Vi havde ellers en periode med varmt (aka. kun -5 til 0 grader) vejr, hvor solen også skinnede.
Jeg var begyndt at håbe på "båd i vandet til påske"...
Hah. As if. Forår i marts/april? I Nuuk? No way, José.
Næh, sådan ser Nuuk/Nussuaq-ruten ud for tiden - sådan ved 17-tiden på en hverdag.
![Image](https://scontent-ams.xx.fbcdn.net/hphotos-xtp1/v/t1.0-9/10646945_10153140635120536_4907274770181231602_n.jpg?oh=d3ef6486b322dc02c7ebfb40c1ad463a&oe=55BE6C2E)
Som man kan se (af smeltevandet på vejen) var det en lun dag - dagen efter var vi tilbage til -14 + blæst. Brrr!
Sådanne dage stiller jeg altså spørgsmålstegn ved det geniale i at bo i Grønland...
Så vi bygger vores eget forår - indendørs.
Jeg høstede over en liter sprøde lucernespirer forleden, Mikkel plantede vores forspirede courgetter om i går, og om lidt er tomatplanter og krydderurter klar til at blive pacet frem i lyset.
Jeg overvejer om det kan betale sig at så salat NU, eller om jeg skal vente til vi er tilbage fra Danmarksturen (startende i starten af maj)...
Sidste år havde vi den vilde salatfest med pluksalater i vindueskarmen...
Dagens vigtigste programpunkt er baabyrelateret:
På grund af Mikkels fuldtidsjob OG master-studie har der ikke lige været tid til at gå til babysvømning, og vi er sådan nogle, der er bange for at tage dem i vandet selv (sådan hvis nu vi gør noget forkert og de DØR-agtigt...) - heldigvis er en af vores garvede babyvenner fra DK i byen og har lovet at tage med som Ansvarlig Voksen...
Så når ponyføllene vågner fra deres formiddagslur (ja, klokken er kun 10 her...) skal de lige mælkedopes, så går turen i Svømmehallen Malik.
(Fotos hugget fra nettet)
![Image](http://s3-eu-west-1.amazonaws.com/nuuktv-eu-video/v/2013/05/21-05-svmmehal-kn.jpg)
![Image](http://dk.freetravellog.com/images/travels/3622/large_200772614245oY.jpg)
Malik betyder "bølge" - og gennem det store panoramavindue kan vi se ud over fjorden og hjem til Ghettotårnet...