Fodring af gammel hest

Lea
Posts: 782
Joined: Thu 22. Jun 2006 16:59

Fodring af gammel hest

Post by Lea »

Jeg starter lige med at tilstå, at dette indlæg er dobbeltpostet - har også lagt det på HN for at spotte eventuelle foderguruer dér.

Det jeg er ude efter er jeres kommentarer til det, jeg havde tænkt mig, at min hest ( :bahh: ) skal have at spise.

Tasha er ca. 20 år. Efter hun er kommet på stald om natten er hun begyndt at hoste, og derfor bliver hun flyttet til en allergivenlig stald, når jeg har købt hende. Hun er i fin foderstand. Hun skal gå uden dækken til vinter, dette er hun også vant til, dog gik hun med dækken sidste vinter. Hun sætter god vinterpels.

Pt bliver hun ikke redet pga. hosten. Jeg forventer, at hosten forsvinder efter flytningen. Jeg regulerer selvfølgelig mængden af foder efter aktivitetsniveau. Det følgende er når hun bliver redet (3-4 gange om ugen i 1-2 timer).

Jeg har tænkt, at hun som fuldfoder skal have 1,5 kg Pavo Herbasan (en blanding m. urter, som er letfordøjelig). Så skulle hun i følge forhandler også være dækket ind med vitaminer etc.

Jeg har hørt, at honning er godt mod hoste, og regner derfor med at smide et par spiseskefulde af det i foderet.

Jeg vil gerne give olie, da det skulle være godt til ældre heste, fordi fedtfordøjelsen stadig fungerer optimalt. Jeg har tænkt på 1 dl dgl. nu, og så 2 dl dgl. når det bliver rigtig koldt. Lyder det fornuftigt?

Herudover skal hun have wrap (IKKE hø/halm, da det støver). Umiddelbart regner jeg med bare at give hende det, hun kan æde. Er det mon ok? Hun skal jo også have energi til at holde varmen.

Til sidst vil jeg gerne give roepiller. Hvor meget skal hun mon have af det? Jeg har hørt, at Betfor er bedst, da alm. roepiller klumper i maven. Har I erfaringer med dette? Og er der mere sukker i Betfor end i alm. roepiller? Vil nemlig helst give så lidt sukker som muligt.

Er der andet, jeg skal være opmærksom på?

Inspiration og kommentarer modtages meget gerne :-)
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Fodring af gammel hest

Post by Lone Beck »

Allerførst vil jeg sige, at når hun ikke har problemer med at holde huldet endnu, behøver du jo ikke fodre hende som om hun var gammel og tandløs :lol:

Pavo Herbasan kender jeg ikke noget til, men de fleste fuldfoderblandinger er lidt vel optimistiske mht. hvornår en hest er dækket ind med vitaminer/mineraler. Ofte skal hesten have meget mere end de anviser for at være dækket ind.

I øvrigt kan jeg slet ikke se nogen grund til at fodre med en fuldfoderblanding, når du vil give så meget andet ved siden af. Men du kan sikkert godt få det til at hænge sammen alligevel, hvis det er det du helst vil.

Umiddelbart lyder det som om du vil give hende enormt meget at æde, synes jeg, men jeg aner jo intet om hvor meget hun skal bruge for at være pæn og velnæret.

Roepiller indeholder ikke sukker. Betfor indeholder MASSER (betfor = roesnitter med sukkerglasur :mrgreen: ). Roepiller klumper ikke i maven, når bare du udbløder dem i vand inden du giver hesten dem (de skal ligge i bløde hele dagen/natten).

Hvad har hun fået at spise før? Når hun ser godt ud på trods af at hun er halvgammel, kan det jo ikke være helt tosset... ;-)

Hvor er det dejligt, at du har købt hende :ok:
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
Lea
Posts: 782
Joined: Thu 22. Jun 2006 16:59

Fodring af gammel hest

Post by Lea »

[quote:00cd06e6ab]Umiddelbart lyder det som om du vil give hende enormt meget at æde, synes jeg[/quote:00cd06e6ab]

Ja, det synes jeg faktisk også. Måske er jeg gået lidt over gevind :mrgreen: Sidst jeg fodrede hest, var det jo en fjordhest. Så jeg tænkte, at Tasha jo er gammel og sådan, så hun skal have noget mere.

Faktisk har jeg også fortrudt det Herbasan - så nu har jeg afbestilt det igen :skoer: Nu vil jeg så bare give et urtetilskud ved siden af. Man kan få både Senior-mix og Luftvejs-mix - så skal jeg jo bare bestemme mig :ehj: Urter skal hun have! Hun skal jo leve til hun bliver mindst 30!

Jeg tænkte nok, at den med roepillerne var en and...

[quote:00cd06e6ab]Hvad har hun fået at spise før? Når hun ser godt ud på trods af at hun er halvgammel, kan det jo ikke være helt tosset... [/quote:00cd06e6ab]
Dét er så det mærkelige: hun har fået hel havre og frøgræs. Indimellem hø, hvis der var noget. Og så mineraler. Så man kan jo levende forestille sig, hvor lækker hun bliver på "Den Ultimative Foderplan"! :mrgreen:
User avatar
Lone Beck
Posts: 7853
Joined: Thu 17. Nov 2005 15:16

Fodring af gammel hest

Post by Lone Beck »

[quote:8b3c998044]Dét er så det mærkelige: hun har fået hel havre og frøgræs. Indimellem hø, hvis der var noget. Og så mineraler. Så man kan jo levende forestille sig, hvor lækker hun bliver på "Den Ultimative Foderplan"! :mrgreen: [/quote:8b3c998044]

Jaha - eller hvor fed :lol:

Hel havre, frøgræs/halm + vit/min. er der faktisk rigtig rigtig mange heste, der lever aldeles glimrende af. Men det er jo forbandet billigt, så foderproducenterne er ikke meget for at indrømme det :nah:

Hvad du end vælger, så husk at foretage foderskiftet langsomt. Det er sikkert ekstra vigtigt, når man tager hendes alder i betragtning :ide:

Jeg tror i øvrigt Jeanie har noget foder til hosteheste... ;-)

Selv fodrer jeg med hel havre, roepiller, olie, salvimin grøn, melasse (for at få roepillerne til at glide ned) og hø/halm. Dét kan mixes så det både passer til min voksne, småfede hoppe, min store vallak og min magre hoppeplag
:tommelop:
Venlig hilsen
Lone den Anden

Selvfølgelig er det meningen at vi skal spise dyrene - ellers var de jo ikke lavet af kød
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Fodring af gammel hest

Post by Ane »

før jeg flyttede rivaldo til fuldfoderstedet hvor jeg står nu så betalte jeg mig altid fra at få lavet en foderplan.

Man vil så gerne gøre det bedste for sin hest og stopper dem med tilskud og alt muligt godt, for dyre penge.. lige lidt b-vitamin og lidt klid, og lidt ekstra vitaminer og lidt urter osv, osv.. men ofte det bedste og billigeste (min erfaring) at få kreeret en passende forderplan - altså en af dem man betaler for - og helst af en der ikke sælger en bestemt slags foder. Det giver en ro at vide at hesten er dækket ind af vitaminer og mineraler.

Jeg brugte hende der sidder bag siden http://www.foderplan.dk - hun er sød og hjælpsom og retter foderplanen til hvis den ikke passer hesten som man troede. Man skriver til hende hvad man har af mulighder for at købe forskellige slags foder, og om man har ønsker: eksempelvis roepiller og så laver hun en foderplan. Hun får mine varmeste anbefalinger.

Ane
Lea
Posts: 782
Joined: Thu 22. Jun 2006 16:59

Fodring af gammel hest

Post by Lea »

Jeg synes ikke, der er behov for at få lagt foderplan, hvis hun bare skal have wrap, roepiller, olie og vitaminer. Men måske bliver jeg klogere :-)

Hvor mange kg roepiller (tør vægt) skal hun have dagligt, hvis hun får wrap ad libitum og 1-2 dl olie? Er 1 kg nok?

Har I oplevet heste, der ikke kunne lide wrap? Tashas (forhenværende) ejer siger, at hun nok ikke vil spise wrap??
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Fodring af gammel hest

Post by Ane »

tja..

jeg fodrede også med roepiller, wrap og et fuldfoder for at få opfyldt behovet for mineraler og vitaminer.. men siden man sjældent kan stole på hvad der står på sækken på fuldfoderblandingerne og da jeg slet ikke kan koble den viden med viden om hvad roepiller/wrap indeholder - og hvad det betyder for mængden af fuldfoder/mineraler så synes jeg sådan set de 150 kr. var ret godt givet ud..

Jeg kan sige at der hvor jeg står nu er ejeren agronom og laver individuelle foderplaner til nye heste.. det er mere reglen end undtagelsen at de bliver pænere når de har været her et stykke tid. :-) Ligesom flere andre i min stald fik lavet foderplaner da de så hvordan min hoppe kom til at se ud.. Bevares, hun så da fin ud da jeg selv fodrede efter 'øjemål' og det der stod på fodersækken, hun så bare bedre ud - og var bedre at ride, da hun fik afstemt foderet.

Jeg fodrede med 10 kg wrap som vedligehold - 11 ved let arbejde i sin tid mener jeg..

Ane
User avatar
Ane
Posts: 3438
Joined: Thu 24. Nov 2005 12:04

Fodring af gammel hest

Post by Ane »

nåhhh det var roepiller du spurgte på: der fodrede jeg med: 0,6 kg. roepiller ved vedligehold og 0,8 ved let arbejde.. derudover regulator complete, olie, salt, wrap (som før angivet).

edit: men den foderplan er lavet til en ung vallak.. så den er nok ikke den samme som du vil skulle bruge..
User avatar
MinnaN
Posts: 4643
Joined: Sun 29. Jan 2006 13:00

Fodring af gammel hest

Post by MinnaN »

Jeg vil også lige blande mig.

Prins får 2 skovle hel havre opblandet med hippolyte musli, fordelt på 2 måltider, 1 måltid er 1 skovl gulerødder, 1 skive bigballe hø fordelt på morgen og aften og halm ad libitum.
Han går 1 time om dagen, da han er gammel. Foldtid er min. 3 timer.
Han har fået en vitaminsprøjte af dyrlægen og han har fået raspet tænder i sommers.

Han har fået rumpe og mave. Hans pels er også fin, skinner og er blød at røre ved. Ikke noget ru pels eller noget.
Tager et billede på fredag og lægger ind her.

Er han dækket ind med hvad han skal? Jeg har fået lov til at give ham tilskud af vitaminer, men det kvier jeg mig lidt ved, da det kan jo gå grueligt galt. Biotin får han, når jeg er der ude. Overvejer at starte ham op på hvidløg.

Hestene bliver ikke fodret efter planer, men efter øjemål.
Præsident på livstid for Basse's Fanklub.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
Jillow
Posts: 1526
Joined: Tue 11. Jul 2006 18:53

Fodring af gammel hest

Post by Jillow »

Anbefaling til ældre heste



Hvis hesten får dækket sit behov i grovfoder med tilsætning af mineraler og vitaminer og alligevel taber vægt, så skal den have tilsat energikoncentrat i form af fedt. Det kræver ingen tyggekraft. 1-2 dl til lidt pelleteret korn. I nogle tilfælde, kan det være nødvendigt at reducere i mængden af korn og dermed stivelsesprodukterne, hvis det er heste med cushing disease eller kronisk forfangenhed. Her vil det også være nyttigt at give olie og mindre korn. Olien kan reguleres i forhold til huldsituationen.


Tilstrækkelig med grovfoder, gerne i rigelige mængder. Græs, afskåret hø samt ensileret grovfoder.
*

Lidt kraftfoder i varmebehandlet pille- og presseform (øger fordøjelsesevnen og optagelsen i tyndtarmen)
*

Proteintilskud i form af lucerne (dog ikke hvis hesten har leversygdomme eller nyresygdomme)
*

Evt. øge fedtenergi gennem tilsætning af 1-2 dl majs- eller sojaolie i lidt kraftfoder (dog ikke ved leversygdomme)
*

Sikre nok mineraler og vitaminer.

Rådfør dig ALTID med din dyrlæge. Han eller hun kender din hest bedst.

Jillow
*******************
"Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed;
denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse
uden indblanding og til at søge, modtage og meddele
oplysning og tanker..."
Menneskeretighedernes artikel 19
********************
Post Reply