Skal man besøge folk og familie af pligt eller lyst?

[HHansen]

Ja det er dagens store spørgsmål :?

Nu havde vi præsentationstråden, hvor vi kunne se at mange skrev deres familie betyder alt for dem.
Og jeg skrev at det gør min familie så ikke.

Jeg har ikke så meget af den. En søster og min far er de eneste af de nære familiemedlemmer der er tilbage. Min mor døde for 16 år siden, og min bror døde for 3 år siden.
Bedsteforældrene faldt væk for mange år siden.
Så er der en masse onkler og tanter, og fætre og kusiner. Men bortset fra Atengstedt ser jeg ingen af dem.

Savner det heller ikke. Har det lidt svært med at skulle ses, 'bare' fordi man er familie. Jeg vil hellere se de mennesker jeg VÆLGER som venner.

Nå, min søster er 7 år ældre end jeg - og vi har ikke samme syn på noget som helst. :roll:
Hun synes jo at vi da MINDST skal ses til alle fødselsdage, og helst også flere gange derudover. Hun inviterer gerne, og jeg afslår som regel. Forsøger også på at undgå fødselsdagene. Hun bor 100 km fra mig, så det heller ikke bare en smuttur - slet ikke når man har lidt køre-fobi.

Nu har hun inviteret til fødselsdag om 1½ uge. Jeg gider ikke! Og jeg er midt i en større renovering af mit hus, maling og rod over det hele osv... har slet ikke lyst til at bruge en hel lørdag på familiebesøg.
Samtidig ved jeg at hun bliver decideret fornærmet hvis jeg ikke kommer. Medmindre jeg kan berette om en eller anden interessant sygdom som ikke gør det muligt for mig at tage hjemmefra :roll:
Hun har nemlig selv et større antal dårligdomme, som gør det muligt for hende at melde afbud til børnefødselsdage her hos mig.

Hun brokker sig og klager over at jeg aldrig kommer på besøg... og hun klager over at vores far aldrig ringer og ikke kommer på besøg hos hende.. Og det skal jeg så jævnligt lægge øre til. Helst ville hun også have mig til at klage til vores far over at han ikke kommer hos hende - suk.. For 20 år siden havde jeg samme rolle overfor vores mor - altid skulle jeg udglatte og sørge for at holde søster og mor gode venner.

Jeg har for nylig forsøgt at forklare hende at jeg faktisk ikke er specielt social i øjeblikket. Jeg gider ikke besøge ret mange, og jeg gider ikke invitere på pligtbesøg. Men det præller af på hende... :(

Har lige fået en mail hvor hun fastslår at så holder vi vel fast ved d. 18... og jeg mindes stadig ikke at have sagt JA, kun at jeg ville overveje det. Nu har hun inviteret vores far og hans kone også, og de kommer. Så kan jeg vel godt blive væk??? :mrgreen:

Eller skal jeg af pligt møde op - og sidde og holde gode miner til slet spil.. Og spilde en hel lørdag som jeg hellere ville bruge hos mig selv?

Gider ikke... :cry:

Det er ikke fordi vi er uvenner - det ville ellers gøre det lettere... det er bare fordi jeg ikke har lyst. Hun manipulerer mig, og resten af familien, hun har ikke samme holdning som jeg til ret meget - og jeg gider ikke høre på hendes bedrevidende plidder om alt muligt.

Øv... nogen der mangler en søster???? :mrgreen:

[Jeanie]

[quote:3fb42d619b]Øv... nogen der mangler en søster???? [/quote:3fb42d619b]

Nej tak, har selv to !!!

Familie skal man ikke pligtbesøge, det skal være af lyst !

Trods det at alt min familie, stor set, bor indenfor en radius af 100 km, så ser jeg dem ikke ret tit.Jeg har ikke lyst eller tid, jeg lever et liv de et andet, og vi deler ikke interesser.

Jeg kommer gerne til bryllup , barnedåb og begravelser, men jeg kommer ikke til hver eneste fødselsdag, og holder end ikke min egen, så jeg ser mig ikke forpligtiget.

Uanmeldte visitter hos familien, aflægger jeg kun ved min mor og far, aldrig ved svigerfamilien, mine søstre eller lign. Jeg har så meget andet, at tage mig til, end at rende på besøg.

´De blev tidligere sure over det, men ikke mere, nu spørger de ligefrem, om jeg skal til Trav eller lign. eller om der ikke er tid grundet hestene, eller venner, dette ser jeg som en accept, af at jeg har "meldt mig lidt ud"...det har jeg det fint med !!

Mine svigerforældre er værst, de kan ikke forstå, at jeg ikke bare smider alt, når de "planlægger" min tid.Men efterhånden har de vel lært at det er sådan det er, det kan de ligeså godt , for det er sådan det forbliver !!

[annetteB]

[quote:46bf2c0038]Øv... nogen der mangler en søster????[/quote:46bf2c0038]

Næh, tak: Jeg HAR!
(som kvinden sagde til blotteren.. :mrgreen: )

Jeg ville med GOD samvittighed vælge at melde fra, Helle.
Selskabelighed skal faneme være en fornøjelse?!?! Hvad er ellers meningen med den slags??

-og Sissi bliver alligevel aldrig RIGTIG tilfreds med noget - så det er et spørgsmål om ikke du gør hende en tjeneste ved at give hende et ekstra emne at beklage sig over: Den Utaknemmelige Lillesøster!
:mrgreen:

Hvis du vil glæde hende EKSTRA meget med en ny sygdom, så kan du jo gå ned i haven og klippe en lille gren af din vandgran, ringe op til Sissi imens du holder den i hånden - og fortælle at du er FRYGTELIG ked af at måtte melde afbud, men du har fået et voldsomt tilfælde af Metasequia glybtostroboides i højre hånd, hvorfor du er ude af stand til at køre bil/skifte gear.

(Kendtegnende for Metasequia glybtostroboides er som følger:rødbrun rynket og i flager afskallende hud (læs: bark) med dybe længdegående furer. Ved vindudsat placering optræder med tiden en større mængde afrundede udbulinger under huden. I vinterperioden ses iøjnefaldende symmetrisk placerede lyse knopper. Gulbrun høstfarve...nå, nej: Det sidste behøver du nok ikke at sige! :mrgreen: )

Frit efter din mor: Helle var ikke i skole i går på grund af ostemider i knæet.. :mrgreen:

[Skjold (Tidl. SL)]

...tja..ja.

*Gud* valgte ens familie - heldigvis vælger man selv sine venner.

Ved ikke helt hvad jeg mener....Men ja, jeg mener at man i nogen grad bør besøge sin familie af pligt (hvis ikke lysten er der).

Jeg siger ikke at man skal møde om til hver eneste af kusinens 12 børns fødselsdage - så kunne man jo ikke lave andet. Jeg synes bare ikke man skal vælge at afskære sig helt fra sin familie - man kan få brug for dem, og de kan være rare nok at have. Her tænker jeg også i forhold til eventuelle børn, - egne som familiens.

Men den der familie....Man hænger jo på dem til en vis grad alligevel - hvorfor ikke forsøge at få noget godt ud af det?

[MinnaN]

Man skal se sin familie af lyst, ikke fordi man skal ha vredet armen rundt bare for at være tilstede. Det har jeg prøvet og det kommer der ikke noget godt ud af.
Du har min fulde sympati og opbakning HHansen. :wink:

Jeg har meldt mig lidt ud af min egen familie. Jeg snakker med min mor og far tit i telefonen, men min lillebror gider jeg ikke sår'n specielt meget. Vi er og blir vidt for forskellige.
Resten af min kødelige familie kan bide mig, hvor jeg er højest når jeg renser hove. :twisted:

Min svigermor og far er selv travle mennesker, som ikke bare dropper forbi til kaffe (har aldrig forstået det der med at droppe forbi) og min svigerinde og hendes mand har travlt med deres liv.
MEN: Når mine nærmeste endelig er samlet er det kanonhyggeligt, men vi render ikke hinanden på dørene til hver dag. Heste, skole, Et Liv er mere end rigeligt til at holde kedsomheden fra døren. :D
Jeg kan savne min mor og far, min svigermor og far i min hverdag, men ikke sår'n mere end hvad en telefon, sms eller en mail kan klare.

Nogen der mangler en snotforkælet lillebror der tror han er verdens navle? Han synes selv han er gudernes gave til kvinder og folk generelt. ](*,) :^o :roll:

[Pauillacine]

Helt kort: Fandeme nej.

[KatieKat]

Ja, jeg er en af dem der har skrevet at familien betyder alt for mig. Jeg har også uddybet at det gælder min mor, far, søster og mand. Og ikke andre. Og selv dem har jeg ingen problemer med at melde afbud til hvis lysten ikke findes. Det er hverken sjovt for mig eller dem at ses af pligt.

Resten af familien ser jeg ikke fordi ingen af os gider.

[gukuvi]

................

[Zitnic]

Jeg GIDER ikke besøge folk der rager mig en papand

Når det er sagt så har jeg (og vil sikkert også i fremtiden) været på pligtbesøg hos den perifere del af vores familie
Hvorfor... jo for om ikke andet så ender man altid med at medbringe nogle ganske underholdene historier derfra - som den gang onkel Knud smed IceCubes i mokkaen fordi han troede det var sukker.
Eller da min tante for at spare havde halveret ALLE kransekagerne - og min kusine tog en og lange den tilbage med ordene "Nej den vil jeg ikke have den er jo kun halv"
Eller samme tantes helt hjemmelavede Æblekage.... Bunden var ok, med portvin dryppet ud over... og flødeskummen ovenpå var også fin.. .men der manglede altså noget vigtigt :lol:

Så ja de mennesker interesserer mig ikke - men kors hvor er de ufrivilligt komiske

Jeg forsøger at dele sol og vind lidt lige - hvis jeg har overskuddet så besøger jeg dem, hvis ikke så får de at vide at jeg er lidt ophængt

[HHansen]

Hvor er det befriende at vide at jeg ikke er den eneste i verden der ikke har lyst til at besøge folk, bare fordi de tilfældigvis er født ind i samme familie som mig =D>

Har lige talt med min søster. Brugte en undskyldning hun kunne forholde sig til - klagede over hovedpiner og svimmelhed som følge af mit piskesmæld sidste sommer... Det er så heller ikke løgn, jeg lå f.eks i sengen det meste af lørdag, og i dag har jeg været svimmel det meste af tiden.
Jeg kunne muligvis godt tage til fødselsdag alligevel - men jeg kan da også lade være. Den slags er hun vældig forstående overfor, så hun blev ikke engang sur. Hun har selvfølgelig heller ikke opgivet mig endnu... der er jo længe til den 18. Så jeg kan jo nå at få det bedre. Meeeen - det kan jo også være jeg ikke får det bedre....

En dag bliver jeg måske også voksen nok til ikke at behøve at lyve. På den anden side så forstår hun bedre sådan en grund, end hvis jeg siger at jeg ikke gider.