Page 1 of 2

Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Sat 18. Jul 2009 08:52
by Anita
Hej strigler, råd og vejledning ønskes.

Til undervisning i sidste uge bad min ridelærer mig om at tage en kandar med til næste time, ikke at vi skal okse rundt med den på i timer, men mere til at bruge i kortere intervaller i træningen op mod større samling og endnu mere selvbæring af madkassen.

Nå men her har vi så mit dilemma, jeg har selve kandaren, men mangler bid, det er muligt at jeg kan låne enten af en veninde eller min ridelærer i første omgang, men jeg ville geren vide lidt om hvad jeg putter i munden på ridedyret.

Det skal siges at jeg er totalt begynder udi kandar, har ikke brugt den før, så det bliver kun til undervisning den kommer i brug den første lange tid. Nå men til sagen, hvad kan I, kære strigler, råde en novice til at se sig om efter der ude i bidjunglen, pt. går hesten på et KK tredelt aurigan 13,5 cm, hun kan også gå på todelt, men jeg føler at det er nemmere at korrigere korrekt og blødt på det tredelte.

Hun søger meget fint frem til biddet og er ikke vanskelig i munden, forstået på den måde at hun reagere positivt på korrektioner og yderst sjældent går imod hjælp og vejledning.

Hvad vil I anbefale en grønskolling som mig ??? Tak for hjælp og input

Re: Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Sat 18. Jul 2009 09:02
by MinnaN
Hmmm.. Mener at ha læst og fået af vide at tynde bid er bedst. Tyndt tredelt bridon og tyndt stangbid. Stangbiddet skal ha plads til tungen, men uden at genere ganen. Der er ikke meget plads i en hests mund længere, så hvis du kan, så mål laderne. Hvis du må for hesten.

Men hvorfor kandar? Hvilket niveau er i på??

Re: Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Sat 18. Jul 2009 18:06
by Jillow
men mere til at bruge i kortere intervaller i træningen op mod større samling og endnu mere selvbæring af madkassen.
hvorfor så ikke ride mere sæde og schenkler. Med kandar vil man snildt komme til at ride langt under lod ( eller bag lod som nogen siger).

Men hvorfor bruge kandar da den har den sænkene effekt og ikke selvbæring lytter man en smule til feks Bent Branderup teori.

Er du MA rytter hvor kandar bruges så burde dit sæde og schenkler for længst være på plads forstås på den måde at du snildt kan ride din hest samlet og ned.

Re: Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Sat 18. Jul 2009 20:32
by 99E
Øøøh, Jillow, om kandaren har hævende eller sænkende effekt iflg. Branderup kommer da an på hvilken udformning, kandaren har???

Re: Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Sat 18. Jul 2009 20:49
by Ms Strangefield
Jeg vil gerne se en hest der er redet samlet OG ned.

Derudover så synes jeg du skulle spørge din underviser hvilket kandarbid han/hun vil anbefale. At du ikke allerede har fået det at vide, men bare fået at vide den skal have kandar på næste gang, synes jeg er lidt, øhm, uprofessionelt. Og så afkræve en grundig forklaring på hvorfor han/hun mener kandar skulle være fremmende for korrekt samling.

Re: Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Sun 19. Jul 2009 08:45
by Anita
Hej strigler, tak for input, tro mig jeg har tænkt at spørge mere ind til hvorfor og hvordan inden jeg springer ud i at ride med kandaren.

Min underviser gør rigtig meget ud af at forklare og forståliggøre teorien bag hver enkelt øvelse og også teorien bag forskellige "hjælpemidler", der bliver sjældent brugt nogle da hun er af den overbevisning at en velredet hest ikke har brug for slige. Derfor ved jeg at der er en mening med galskaben.

Det blev nævnt ganske kort inden hun gik igang med næste rytter derfor fik jeg ikke meget forklaring sidst, jeg regner stærkt med at vi gennemgår de bagved liggende argumenter til næste undervisningstime, som jeg skrev vil der være tale om korte intervaller (max. 5-10 min.) og KUN til undervisning.

Jeg flyver ikke strakt ud og køber mig fattig i bid, men jeg synes det ville være rigtig rart at have andres tanker og erfaringer med mig når jeg møder til næste time for bedre at kunne følge med, så mange tak for input, rart at der er et sted man kan regne med for svar. :askepot: :askepot:

Re: Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Sun 19. Jul 2009 21:05
by imc
at ride med kandar, efter bendt´s metoder, er slet ikke det samme som at ride med kandar i den nyere dressur ridning, som jeg tror din underviser mener du skal til at træne med.
Inden for den klassisk/akademiske dressur, er det ofte blank kandar, dvs, du har kun kandarstangen og intet andet i hetens mund. den nyere dressur er med både kandar og bid i hestens mund samt dobbelt tøjler.
Iden for den klassisk dressur, er der flere forskellige former for kandar, alt afhængig af, om du skal hæve eller sænke hestens hoved og halsens plasering.
Jeg rider feks. med en kandar der hæver shila, da hun har en tendens til at gå meget og lavt.

Bedste løsning for dig, vil være at tage hestens nuværende hovedtøj og bid med i en rideudstyrs butik. De skal nok kunne hjælpe dig, så du får en kandar der passer til din hest.

Re: Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Mon 20. Jul 2009 12:54
by BeritH
Nu er jeg jo rigtig unuanceret, men jeg vil altså påstå at samling og selvbæring kommer af styrke og hesten bliver altså ikke stærkere af at få et eller flere nye stykker isenkram i munden.

Jeg mener det er helt forfejlet at bruge kandaren til at opnå samling - men i rigtig mange tilfælde så giver den en illusion om en samlet hest, fordi man i højere grad forhinderer hesten i at slå fra, når presset bliver for stort, hvilket normalt vil være den første reaktion fra hesten. Reaktionen kommer bare et andet sted i hestens krop, som man ikke kigger helt lige så meget på. Ryggen f.eks.

Så med mindre din ridelærer rent teknisk kan forklare dig, hvordan kandaren skal kunne samle hesten, så ville jeg afvise at bruge den.

BeritH

Re: Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Mon 20. Jul 2009 18:05
by imc
Rigtigt beritH
Desværre ser vi jo ofte, at der rides i de højere klasser, med en heste ryg der bare slet ikke bær korrekt og et bækken, der ikke vipper men krapagtigt forsøger at løfte rytteren ind i de sværer øvelser.
.

Re: Kandar (bid)... for begyndere...

Posted: Mon 20. Jul 2009 19:49
by Ms Strangefield
BeritH: :mikkel: