Kavaleri.

Post Reply
Deerhunter

Kavaleri.

Post by Deerhunter »

Husarer er uden tvivl de mest kendte kavalerienheder, grundet deres farvestrålende og let genkendelige uniformer. Deres rødder kan spores helt tilbage fra det ottomanske rige over Ungarn, og videre til Tyskland, Frankrig og siden til hele Europa.

For overskuelighedens skyld, har jeg valgt kun at omtale de franske husarer under Napoleons indflydelse, selv om emnet heste og deres betydning for krigsførelse og dermed den politiske udvikling i Europa er langt mere omfattende.

Husarer regnes for let kavaleri, og bestod i Frankrig under Napoleon af 14 regimenter. 6 af disse regimenter var allerede oprettet før reorganisationen i 1791.

Taktisk blev husarerne hovedsagligt brugt til rekognisering foruden sikring af flanker og bagtroppen under felthærens march. Når hæren holdt hvil eller lå i bivuak, sikrede husarerne hvor de altid var i bevægelse med hesten for ikke at være et alt for let mål for skjulte fjendtlige skarpskytter - dengang kaldt jægere.

Offensivt deployerede husarerne i eskadroner og afsøgte det omkringliggende landskab som patruljer. Ved kontakt med fjenden, trak en peloton fra den forreste eskadron ud i spredt skyttekæde for at beskytte regimentets front. Ved udsigt til kamp ville de normalt sidde af i en afstand af omkring hundrede meter og bruge deres karabiner når fjenden var tilstrækkelig tæt på. Deres primære mål var officerer.

Efter karabinerne var affyret, sad de op og angreb med den trukne sabel og pistolen klar i saddelhylstret - en teknik der krævede særdeles dygtige ryttere, fordi der skulle skiftes våben i fart - en ikke helt problemfri manøvre i det ofte uvejsomme terræn. Krævede angrebet støtte, fulgte flere eskadroner eller hele regimentet i angrebsbølger på fjendens flanker for maksimal effekt.

Husarernes store mobilitet og ry som effektive problemløsere, skabte en esprit de corps blandt officerer og menige, fordi de anså sig selv for bedre end andre kavaleri enheder.

Man skal heller ikke glemme, at den franske hærs opbygning var markant anderledes fra andre europæiske hære. I den franske hær kunne enhver stige i graderne. Eneste krav var mod, initiativ og dygtighed til soldaterhvervet og ikke arvede rettigheder. Der er eksempler på mænd der kom fra de ydmygeste kår, endte som Maréchal de l’Empire - En af Frankrigs højeste militære titler med den prestige der fulgte. Faktisk endte en fransk soldat på den svenske trone og blev stamfader til den nuværende konge. Mindre kunne gøre det, og der var mange franskmænd der så muligheden for en hurtig genvej ud af fattigdommen ved en militær karriere.

At franskmændene samtidig sloges for republikken og de rettigheder de havde erhvervet, var også medvirkende til de var så sejrrige. Der stod mere på spil end en idiotisk aristokrats tåbelige påfund. Husk på, at næsten hele Europa så på Frankrig som samfundsomstyrterne, og de ville have den gamle samfundsorden tilbage, men for sent - ånden var sluppet ud af flasken.

[b:934b1c8a85]Mændene, hestene og deres udrustning:[/b:934b1c8a85]
Traditionelt har husarer altid været de mindste og letteste soldater. Hestene var også let bygget, men ellers solide, holdt i god foderstand og veltrænede for at kunne holde til den evige bevægelse.

Remonter var et stadig problem. Særligt efter katastrofen i Rusland 1812, hvor næsten alle hestene gik tabt under tilbagetrækningen. Frankrig genvandt aldrig sin fulde styrke selv om de bogstavelig talt støvsugede Europa for remonter. Ved invasionen i Rusland var der ca. 80.000 kavaleriheste og 50.000 trækdyr. Efter 8 dage var 8.000 heste døde, og efter 25 dage kunne de 22.000 kavalerister kun mønstre 14.000 heste - og det var vel at mærke nogle af Europas bedste, så situationen blev hurtigt kritisk.

De 4-årige kom oftest direkte i hæren. De 3-årige forblev i et remonte depot. Her trænedes dagligt bevægelse i alle gangarter. Under træning blev remonterne også redet for at vænne sig til militære forhold som skydning, trommer og faner. I det første uddannelsesår i kavaleriet betegnedes de stadig remonter.

Sadlen var af ungarsk type d.v.s. bygget over en træramme betrukket med læder - måske ikke den smukkeste konstruktion, men til gengæld solid og kunne nemt repareres i felten. Det hele var dækket med et fåreskind kantet med farvestrålende filt - som regel rød, men kunne også være i regimentets farver. Forrest på sadlen sad pistolhylstret. Bag på var storfrakken rullet sammen og bundet fast.

Sadlen hvilede på en tæppeunderlag hvis udformning og farve også var fastlagt i regulativerne. I praksis var det sjældent regulativerne blev fulgt hovedsageligt fordi vi taler om en periode på over 20 år hvor man brugte hvad der var ved hånden. Desuden var der en tendens specielt hos husarerne, at der ofte blev pyntet på udrustningen.

Seletøjet var ligeledes af ungarsk type og dekoreret med en særlig type små sneglehuse, der også skulle yde en vis beskyttelse mod blankvåben.

Husar 3

[b:934b1c8a85]Våben:[/b:934b1c8a85]
Let krummet kavalerisabel var husarernes primære våben. I starten model 1786. Omkring 1807 kom model an IX, og senere model an XI.

Forskellige karabiner blev anvendt. Lige fra model 1766 over model 1786 til erobrede våben. Karabiner var ikke husarernes primære våben, så det havde ikke stor prioritet. Man brugte hvad der var til rådighed.

Da karabin model an IX blev introduceret, fik også husarerne øje på dette prægtige våben. Et øjenvidne beretter om en episode fra Eylau i 1807:

… “Oberst Castex spurgte om karabinerne var ladt. Han beordrede herefter “Klar”, og da de russiske dragoner kun var 6 skridt væk, gav obersten ordren “Fyr”. Ordren blev effektueret med samme akkuratesse som på en ekserserplads. Virkningen var frygtelig. Næsten hele første geled af dragonerne blev blæst væk” (Souvenirs de Capitaine Parquin)

Herefter blev denne model mere udbredt blandt de franske husarer. Officerer og trompetere bar dog ikke karabiner.

Jeg må lige indskyde, at de russiske dragoner i 1807 stadig kæmpede som infanteri. Hestene blev kun brugt til transport.

I princippet var husarerne også udstyret med pistoler, men forsyningerne var mangelfulde, så oftest var saddelhylstret tomt.

[b:934b1c8a85]Uniformer:[/b:934b1c8a85]
Så sent som i 1805 havde 7., 11., og 12. regiment endnu ikke modtaget nye uniformer, men bar stadig de gamle som blev udleveret under ancién régime.

Reglementet fra 1791 foreskrev:
Pelisse - kappe båret over venstre skulder
Dolman - en tætsiddende jakke.
Ungarske bukser - stramme knæbukser med pyntebånd på siden.
Ungarske støvler til under knæet.
Chakot - eliteenhederne bar bjørneskindshue.
Sabeltasken af sort læder dekoreret med “N” i metal - senere den franske kejserørn.
Storfrakke til feltbrug - samme type som Napoleon oftest afbilledes i. Den type hvor halvkappen er fastgjort til kraven.
Løse overtræksbukser i varierende farver til feltbrug.

I felten var det vigtigt at kunne skelne de forskellige regimenter fra hinanden. Derfor var uniformerne adskilt farvemæssigt som vist i skemaet.

Eskadroner, kompagnier og pelotons kunne ligeledes i regimentet skelnes fra hinanden på farvekombinationen på chakotens pompon.

Reg.nr. Pelisse Dolman Opslag Krave Bukser Bånd
1. Himmelblå Himmelblå Rød Himmelblå Himmelblå Hvid/sølv
2. Brun Brun Himmelblå Brun Himmelblå Hvid/sølv
3. Sølvgrå Sølvgrå Rød Sølvgrå Sølvgrå Rød/sølv
4. Scarlet Indigoblå Scarlet Indigoblå Indigoblå Gul/Guld
5. Hvid Himmelblå Hvid Himmelblå Himmelblå Gul/Guld
6. Indigoblå Scarlet Scarlet Scarlet Indigoblå Gul/Guld
7. Mørkegrøn Mørkegrøn Scarlet Scarlet Scarlet Gul/Guld
8. Mørkegrøn Mørkegrøn Scarlet Scarlet Scarlet Hvid/sølv
9. Himmelblå Scarlet Himmelblå Himmelblå Himmelblå Gul/Guld
10. Himmelblå Himmelblå Scarlet Scarlet Himmelblå Hvid/sølv
11. Indigoblå Indigoblå Scarlet Scarlet Indigoblå Gul/Guld
12. Himmelblå Scarlet Scarlet Himmelblå Himmelblå Hvid/sølv
13. Brun ? Himmelblå Himmelblå Himmelblå Hvid/sølv
14. Mørkegrøn Mørkegrøn Scarlet Scarlet Scarlet Hvid/sølv

Trompetere havde modsatte uniformsfarver. Deres pelisse, dolman og knæbukser var i farve som krave eller ærmeopslag for resten af regimentet, fordi trompeterne skulle være let genkendelige, da trompeterne var officerernes eneste mulighed for at kommunikere ordre i kamplarmen eller over større afstande, så de skulle være til ar finde i en fart.

Som jeg tidligere nævnte, havde husarerne i særlig grad esprit de corps. Sammenholdt med drømmen om rigdom og i særdeleshed berømmelsen, kunne de godt se bort fra uniformsreglementet og pynte på både uniform, saddel og våben. Man kan rolig sige at nogle gav den hele armen.

Husar 2

[b:934b1c8a85]Regimenternes historie og krigsdeltagelse under Napoleonskrigene:[/b:934b1c8a85]

Hvert regiment bestod af 4 eskadroner på i alt ca. 800 mand. Et tal der sjældent blev nået. Hver eskadron var sammensat af 2 kompagnier, og hvert kompagni bestod af 2 pelotons.

[b:934b1c8a85]1. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1720. Oprettet og navngivet efter grev Ladislas-Ignace de Bercheny i Tyrkiet.
1791. Navneændring til 1er regiment de Hussards.
1805. Del af Grande Armeé ved Ulm og Austerlitz.
1806-07. Deltog med Grande Armeé i kamphandlingerne ved Jena, Eylau, Freidland og Heilsberg.
1808-12. Deltog med Armeé d’Espagne og Armeé du Portugal.
1813. 1. eskadron med Grande Armeé i kamphandlingerne ved Jüterberg, Leipzig og Hanau.
1814. Del af Armeé d’Italie ved Mincio
1814. Reorganiseret til Régiment de Hussards du Roi.
1815. Navneændring til 1er regiment de Hussards, og deltog i kampen ved Namur. Senere opløst samme år.

[b:934b1c8a85]2. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1735. Oprettet af ungarske frivillige i Strassburg d. 25. januar og navngivet Chamborant.
1991. Navneændring til 2eme regiment de Hussards.
1805-08. Del af Grande Armeé ved Austerlitz, Halle, Crewitz, Mohrungen, Osterode og Friedland.
1808-13. Deltog i kamphandlingerne i Spanien og Portugal ved Medellín, Alcabon, Rondo, Sierra de Cazala, Los Santos, Albufeira og Somanis.
1813. Del af Grande Armeé og deltog i kampen ved Leipzig.
1814. Reorganiseret til Regiment de Hussards de la Reine og kæmpede ved Montereau.
1815. Navneændring til 2eme regiment de Hussards. Tilknyttet Corps d’Observation de Jura. Deltog i forsvaret af Belfort, og opløst i september dette år.

[b:934b1c8a85]3. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1764. Oprettet og navngivet efter grev Esterhazy af eskadroner fra Bercheny, Chamborant og Nassau husarerne.
1791. Navneændring til 3eme regiment de Hussards.
1805-07. Del af Grande Armeé ved Ulm, Jena, Magdeburg, Gollup, Bartenstein, Langenheim, Hoff og Guttstadt.
1808-13. Deltog i kamphandlingerne i Spanien ved Tudela, Astorga, Tanoris, Baños, Tamanies, Alba-de-Tormes, Ciudad-Rodigo, Almeida, Leria, Alcoluto, Redinha, Fuentes d’Orono, Los Arapilos og Vittoria.
1813. Del af Grande Armeé ved Leipzig.
1814. Reorganiseret som Régiment de Hussards du Dauphin.
1814. Kæmpede ved Brienne, Montereau og Sézanne.
1815. Navneændring til 1er regiment de Hussards, og opløst senere samme år.

[b:934b1c8a85]4. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1783. Oprettet ved kongeligt dekret af 31. Juli. Bestod af en eskadron fra Bercheny Chamborant, Conflans og Esterhazy.
1791. Navneændring til 5eme regiment de Hussards.
1793. Reorganiseret til 4eme regiment de Hussards ved dekret d. 4. juni sammen med det oprindelige 4. Regiment - Hussards de Saxe.
1805. Del af Grande Armeé ved Austerlitz.
1806. Deltog sammen med Grande Armeé ved Schleiz, Jena, Lübeck, Liebstadt og Mohrungen.
1808-13. Del af Armeé d’Espagne ved Alcanitz, Belchite, Stella, Chiclana, Sagonte, Yecla og Ordal Pass.
1813. Sammen med 3eme Corps de Cavalerie fra Grande Armeé ved Gross-Beeren ved Leipzig.
1814. Del af 6eme Corps de Cavalerie fra Grande Armeé de Lyon ved Lons-le-Saulnier, Saint-Georges og Lyon.
1814. Omdøbt til Régiment de Hussards de Monsieur
1815. Omdøbt til 4eme regiment de Hussards og opløst i september samme år. Kæmpede ved Ligny og Waterloo.

[b:934b1c8a85]5. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]1783. Oprettet af kavaleri fra Légion de Lauzan som for nylig var hjemvendt fra tjeneste i den amerikanske uafhængighedskrig og døbtes Lauzan Hussards.
1791. Navneændring til 6eme regiment de Hussards.
1793. Reorganiseret til 5eme regiment de Hussards ved dekret d. 4. Juni.
1805-07. Del af Grande Armeé ved Austerlitz, Crewitz, Golymin, Watterdorf, Stettin, Eylau, Heilsberg og Königsberg.
1809. Del af Armeé d’Allemagne ved Eckmühl og Wagram.
1812. Del af Grande Armeé ved Borodino, Winkowo og Berezina.
1813. Del af Grande Armeé ved Bautzen, Leipzig og Hanau.
1814. Kæmpede ved Arcis-sur-Aube. Omdøbt til Régiment de Hussards d’Angoulême.
1815. Omdøbt til 5eme regiment de Hussards og med Armeé du Nord ved Ligny, Waterloo og Versailles. Opløst d. 1. november samme år.

[b:934b1c8a85]6. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1792. Oprettet og døbt 7eme Regiment de Hussards d. 23. november af resterne af frikorps Hussards Défence de la Liberté oprettet september samme år.
1793. Regimentsnummer ændret til 6eme Regiment de Hussards d. 4. Juni
1805. Del af Grande armeé ved Ulm og Altenmarkt.
1809. Del af Armeé d’Italie ved La Piva, Raab og Wagram.
1812. Del af Grande Armeé ved Krasnoe, Smolensk og Borodino.
1813. Del af Grande Armeé ved Möckern, Lützan, Bautzen, Reichenbach, Dresden og Leipzig.
1814. Kæmpede ved La Rothiére, Champaubert, Vauchamps, Athiens, La Fére-Champenoise og Paris. Omdøbt til Régiment de Hussards de Berry.
1815. Omdøbt til 4eme regiment de Hussards og kæmpede med Armeé du Nord ved Ligny og Rocquencourt. Opløst samme år.

[b:934b1c8a85]7. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1792. Rejst ved Compiégne ved dekret d. 23. November. Regimentet var oprindeligt døbt Hussards de Lamothe før de blev til 8eme regiment de Hussards.
1793. Omdøbt til 7eme regiment de Hussards ved dekret d. 4. juni.
1794. Regimentet blev suppleret med resterne af Régiment Saxe-Hussards.
1805. Med lll Corps fra Grande Armeé ved Mariazell, Afflenz og Austerlitz.
1806-07. Del af Grande Armeé ved Gera, Zehdenick, Prentzlow, Stettin, Lübeck, Czenstowo, Golymin, Eylau, Heilsberg og Königsberg.
1809. Med Armeé d’Allemagne ved Peising, Ratisbonne, Raab, Wagram og Znaïm.
1812. Med Grande Armeé ved Vilna, Smolensk, Ostrowno, borodino, Winkowo og Malojaroslavstz.
1813. Fortsatte med Grande Armeé ved Borne, Altenbourg, Leipzig og Hanau.
1814. Kæmpede ved Vauchamps, Montereau, Reims, Laon og Paris. Omdøbt til Régiment de Hussards d’Orléans.
1815. Blev til Colonel-Géneral Hussards og deltog ved Arme du Nord ved Fleurus og Waterloo før de igen omdøbtes til 7eme regiment de Hussards. Nedlagt i november samme år.

[b:934b1c8a85]8. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1793. Oprettet af det tidligere Eclaireurs d l’Armeé. Ændret til 9eme Régiment de Hussards, som igen blev ændret til 8eme Régiment de Hussards d. 4. juni.
1805. Del af Grande Armeé ved Memmingen, Aicha og Austerlitz
1806-07. Del af Grande Armeé ved Jena, Fakembourg, Eylau samt Passarge.
1809, Del af Armeé de d’Allemagne ved Ratisbonne, Essling, Enzersdorf, Wagram og Znaïm.
1801-11. Tilknyttet Armeé de Drabant i Holland.
1812-13. Del af Grande Armeé ved Ostrowno, Vilna, Borodino, Magdebourg, Altenbourg og Leipzig.
1814. Optaget af forsvaret af Danzig og Strasbourg foruden aktionen i Champaubert.

[b:934b1c8a85]9. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1793. Oprettet d. 25. marts som 10eme Régiment de Hussards af resterne af 2eme Corps af Hussards de la Liberté. Regimentet ændrede igen navn d. 4. Juni til 9eme Régiment de Hussards.
1805. Del af Grande Armeé ved Wertingen, Amstetten, Wischau og Austerlitz.
1806-07. Del af Grande Armeé ved Saalfeld, Jena, Pultusk, Stettin, Ostrolenka, Danzig, Heilsberg og Friedland.
1809. Del af Armeé d’Allemagne ved Eckmühl, Essling, Raab og Wagram.
1810. I Spanien ved Barbastro og Valencia.
1812-13. Del af Grande Armeé som 2eme Corps de Réserve ved Borodino og Mojaïsk.
1813. Sammen med II Corps fra Grande Armeé ved Bautzen, Reichenbach, Wachau, Leipzig og Hanau.
1814. Deltog i forsvaret af Schlestadt og nedlagt d. 12. maj.

[b:934b1c8a85]10. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1793. Oprettet af Hussards Noir - også kaldet Hussards de la Mort efter et frikorps organiseret i de nordlige regioner. Regimentet navngives 10eme Régiment de Hussards.
1805. Del af V Corps af Grande Armeé ved Wertingen, Elchingen, Braunau, Amstetten, Wien, Hollabrünn og Austerlitz.
1806-07. Del af Grande Armeé ved Saalfeld, Jena, Stettin og Pultusk.
1809-11. Sammen med V Corps i Spanien ved Magalon, Perdiguera, Licinera, Saragossa, Ocaña, Badajoz, Gebora og Albufeira.
1813. Del af Grande Armeé ved Weissenfels, Lützan Bautzen, Dessau, Wachau og Leipzig.
1814. Deltog ved La Rothiére, Montmirail, Craonne og Laon. Nedlagt ved Fontenay d. 1. august.

[b:934b1c8a85]11. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1793. Oprettet ved Ambrose af forskellige frikorps enheder, inkluderet kyrassererne fra Légion Germanique, og døbt 11eme Régiment de Hussards.
1803. Ændret til 29eme Régiment de Dragons.
1809. Returnerede til Armeé d’Italie.
1812-13. Del af Grande Armeé ved Borodino, Krasnoe, Berezina, Leipzig og Hanau.
1810. Gendannet af 2eme Régiment de Hussards Hollandaise som 11eme Régiment de Hussards.
1814. Nedlagt.

[b:934b1c8a85]12. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1794. Oprettet af resterne af Hussards de la Montagne - et frikorps fra Bayonne.
1803. Ændret til 30eme Régiment de Dragons d. 20. september.
1805. Del af Armeé d’Italie.
1809 Som del af Armeé d’Italie deltog de i overgangen ved Tagliamento, foruden ved Udine, Stein-am-Anger og overgangen af Donau.
1813. 3 eskadroner med Grande Armeé ved Gross-Bergen, Medergersdorf, Leipzig og Hanau.
1813. Gendannet som 12eme Régiment de Hussards af reserver fra 9eme régiment de Hussards.
1814. Del af Grande Armeé de Lyon ved Mâcon, Limonest og Saint-Donat. Nedlagt samme år.

[b:934b1c8a85]13. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1795. Oprettet fra resterne af frikorps Hussards de Alpes.
1795. Nedlagt.
1813. Genoprettet af rekrutter fra Rom og Toscana. Sidstnævnte var fransk provins. Med Grande Armeé ved Belzig, Lubnitz og Leipzig. Del af Armeé d’Italie ved Viareggio og Livornia. Regimentet blev nedlagt 13. december, og resterne indgik i 14eme Régiment de Hussards.

[b:934b1c8a85]14. Husarregiment.[/b:934b1c8a85]
1813. Oprettet af rekrutter fra Genova og Piedmont. Kæmpede ved forsvaret af Dresden som Del af Grande Armeé. Nedlagt 11. november efter kapitulationen. Gendannet 13. december af reserver fra 13eme og 14eme Régiment de Hussards.
1814. Tilknyttet Armeé d’Italie.

[b:934b1c8a85]Kilder:[/b:934b1c8a85]
J. C. Hourttouille: Soldat et uniformes du 1er Empire l’Armeé francaise.
L. Rousselot: L’Armée francaise.
H. C. B. Rogers: Napoleon’s Army
Souvenirs de Capitaine Parquin
H. Bouchot: L’Epopée du kostume militaire francaise.
Manoeuvres de la Cavalerie
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Kavaleri.

Post by KatieKat »

Hvor er det god læsning det her Deerhunter. Tak for det.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
User avatar
99E
Posts: 8010
Joined: Fri 18. Nov 2005 09:33

Kavaleri.

Post by 99E »

Den var rar!

Jeg tillader mig at tilføje: Også i dag er der spor af hestenes betydning i de danske uniformer.
Landets professionelle dræbermaskiner render rundt med sådan et bredt lærredsbælte. Det lukkes med tå små spænder og nogle smalle læderremme, der er syet fast i enderne. Det kan have forskellige farver - hærens er så vidt jeg husker enten sort eller i regimentsfarver, flyvevåbnets er sort med en lyseblå midterstribe.

Det er "naturligvis" resterne af hestenes dækkengjorde, der med tiden er blevet til en fast del af uniformen.

Mon ikke hestene dengang har stået med uldtæppe spændt fast med en løs lærredsjord - og når der så skulle sadles op, er tæppet blevet til sadelunderlag (der er endda en særlig måde at folde sådan et tæppe på så det bliver mest muligt stabilt og man undgår folder under sadlen) og gjorden har soldaten spændt om maven for at have dén af vejen?
- Ninie.

It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
User avatar
MinnaN
Posts: 4643
Joined: Sun 29. Jan 2006 13:00

Kavaleri.

Post by MinnaN »

Tak Deerhunter, det er god og fornøjelig læsning. Kunne du eventuelt uddybe det med de danske husarregimenter?? Blot for at trække en linie til det danske?
Præsident på livstid for Basse's Fanklub.
She who can pick a pun, can also pick a pocket.
Into the belly of the Beast. And out the demon's arse.
Deerhunter

Kavaleri.

Post by Deerhunter »

Desværre er min viden om danske husarregimenter noget begrænset, men jeg skal have det in mente hvis jeg falder over noget guf.

Sagen er, at jeg har en meget stor svaghed - bogantikvariater. Derfor ved jeg ikke på forhånd hvad der kommer for dagen. Kender I det med at man bare lige skal snuse i 5 minutter - og så komme ud halve og hele døgn senere med sorte rande under øjnene med favnen fuld af interessante sager?

Senest har jeg haft nogle job i Østrig hvor jeg bl.a. faldt over nogle bøger om Den Spanske Rideskole i Wien, som jeg næsten er færdig med at oversætte for Sophie. Det interessante er, at der er en sammenhæng med nogle andre gamle bøger jeg engang fandt i Spanien om ridekunst.

Jeg tænkte det kunne have interesse for striglerne, men det er skrevet på gammel tysk, og desuden har østrigerne ændret deres gotiske skriftsprog 7-8 gange i de sidste 200 år, så der går nok en rum tid før jeg har det fulde overblik - jeg er trods alt kun en amatør på området.
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Kavaleri.

Post by KatieKat »

Det lyder nu ellers ualmindeligt interessant.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Post Reply