99E wrote:LoneR wrote:Ok,. men så har jeg vel lidt kredit næste gang du hader mig
Præcis!
Cool!
December
Re: December
Cool!
Re: December
Enig, Godzilla, bortset fra at det med at møde alle de andre herude på landet for mig at se hører mere naturligt til, når ungerne er væsentligt ældre end børnehavebørn. Derfor skal folkeskolen have religion og ikke kristendom, børehaverne skal vel mest have snak om hvad der trænger sig på? Og det gør julen og kartoffelferien og snemænd og kornsorter og sodavandsis, men ikke budda og jehova.
LoneR og 99E: ikke enig fordi det i alle mulige andre forhold også er sådan, at nyeste historie trænger sig mest på. Jeg ser ikke vores lov som synderligt kristen, men omvendt ser jeg danskhed som et relativt nyt fænomen fra 1800-tallet og der var de kristne, dem der kaldte sig danskere. Grundtvig fx. Uanset om man som mig synes han er et tågehorn eller sværger til hans tanker, så er han en vigtig figur at kende og forholde sig til og noget mere påtrængende end Svend Tveskæg vil jeg mene.
Lenepp
LoneR og 99E: ikke enig fordi det i alle mulige andre forhold også er sådan, at nyeste historie trænger sig mest på. Jeg ser ikke vores lov som synderligt kristen, men omvendt ser jeg danskhed som et relativt nyt fænomen fra 1800-tallet og der var de kristne, dem der kaldte sig danskere. Grundtvig fx. Uanset om man som mig synes han er et tågehorn eller sværger til hans tanker, så er han en vigtig figur at kende og forholde sig til og noget mere påtrængende end Svend Tveskæg vil jeg mene.
Lenepp
Re: December
(faktisk er det en sjov historie med debet og kredit, som er en italiensk opfindelse - ja, jeg har også læst økonomisk historie ..... Men den tar vi en anden dag)
Re: December
Danskhed ER et forholdsvis nyt fænomen - og det er en komplet konstrueret fortælling, hvis sammenfald med virkeligheden kun er væsentligt, hvis man ser på verden gennem en meget speciel linse.
Jeg abbonnerer på teorien om, at vores kultur og historie er noget, vi fortæller - og genfortæller.
Og ja, man kan VÆLGE at fortælle den danske historie og den danske kultur som noget, der primært er opstået og findes efter 1864. Hvis man vil.
Men kan kan faktisk OGSÅ vælge at trække nogle linier endnu længere tilbage.
Det kan godt være, folk dengang ikke "vidste" de var "rigtigt danske" - og de var i hvert fald ikke grundtvigianere!
Det betyder ikke, det ikke er "en del af den danske historie" eller "en del af den danske kultur".
NETOP fordi jeg ikke er kristen, mener jeg, det er vigtigt, vi fortæller den del af "Danmarkshistorien" der fandt sted før kristendommens indførelse - og før Danmark som nationalstat opstod.
Jeg abbonnerer på teorien om, at vores kultur og historie er noget, vi fortæller - og genfortæller.
Og ja, man kan VÆLGE at fortælle den danske historie og den danske kultur som noget, der primært er opstået og findes efter 1864. Hvis man vil.
Men kan kan faktisk OGSÅ vælge at trække nogle linier endnu længere tilbage.
Det kan godt være, folk dengang ikke "vidste" de var "rigtigt danske" - og de var i hvert fald ikke grundtvigianere!
Det betyder ikke, det ikke er "en del af den danske historie" eller "en del af den danske kultur".
NETOP fordi jeg ikke er kristen, mener jeg, det er vigtigt, vi fortæller den del af "Danmarkshistorien" der fandt sted før kristendommens indførelse - og før Danmark som nationalstat opstod.
- Ninie.
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
It's not the size of your rope - it's how you wiggle it!
Re: December
LoneR wrote:Der er faktisk ikke noget, der irriterer mig så meget, som når folk tager for givet, at alle er kristne!
Her forsøger man selv at være åben og fordomsfri, og lade folk tro hvad de vil, plæderer for respekt for religiøse og al det - men man bliver sgu egentlig aldrig mødt af det samme fra de kristne?! Her bliver det altid taget for givet, at alle lever efter samme regler og traditioner, og har samme pietetsfølsles overfor fx kirker..
Danskerne er ikke kristne!!! Nogle danskere ér, men sgu da ikke alle!
Og så er det også skide irriterende, når folk bare lader deres unger døbe i kirke, bare såda pr. automatik - og ikke nok med det:inviterer mig, med i kirken. lad dog være med det - jeg er træt af, at skulle sige til folk, at jeg altså ikke går i kirke, og de - igen - ser helt blanke ud.
Jamen ka jeg ikke bare gøre det?!
Grrrrrrrrrrr!
Hvis jeg var muslim eller jøde, ville de sgu ikke spørge mig - eller ihvertfald forstå, hvis jeg sagde nej.
Jeg er fundamentalistiske ikke-kirkelig. Fat det dog!!!
Der er så lige noget du har misforstået, jeg kender både jöder og muslimer. De går i den kristne kirke hvis de bliver inviteret. Det med pr. automatik og dåb, det hörer da fortiden til. Man skal jo tage et aktisk valg, og det gör nogen så.
Re: December
Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor man vil møde op til en kirkelig begravelse pga respekt, men ikke vil møde op til en dåb eller et bryllup?
Er respekten for de levenes ønsker og valg mindre vigtige end de dødes, som såmen nok er ligeglade nu?
Jeg går ikke til gudstjenester sådan af mig selv, men hvis jeg bliver inviteret til noget som er vigtigt for nogen jeg sætter pris på, så kommer jeg. Selvfølgelig med undtagelse af ting der er direkte skadelige. Jeg ville ikke møde op til en omskæring eller en af de der skøre fester hvor fanatikere pisker sig selv eller lader sig korsfæste).
Men har jeg venner som skal giftes og gerne vil have mig med, så dukker jeg op uanset om det er i en kirke, synagoge, moske, cirkustelt eller hvad folk ellers kan finde på. Jeg ser det som en social oplevelse og jeg har endnu ikke taget skade af en velsignelse.
Det samme gælder hvis folk får børn som de gerne vil døbe eller hvad de nu finder på for at fejre den slags. Og jeg gider ærlig talt ikke spilde min tid med at spille fordømmende over hvorfor andre mennesker vælger den slags fest som de gør. Det er deres sag.
Jeg blev gift i kirken og jeg er ikke kristen. Jeg er til gengæld glad for traditioner og ritualer omkring vigtige begivenheder og nu er det altså nu engang ved et religiøst ritual at mine bedsteforældre, oldeforældre og dem før dem blev gift, så jeg syntes der var noget smukt og storslået over at fejre ægteskabet ved at gå i deres fodspor.
Der var en gæst som normalt ikke vil møde op i kirken, men det betød faktisk meget for mig at han dukkede op. At hans ønske om at se mig og være en del af min glæde var større end hans modvilje mod præster.
Er respekten for de levenes ønsker og valg mindre vigtige end de dødes, som såmen nok er ligeglade nu?
Jeg går ikke til gudstjenester sådan af mig selv, men hvis jeg bliver inviteret til noget som er vigtigt for nogen jeg sætter pris på, så kommer jeg. Selvfølgelig med undtagelse af ting der er direkte skadelige. Jeg ville ikke møde op til en omskæring eller en af de der skøre fester hvor fanatikere pisker sig selv eller lader sig korsfæste).
Men har jeg venner som skal giftes og gerne vil have mig med, så dukker jeg op uanset om det er i en kirke, synagoge, moske, cirkustelt eller hvad folk ellers kan finde på. Jeg ser det som en social oplevelse og jeg har endnu ikke taget skade af en velsignelse.
Det samme gælder hvis folk får børn som de gerne vil døbe eller hvad de nu finder på for at fejre den slags. Og jeg gider ærlig talt ikke spilde min tid med at spille fordømmende over hvorfor andre mennesker vælger den slags fest som de gør. Det er deres sag.
Jeg blev gift i kirken og jeg er ikke kristen. Jeg er til gengæld glad for traditioner og ritualer omkring vigtige begivenheder og nu er det altså nu engang ved et religiøst ritual at mine bedsteforældre, oldeforældre og dem før dem blev gift, så jeg syntes der var noget smukt og storslået over at fejre ægteskabet ved at gå i deres fodspor.
Der var en gæst som normalt ikke vil møde op i kirken, men det betød faktisk meget for mig at han dukkede op. At hans ønske om at se mig og være en del af min glæde var større end hans modvilje mod præster.
Don't blame gravity on me.. I voted for velcro!
Re: December
Ja, men det gør vi da også? Rigtigt meget. Fortæller om historien før. Takket være Grundtvig og Oehlenschläger og alle de andre.
Men vi fortæller flere detaljer og nuancer fra tiden efter 2. Verdenskrig og flere fra efter 1849 osv. Sådan er det med al historiefortælling, fordi det nyeste er mest påtrængende. Eller hvad skal jeg have Odin med for at forstå i dag?
Ved det godt - forstå et par bakker i mit landskab, men de fylder unægteligt mindre end alle de udflyttede gårde og bygninger og veje end skibssætningen.
Og hvor vigtig er danskheden i dag? Ikke særlig i mine øjne. At sammenligne med kristendommen faktisk - en overvurderet fejlfortolkning.
Lenepp
Men vi fortæller flere detaljer og nuancer fra tiden efter 2. Verdenskrig og flere fra efter 1849 osv. Sådan er det med al historiefortælling, fordi det nyeste er mest påtrængende. Eller hvad skal jeg have Odin med for at forstå i dag?
Ved det godt - forstå et par bakker i mit landskab, men de fylder unægteligt mindre end alle de udflyttede gårde og bygninger og veje end skibssætningen.
Og hvor vigtig er danskheden i dag? Ikke særlig i mine øjne. At sammenligne med kristendommen faktisk - en overvurderet fejlfortolkning.
Lenepp
Re: December
LoneR wrote:(faktisk er det en sjov historie med debet og kredit, som er en italiensk opfindelse - ja, jeg har også læst økonomisk historie ..... Men den tar vi en anden dag)
Den vil jeg gerne høre - lidt nørdet er man vel
Kæresten var til julefrokost i går, kom hjem kl. 6.45 og har åbenbart gået det halve af København rundt - godt gennemblødt og kold - og hele soveværelset lugter som et værtshus...
Skøn morgen Men så er det godt at jeg bare kan nyde en god kop kaffe fra min nye elskede Nespresso 
Re: December
Jaaa, snnen forsvinder! Kulden er på retur, så skönt. God lördag derude, henne, nede, oppe og hvor i ellers er geografisk placeret
Re: December
Katiekat: jeg tænker faktisk en del over det, og også hvorfor jeg ikke bare kan være ligeglad og møde op i kirken. Jeg fordømmer ikke nogen, eller hvad de vælger at gøre, overhovedet ikke, jeg har ikke noget negativt syn på mennesker, der går i kirke, eller tror på en gud, eller ikke tror på noget.
Generelt ville jeg da gerne deltage i en debat om kirkens plads i samfundet, men det er jo ikke lige det, det drejer sig om.
Problemet er, at når jeg deltager i kirken føler jeg mig som en hykler og løgner i al dette her rejsen og sætten sig, trosbekendelse, bøn osv. Selve det at være tilstede, synge nogle salmer osv generere mig egentlig ikke, men det generer mig voldsomt, når vi når til den aktive deltagelse. Hvis jeg deltager føler jeg mig, som nævnt, som en hykler og løgner, hvis jeg bliver siddende føler jeg, at jeg virker provokerende og ødelæggende for andres oplevelse, og det har jeg da ikke lyst til. Så hele begivenheden gør mig utilpas og ødelægger dagen for mig. Der er ingen måde jeg bare kan være tilstede, på en neutral måde. Jeg har det nogenlunde, som hvis du blev tvunget til at deltage i et nynazistisk partis partikonvent - med slagord, opråb og hyldest. Det har man jo ikke lyst til.
Men jeghar heller ikke lyst til at demonstrere, hvordan jeg har det, jeg har bare lyst til, at folk lader være med at invitere mig i kirke, men gerne vil se mig bagefter.
At jeg skriver som jeg gør i første indlæg er jo, fordi jeg IKKE har lyst at divertere andre, fx forældrene, med mine holdninger om sagen, men alligevel bare har lyst til at give udtryk for hvor meget det generer mig - det siger jeg jo ikke til fx de inviterende forældre, det ville jo lyde ubehageligt og utaknemmeligt, a la "hvor er I dumme, at I inviterer mig" - det er jo ikke det jeg vil sige.
Til det øvrige: jo landskabslovene er grundlaget for vores nuværende lovgivning. Har det noget med danskhed at gøre? Hvornår kan man første gang se en, der bor i dette lokalområde af verden kalde sig dansker, eller noget, der minder om det?
Tror I at befolkningen på disse øer, som vi kalder Danmark idag, kan trække kulturelle, genetiske og sociale tråde tilbage til stenalderen? Eller tror I at tanker, ideer, kultur, overlevering, historie osv først starter, når det vi idag kender som nationalstaten starter?
Er det en kendsgerning, at man ofte hører argumentet, at kristendommen er en grundfæstet del af den danske kultur, så derfor skal vi bevare tilknytningen til folkeskolen, uanset at verden næppe ser ud som på Grundtvigs tid? Og var Grundtvig fortaler for, at skole og kirke skulle skilles ad? Var kongen - og i så fald: hvilken konge? Hvad er den historiske baggrund for, at kirke og skole hænger sammen, og gør de det?
Hvad diskuterer vi? Vi gik fra holdningen om, at kristendommen er den vigtigste del af dansk kultur, til nationalstatens opståen?
Danskerne er de mest ureligiøse mennesker i Europa, så hvor stor betydning har kristendommen egentlig? Nok til, at berettige, at vi påstår, at det er en vigtig del af dansk sindelag?
Og vil den holdning led hen mod, at ikke-kristne så aldrig kan blive "rigtige danskere"?
Generelt ville jeg da gerne deltage i en debat om kirkens plads i samfundet, men det er jo ikke lige det, det drejer sig om.
Problemet er, at når jeg deltager i kirken føler jeg mig som en hykler og løgner i al dette her rejsen og sætten sig, trosbekendelse, bøn osv. Selve det at være tilstede, synge nogle salmer osv generere mig egentlig ikke, men det generer mig voldsomt, når vi når til den aktive deltagelse. Hvis jeg deltager føler jeg mig, som nævnt, som en hykler og løgner, hvis jeg bliver siddende føler jeg, at jeg virker provokerende og ødelæggende for andres oplevelse, og det har jeg da ikke lyst til. Så hele begivenheden gør mig utilpas og ødelægger dagen for mig. Der er ingen måde jeg bare kan være tilstede, på en neutral måde. Jeg har det nogenlunde, som hvis du blev tvunget til at deltage i et nynazistisk partis partikonvent - med slagord, opråb og hyldest. Det har man jo ikke lyst til.
Men jeghar heller ikke lyst til at demonstrere, hvordan jeg har det, jeg har bare lyst til, at folk lader være med at invitere mig i kirke, men gerne vil se mig bagefter.
At jeg skriver som jeg gør i første indlæg er jo, fordi jeg IKKE har lyst at divertere andre, fx forældrene, med mine holdninger om sagen, men alligevel bare har lyst til at give udtryk for hvor meget det generer mig - det siger jeg jo ikke til fx de inviterende forældre, det ville jo lyde ubehageligt og utaknemmeligt, a la "hvor er I dumme, at I inviterer mig" - det er jo ikke det jeg vil sige.
Til det øvrige: jo landskabslovene er grundlaget for vores nuværende lovgivning. Har det noget med danskhed at gøre? Hvornår kan man første gang se en, der bor i dette lokalområde af verden kalde sig dansker, eller noget, der minder om det?
Tror I at befolkningen på disse øer, som vi kalder Danmark idag, kan trække kulturelle, genetiske og sociale tråde tilbage til stenalderen? Eller tror I at tanker, ideer, kultur, overlevering, historie osv først starter, når det vi idag kender som nationalstaten starter?
Er det en kendsgerning, at man ofte hører argumentet, at kristendommen er en grundfæstet del af den danske kultur, så derfor skal vi bevare tilknytningen til folkeskolen, uanset at verden næppe ser ud som på Grundtvigs tid? Og var Grundtvig fortaler for, at skole og kirke skulle skilles ad? Var kongen - og i så fald: hvilken konge? Hvad er den historiske baggrund for, at kirke og skole hænger sammen, og gør de det?
Hvad diskuterer vi? Vi gik fra holdningen om, at kristendommen er den vigtigste del af dansk kultur, til nationalstatens opståen?
Danskerne er de mest ureligiøse mennesker i Europa, så hvor stor betydning har kristendommen egentlig? Nok til, at berettige, at vi påstår, at det er en vigtig del af dansk sindelag?
Og vil den holdning led hen mod, at ikke-kristne så aldrig kan blive "rigtige danskere"?