde jeg osse...men den fløj sgu alligevel!
(hestene blev NOGET pikerede, da deres fine hus pludselig lettede...og det blev ikke bedre, da det fem minutter senere gjorde det IGEN.
Da blev de godt nok lidt mistroiske og ventede for en sikkereds skyld 5-8 minutter med at gå derind igen, efter det havde fundet sit endelige ståsted nede i "dalen")
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
Post Reply