Julemaden

Her kan du snakke om al det, der ikke hører hjemme på de andre fora! Al den snak der plejer at løbe i Rytterstuen - det er her! Intet er forbudt - bare du følger dansk lov.
Post Reply
User avatar
annetteB
Posts: 11902
Joined: Tue 29. Nov 2005 11:53

Julemaden

Post by annetteB »

[quote:c1916176ac]Hey Lisbeth, hvor købes den der Amarena Fabri?[/quote:c1916176ac]

Brugsen, Lic, Bilka osv - det er en hvid krukke med blå kruseduller på.
:ide:
Enhver religion, der styres af gamle, ugifte mænd (ofte med fuldskæg), er en forbandelse for menneskeheden og uden tvivl en pestilens for gud.
PiaK

Julemaden

Post by PiaK »

Tak, jeg fandt et billede af den på goole, så skulle den nok kunne findes :-)

Jeg er nødt til at forklare alt temmeligt nøjagtigt til indkøbslisten her op til jul, for jeg handler ikke selv. :hhansen:

Den skal være "mandevenlig" ellers får vi bare ALDIs det værste :opkast:
-HeidiZ-
Posts: 359
Joined: Fri 7. Mar 2008 19:46

Julemaden

Post by -HeidiZ- »

Jeg skal hjem til min far og hans kone og holde jul, sammen med min kæreste og hund. Vi bliver 8 og 2 hunde... Det bliver hyg'somt :atengstedt:

Af mad skal vi have: andesteg (selvfølgelig), flæskesteg, rødkål, hvide + brunede kartofler, sovs og hvad de nu ellers finder på :aribeth: :aribeth:
Og så selvfølgelig risalamande med en masse mandler i og så selvfølgelig kirsbærsovs! Mums mums!
Og ja, imens vi åbner gaver så står den på en masse hjemmelavet konfekt, slik, kaffe/the osv.
-HeidiZ-
Ingen kvinde kan være så dårlig at hun ikke kan være en mands bedre halvdel.
Lisbeth Sejberg

Julemaden

Post by Lisbeth Sejberg »

Ja nemlig [quote:0e22a76d88]det er en hvid krukke med blå kruseduller på. [/quote:0e22a76d88]
Fald endelig ikke for fristelsen til at købe en hvid krukke med røde kruseduller på, det hedder Amarena Toschi og er rædderligt sødt.
Det er noget billigere end Amarena Fabri, men er en fæl skuffelse sammenlignet med den.
Mvh. Lisbeth
PiaK

Julemaden

Post by PiaK »

[quote:da416ca3e4]Fald endelig ikke for fristelsen til at købe en hvid krukke med røde kruseduller på, det hedder Amarena Toschi og er rædderligt sødt.
Det er noget billigere end Amarena Fabri, men er en fæl skuffelse sammenlignet med den.
Mvh. Lisbeth [/quote:da416ca3e4]

Fino bambino, taget til efterretning :-)
QueSera
Posts: 69
Joined: Sat 22. Nov 2008 19:28

Julemaden

Post by QueSera »

Juleaftens mad!

Åhh jeg glæder mig hvert år :-).

Gennem flere år har jeg holdt juleaften hos min bror og svigerinde. Vi deles fint om madopgaverne.

Jeg laver Ris ala mande. Selvfølgelig med masser af rigtig vanilie, fløde og mandler. Har min helt egen opskrift, som der ikke kan sættes mål på. Hertil serveres varm færdiglavet kirsebær sovs - fra Salling - aner ikke hvad den hedder - genkender den bare når jeg handler ind og tænker hold da op, hvor er det dyrt!!

Andesteg er bare et must!!! og der skal være masse af and - gerne berberiand eller rigtig landand. Ænderne bliver stoppet med svesker, æbler og appelsinstykker + salt og peber. Gnides også udvendig med salt. Ænderne langtids steges - så de bliver lækre møre. Hviler ind i mellem - det gør at man undgår udtøring. Ænderne skæres i stykker og får lige 2-5 min under grillen så skindet bliver ekstra sprødt.

Brune kartofler: Her bruges altså dem fra Glas. Kartoflerne skal være 99% tørre inden de hældes i en blanding af smør og sukker. De varmes op ved svag varme - det tager som regel en ½ times tid før end karamellen hænger ved i et tykt lækkert lag. Vil man undgå glaskartofler vil jeg anbefale asparges kartofler.

Sovs:
Indmad fra ænderne svitses i smør. Vand spædes ved og der tilsættes løg, porre, gulerod og evt. pastinak. Simrer i en times tid og reduceres efterfølgende til næsten ingenting.
Skyen fra ænderne hældes fra i en skål og køles - gerne i køleskab - eller ved hælp ad isterningerne i en stor skål, som man sætter skålen med skyen ned i. For mig er det vigtigt at kunne få ALT fedtet væk fra skyen!
Lidt rødvin koges af i en gryde - fondene tilsættes sammen med kartoffelvand. Sovsen jævnes med maizena. Tilsæt lidt fløde og ribsgele. Smag til med salt og peber. Ønskes en brunere sovs - tilsæt brun kulør.

Rødkål: Min svigerinde laver en virkelig lækker rødkål. Jeg har ikke opskriften, men ved at den indeholder følgende:
Fint snittet frisk rødkål, tranebær, appelsin, sukker og lidt salt. Det hele blandes i et fad - tilsættes lidt vand og sættes derefter i ovnen, hvor det står indtil rødkålen er "kogt", men dog stadig har bid.

Som regel steges der et par stykker andebryst ved siden af på en pande. Bare i tilfælde af at der er behov for mere kød.

Se det var så en juleaften uden svinekød :-)

Knus Gitte
User avatar
KatieKat
Posts: 8308
Joined: Sun 20. Nov 2005 17:14

Julemaden

Post by KatieKat »

Vi havde ikke rigtig nogen specielle madtraditioner dengang jeg var barn. Vi har fået alt muligt juleaften og det var ikke altid det var traditionel julemad. Det betød meget lidt da min mor ikke kunne lave mad for at redde sit liv og det smagte af helvede til uanset hvad det var.
Ris a la mande har vi aldrig fået. Der er ingen af os der kan lide det og jeg er allergisk overfor nødder, så hakkede mandler er ikke så godt.
Vi har dog altid gemt en hel mandel i desserten uanset hvad det var. Mandler kan så udmærket gemmes i is, frugtsalat og æbleskiver.

Nu holder jeg jul hos Anders familie og de har en masse traditioner. Der spiser de risengrød til forret. Med en mandel.
Derefter and eller gås. Dertil alt det der traditionelle snask man altid får til. Jeg har ingen anelse om hvordan det tilberedes. Jeg holder mig med største fornøjelse langt væk fra køkkendet.
Desserten er i reglen is, men det kan også være andet.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
User avatar
Godzilla
Posts: 6894
Joined: Fri 18. Nov 2005 00:29

Julemaden

Post by Godzilla »

Jeg gruer for juleaftens mad i år. Min mave er gået i sort. Jeg har været til læge i dag, og er vist nærmest ved at lægge mig et mavesår til.

Forestil jer lige at holde juleaften, med lækker mad (jeg elsker julemad) og så måske ikke kunne spise det!! Og konfekt!! :-o

I guder, jeg DØR hvis jeg skal sidde og se på de andre guffe i sig, mens jeg kun kan spise en lille bitte smule.

Jeg håber faneme at de piller jeg har fået, virker inden! Ellers leger jeg sgu bulimiker, jeg æder og brækker mig bagefter. :aribeth: :slik: :opkast:
Godzilla....the Donkeymom Image

Don't underestimate the power of denial.
User avatar
stratego
Posts: 938
Joined: Fri 18. Nov 2005 18:26

Julemaden

Post by stratego »

Her i huset har den altid stået på kalkun, men i år skal det være and. Min ældste datter har spurt efter det flere år nu. ;-)

Til dessert får vi ris a'lamande med jordbærsovs.

Vi får kun brune kartofler hvis vi er os selv, men er vi flere så er panden ikke stor nok og der kommer også lidt hvide på bordet. Pigerne kan ikke lide de brune så vi sorterer nogle fra inden de brunes.

Jeg har arvet en stegeso der fylder en hel ovn og den kan klare 7-8 kg kalkun, eller to ænder.
Fyldes med æbler og svedsker, men vil da prøve med lidt appelsin også.

Her får vi krokonens rødkål som lige får lidt varme i mikroen.
Ligeså gør jordbærsovsen. Har fundet ud af at det virker fint med de der grødposer med vand i efter passende konsistens.

JEg koger gerne de små kartofler lille juleaften og piller dem. De kommer så i en tubervareskål med rist og smides i redskabsskuret.
Man kan godt bruge kartofler fra glas, men så skal de lige have et lille opkog først. Det tager glassmagen

Det gode ved denne årstid er jo at har man et sted der er tørt så kan man bruge det som ekstra køleskab.

Juleaftens dag bager jeg boller og laver lagkage, da vi jo har en datter som er født 1. juledag. Ja ved godt det ikke er vildt planlagt, men i år har vi så også besluttet at den skal stå på brunch og ikke det sædvanlige kaffebord og let julefrokost.

Til julegaveoppakningen får vi konfekt og småkager med kaffe til.

Vi bliver 2-4 voksne, 2 teenager og en kat.
Ved endnu ikke om min ridelærer holder jul hos os.
;-) Smil til verden og den smiler til dig ;-)
PiaK

Julemaden

Post by PiaK »

[quote:13f18d3e65]Jeg har arvet en stegeso der fylder en hel ovn og den kan klare 7-8 kg kalkun, eller to ænder. [/quote:13f18d3e65]

Heldige asen!!!!!!!!

Kan de overhovedet fås mere?

Jeg var lykkelig den anden dag da jeg fandt en der kunne tage 6 L, håber anden kan være i den!

(Fundet i FAKTA for 200,- :askepot: )
Post Reply