Syltede dadler med bacon
Posted: Thu 3. Apr 2008 09:14
Tilberedningstid:
ca. 10 minutter foruden tiden i ovnen
Mængden er beregnet til 4 personer.
.. men, men, men. - der er aldrig nok! Det er ikke en hovedret, men kan med fordel anvendes i stedet for slik.
Ingredienser:
1 pakke dadler - de sukkersyltede, fedtede, snaskede man altid kan finde.
1 pakke magert bacon skåret i tynde skiver
Tandstikkere
Fremgangsmåde:
Tandstikkerne af træ stilles i en kop vand.
Fjern stenene fra dadlerne - stenene holder på varmen længe.
Del baconstykkerne - der skal kun ét lag bacon om dadlerne.
Rul baconstykket rundt om dadlerne, Hold det hele samlet med en våd tandstikker af træ, og stil dem på risten i en 200 grader forvarmet ovn indtil baconen er sprød.
Når de er færdige, stilles dadlerne på fedtsugende papir, og holdes dækket inden serveringen.
Serveres lune.
Vær opmærksom på at det er stærkt vanedannende - smager tæske godt.
Køber du færdige tandstikkere, så smag på dem inden du bruger dem til retten. Nogle er tilsat pebermyntesmag - adr! Ellers skær dem selv af en frisk enebærgren - med lidt øvelse kan du fabrikere et læs på ingen tid.
Skær fedtet af baconen inden tilberedningen for at fremhæve den sprøde baconsmag. Falder du over en vinterskudt frischling, kan det anbefales at få sidestykket røget og bruge det i stedet for den almindelige bacon.
En frischling er et lille ungt vildsvin.