De dyrkede jorden og holdt lidt køer og høns og sådan. Alle arbejdede flittigt, og når arbejdet i mark og stald var overstået, gik de til markedet og solgte deres produkter.
På den måde tjente de hver 100 kr. om dagen, og det var rigeligt til at leve godt.
Desværre faldt Ena en dag og brækkede benet. De andre ni lagde Ena i seng, og forsikrede hende om at de nok skulle klare hendes del af arbejdet og dele pengene med hende indtil hun blev rask. Det manglede da bare.
Men Ena kunne jo ikke passe sig selv med et brækket ben, så Tove blev udpeget til at være læge og sygeplejerske for hende. Naturligvis skulle de andre otte så også klare Toves arbejde og dele pengene med hende.
Nu var der jo kun otte til at arbejde, så de tjente kun 800 kr. om dagen. Dvs. 80 kr. til hver, men det var også ok. Man kunne stadig leve godt, og Eva ville snart blive rask igen.
Inden da begyndte Trevor imidlertid at falde lidt af på den, og da man kom i tanker om at manden var fyldt 63 år, kunne man godt se, at han fortjente at nyde sit otium.
Men med kun 700 kr. til deling, begyndte man at vrisse lidt af hinanden. Ena og Trevor følte sig ugleset og straffet for at være syge og gamle, og de raske begyndte at tænke over, hvorfor de ikke skulle have mere end dem, der ikke arbejdede.
Man fik dog snakket problemerne grundigt igennem, og blev enige om at de syv arbejdere skulle arbejde noget mere, så de kunne tjene flere penge. Det lykkedes at få indtjeningen op på 1000 kr. om dagen igen.
Men der blev arbejdet hårdt, og i løbet af kort tid gik først Fie og så Fenrik ned med stress og blødende mavesår.
Tove påtog sig at passe de to også, men så ville hun også have mere i løn. Det manglede da bare, når hun skulle præstere meget mere.
Nu var der kun Sesam, Sylvia, Otto, Nina og Titus til at tjene penge til bofællesskabet. De kunne ikke tjene 1000 kr. om dagen - langt fra. De enedes om, at fire blev hjemme og arbejdede, mens Sesam alene tog på markedet og forsøgte at få en bedre pris for produkterne. Desuden blev han bemyndiget til at gå til lånehajen og låne et beløb, der kunne dække omkostningerne indtil Ena, Fie og Fenrik blev raske igen.
Ena blev snart rask, og så gik det igen fremad. Produktionen steg og man begyndte at afdrage på lånet. Men så fyldte Sylvia 63 og måtte pensioneres. Man gik igen til lånehajen og lånte denne gang lidt ekstra, fordi man tænkte at der så kunne blive råd til at sende Fie og Fenrik til psykolog udenbys. Det var dyrt, men en god investering, hvis Fie og Fenrik kom tilbage til arbejdet.
Det gjorde de bare ikke.
Og her er Danmark anno 2012 i overskuelig målestok:
5 er uarbejdsdygtige, 2 er offentlig ansatte og 3 (lede kapitalistsvin) skal tjene så meget, at alle 10 kan holdes i live - og gælden afdrages.
![heks :loneb:](./images/smilies/lille_heks.gif)